Skrevet af: Jens Ledet, 2. juni 2010 kl. 15.36
Jeg tænkte på om man ikke kunne bruge det som græsslåmaskinen klipper af/samler sammen til at så nyt græs?
Jeg har nemlig et lille areal som godt kunne sås sådan. Men jeg ved ikke om det er den måde græs sår sig selv på?
Mvh Jens
Skrevet af: Lone Brems, 2. juni 2010 kl. 16.15
Hej Jens Ledet
Hvis man lader være med at klippe sit græs indtil der er lange tørre strå og tørre frø kan det nok godt lade sig gøre, hvis jorden der hvor man har tænkt sig at så er løsnet og tilpas fugtig.
Og du har helt ret - det er sådan græs spirer frem, hvis mennesker ikke "blander sig".
Hvis man klipper før dette modenheds-tidspunkt er spireevnen ikke optimal og den fugtige mængde af strå og græsblade vil kunne danne en sammenhængende pude, der forhindrer de meget spinkle græsfrøspirer i at komme op i lyset og få startet fotosyntesen, så planten får energi til at starte væksten af rod og blade.
En anden god anvendelse af det fugtige græsafklip er at lægge det ud som jorddække mellem stauder eller f. eks. kål- og salatplanter. Eller man kan helt enkelt lægge det i kompostdyngen.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Jens Ledet, 2. juni 2010 kl. 21.31
Okay så er det vist nemmere at købe nogle græsfrø til 75 kr...
Men mange tak for info :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.