Skrevet af: Lone Troelsen, 7. maj 2010 kl. 10.11
Hej alle!
I efteråret 2009 plantede vi en lille fin og frodig sommerfuglebusk ved terrassen,
den blev klippet lidt ned i Marts i år,og der kom
små nye blade,men der væk nu og den virker tør/
færdig!
Hvad kan der være sket og kan den reddes?
Vil bare lade den stå lidt endnu og se om der sker
noget,eller?
Tak for hjælpen...
lone
Skrevet af: Lone Brems, 7. maj 2010 kl. 10.23
Hej Lone Troelsen
Ja - tålmodighed er ofte det, som skal til - især med unge planter, som ikke har et fuldt udviklet rodnet. Kommer busken igang igen kan du være lidt god ved den hen over sommeren og til efteråret med tildeling af nogle skovlfulde god kompostjord.
Måske kan du udsætte beskæringen til sidst i april næste år - det modvirker forårsstrabadserne for planterne: tørke og kulde er ikke de bedste omstændigheder for udvikling af nye skud.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Charlotte Olden-Jørgensen, 7. maj 2010 kl. 18.48
Kan man stiklingeformere en sommerfuglebusk?
Skrevet af: Lone Brems, 8. maj 2010 kl. 8.05
Hej Charlotte Olden Jørgensen
Ja - og det er let at gøre! Men vent til senere på sommeren med at gøre det.
Hvis du er nysgerrig efter gode fif - så klik dig frem gennem emnet Spørg eksperterne - formering - stikling.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 8. maj 2010 kl. 17.14
For første gang i mange år har vi haft vinter og det betyder at mange planter, hvor Danmark er nordgrænsen for udbredelsen, ikke har fået fodfæste nok til at modstå frosten.
I "gamle" dage, da jeg var i lære plantede vi ikke sommerfuglebuske og havefuchsia m.fl. om efteråret, når de stod i blomst fordi de mange gange ikke nåede at etablere sig godt nok til at kunne klare vinterens frost.
Et godt råd er derfor at plante disse planter her i maj, så de får et godt rodnet i løbet af sommeren.
Skrevet af: Anja Christiansen, 25. maj 2010 kl. 17.35
Hej Lone
Er der kommet blade på ?
Jeg har nemlig 2 gamle, de virker også døde ?. Den ene beskar jeg i april den anden har jeg ikke rørt.
Så har jeg 2 nye som er kommet med blade.
MVH
Anja
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 26. maj 2010 kl. 19.59
Ja, man burde nok plante dem i maj, men så er det bare ret uheldigt at de planter som vores producenter har lavet også er døde eller har taget stor skade i denne vinter. Så nu er det svært at finde nogle kvalitetsplanter nogen steder.
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. maj 2010 kl. 23.32
Jeg købte en af de første dage i april en Royal Red sommerfuglebusk, som havde fine nye blade, og så ud, som om det var i god vækst. Den blev plantet ca. en uge efter, og i slutningen af april så det ud som om, at den var gået ud. I starten af maj gravede jeg den forsigtigt op, og rødderne så okay ud, så den fik en change mere! Den fik så lidt kompost og lidt ekstra opmærksomhed med vandkanden!
Omkring den 20. maj fik den nye skud nede fra, og i øjeblikket har den 3 små, spæde skud, og jeg tror at den nok skal overleve.
Mvh
Lisbeth Antonsen
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 27. maj 2010 kl. 23.45
ja, det kolde forår har gjort det svært for sommerfuglebuskene at komme igang. -og i handlen har der været en masse planter til salg, der ikke har været ordentlig hærdet af. Men som du selv skriver skal de jo nok komme igang når varmen kommer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.