Skrevet af: Brian H., 14. marts 2010 kl. 18.54
Hej
I forbindelse med at vi i år laver bedafgrænsning omkring vores træer (prydkirsebær, æbletræer, blodblommer...alle 3-4 år gamle) tænkte vi på underbeplantning. Jeg er usikker på, om plantning af stauder eller lignende vil konkurrere med træerne - og dermed øge risikoen for at rødder bliver kvalt?
Forslag til hvad der er "sikkert"? Træerne står i fuld sol.
Venlig hilsen
Brian
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. marts 2010 kl. 20.50
Jeg er ved at afprøve guldjordbær (Waldsteinia) under paradisæbler. Den giver en fin grøn bunddække året rundt og blomstrer med gule blomster i maj. Min største frygt ved brug af bunddække er musegnav om vinteren. Mus elsker bark fra specielt æbletræer og i ly af et solidt bunddække kan de i fred og ro sidde og spise al barken i en snedækket vinter.
Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2010 kl. 21.09
Hvis træerne allerede har godt fat, tror jeg ikke at de vil blive udkonkurreret af et evt. bunddække .
Når man snakker bunddække-planter er der rigtig mange at vælge imellem Og desuden er det også en fordel, at de får sol fra syd. Du kan sætte alt lige fra jordbærplanter og til de lavt voksende Cotoneaster, (dem, der også kaldes dværgmispel) hvor mange af dem let kan stiklingsformeres . Der findes både C. hancock , C. Dammeri samt flere . Når de om nogle år har fået rigtig fat vil dine frugttræer være 5 – 6 år og kan klare sig selv .
Hvilket forslag har du selv ?
Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2010 kl. 21.18
I Politiken bog om græs (bunddække og ukrudtsbekæmpelse) står der også en masse gode forslag til netop bunddække .
Bogen jeg har stående er fra 1982 og der er så vidt jeg ved ikke udkommet en nyere version endnu . Godt nok har Politiken lige udgivet bogen Græs (af Asbjørn Nyholt) , men heri står ikke nævnt noget om bunddækkeplanter .
Skrevet af: Brian H., 14. marts 2010 kl. 22.15
Nu er det ikke så meget bunddække, jeg er ude efter - de er alle opstammede, så må gerne være noget med lidt højde. Tænkte mere på sommer-/efterårsblomstrende stauder.......
Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2010 kl. 22.28
Du kan godt få en Cotonaster med lidt højde . Der findes også en staude, ved navn storkenæb, der også er hårdfør .
Jeg ville nok kigge i den førnævnte bog .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.