Forum

Problemer med humle

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 4. juni 2010 kl. 17.45

Vi har været plaget af humle, mest i vores snebærhæk, i mange år. Allerede nu her i begyndelsen af juni har den vokset sig op over hækken (2m) og er begyndt at brede sig kraftigt. Senere på sommeren vil den lægge sig som et kraftigt tæppe henover hækken og tvinge hækken nedad så den kommer til at se forfærdelig ud. På dette tidspunkt vil jeg kunne rive det meste af humlen ned og hækken vil igen kunne trække vejret, men rodnettet kan jeg ikke komme til og problemet bliver kun værre år efter år og samtidig spreder den sig uhæmmet videre i hækken
Er der noget vi kan gøre?

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 4. juni 2010 kl. 20.04

Steen vi har samme problem, det er da det mest forbaskede skidt, det ville være dejligt hvis nogen kunne komme med et godt råd.
MVH Lis

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 5. juni 2010 kl. 21.37

Hej Steen og Lis

Der er nok kun "den hårde måde" ;-)
Fjern alle buske incl humlen og vær rigtig grundig med at fjerne rødderne. En stor men ikke uoverkommelig efterårsopgave,,,,

Hvis humlen vokser i fælleshegn er det selvfølgelig nødvendigt og rimeligt at drøfte løsningsmuligheder med naboen inden der tages beslutning !

Måske er motoriseret indsats det, der skal til - en lille udgave af rendegraver kan være en meget stor hjælp ! Den kan lejes og hvis der i familie- eller vennekredsen er en, som er vild med maskiner og gammel nok til at håndtere sådan en fyr - så er det kun om at invitere alle med gode armkræfter, leje en flishugger og komme igang med arbejdet.
En anlægsgartner kan også løse opgaven.

Der kan plantes nyt løvfældendei oktober / november umiddelbart efter rydning og jordbearbejdning. Første og andet år efter plantning luges grundigt for evt oversete skud af humle - men da er det jo en let opgave, fordi det til at komme til med hakkejern og greb.

Det er min erfaring med humle i gammel bevoksning af træer og buske, at problemet er løst med denne fremgangsmåde.

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 5. juni 2010 kl. 22.32

Hej Lone
Tak for dit råd.
Desværre tror jeg du har ret.
Ned med skidtet, fjern rodnettet og plant en ny hæk der samtidig kunne være tættere end den nuværende hæk, så humlen ikke får så let fat igen. Alternativt kunne man opsætte et nyt træhegn i stedet. Jeg foretrækker imidlertid et levende hegn og en eventuel fældning vil også kræve at jeg kan blive enig med 2 naboer om at starte forfra med hækken da humlen i mit tilfælde indtil videre har bredt sig 3 steder.
1: I en 2-3 m bred og 20 m lang hæk ud mod vejen.
2: I en 1,5 m bred og 15 m lang hæk mod nabo 1
3: I en 3 m bred og 10 m lang hæk mod nabo 2
Desuden er der mindre blommetræer og syrener i hæk 2 & 3 som humlen lystigt klatrer op i toppen af. Disse kunne jeg dog fjerne og derved svække humlen en smule.
"Humlen"... i det hele er at man ikke kan komme ind og grave humlens rødder væk, uden at ødelægge hækken man ønsker at bevare.
Den mest effektive metode jeg har brugt indtil videre, er at rive humlen over i jordhøjde inde i hækken. Dette er besværligt og skal gøres gennem hele sommeren da humlen vokser eksplosivt. I sensommeren når humlen har nået sit klimaks, findes riven frem og hækken "rives pæn". På dette tidspunkt kan humlen ikke nå at brede sig igen samme år og hækken får mulighed for at komme sig lidt. Desværre breder humlen sig videre i hækken året efter og problemet forværres som tiden går.
En alternativ metode jeg har tænkt på der kunne være værd at prøve, er at brænde humlens toppe af. Jeg har nemlig bemærket at humlen på denne årstid vokser op over hækken, inden den lægger sig ned over hækken. Hvis man nu brændte disse skud af på samme måde som man brænder ukrudt af på flisearealer o.l. kunne det måske være det virkede?
Jeg ved det ikke, jeg tror jeg prøver i år og så må vi se....

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 6. juni 2010 kl. 8.59

Tak Lone, men jeg magter ikke at gennem grave 1200 kvm have, hive 30 m. hæk op samt flytte 5 drivhuse, samt flere hundrede stauder, samt en pavillion, det er mere end mine kræfter rækker til, så jeg må nok gøre som jeg har gjort indtil videre, rykke dem op når de stikker der nye spirrer op af jorden.
Men det er da det værste djævelskab jeg nogensinde har kendt
MVH. Lis

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 10. juni 2010 kl. 13.47

Jeg har samme problem. og har læst lidt op på ukrudtsmiddel.
Jeg synes Roundup er temmelig dyr og tænkte at der måtte findes noget andet man kunne bruge.
Jeg fandt så denne opskrift:

4 liter vand
1 liter eddikesyre
500 g salt.

Jeg kan så huske et gammelt indslag i tv om en bondemand som kæmpede med bjørneklo og som havde fundet på at i stedet for at sprøjte med Roundup i en sprayflaske på dem, tog han en engangssprøjte med en nål på og sprøjtede det direkte ind i stænglen.

Gad vide om man ikke kan gøre det samme med Humle?
Tror jeg vil gøre forsøget da den som sagt vokser inde i min ligusterhæk samt er ved at kvæle min klematis.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. juni 2010 kl. 16.18

Hej Jean Hansen

Eddikesyre er ikke godkendt til at bruge som ukrudtsmiddel. Saltopløsning kan være skadeligt for de tilbageværende planter.

Der er adskillige problemer med nedbrydningsrester af Roundup i drikkevandsforsyningen landet over.

Så man kan overveje gentagne overklipninger af humlestænglerne lige i overfladen af jorden, hvis det er muligt at komme til (og opgaven med at grave humlerødderne op er for uoverkommelig).

Med venlig hilsen fra
Lone

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 11. juni 2010 kl. 11.12

Jeg er som sagt heller ikke selv meget for at bruge gift, men føler dog også at indimellem det kan blive nødvendigt.
Derfor også metoden med at sprøjte det direkte ind i stænglen så man ikke rammer andet. Og når tingene er visnet ned plejer jeg at forsøge at fjerne så meget som muligt.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 11. juni 2010 kl. 20.38

Ja Lone, den der med at det ikke er godkendt til ukrudtsmiddel hø.../nå ja læser vi ret ofte, men for pokker eddike bruger vi da indendørs endda, jeg spiser det også, undskyld selvfølgeligt, jeg er nok heller ikke det rene ukrudt.

Ude ved mit fortov har jeg igen erfaret at eddikesyre virker lige så godt som Roundup og jeg bruger det bestem ikke for at bevare det. Og så er det til en anden pris, ja jeg ved godt at der er ikke noget som hedder en billig pris. håp

Nyt svar til emnet »Problemer med humle«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Problemer med humle

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider