Skrevet af: Camilla Godskesen, 9. juli 2010 kl. 12.55
Jeg er netop flyttet i hus med en stor dejlig have, og her står dette træ. Jeg har læst lidt rundt, for at finde ud af, hvilket træ det er, og for mig at se ligner det en tyrkisk hassel. (Træet er mellem 8-9 m højt, vil jeg tro). MEN, de grønne nødder på træet er helt lukkede, og meget klistret. (på billedet har jeg fjernet den klistrede skal) -Jeg fandt nogle brune nødder på jorden under træet, og de er temmelig små, sammenlignet med "normale" hasselnødder. Er der mon nogen der kan hjælpe? :o)
Skrevet af: Camilla Godskesen, 9. juli 2010 kl. 13.00
Her er et billede af træet.
Skrevet af: Martin Theill Johansen, 9. juli 2010 kl. 14.00
Det tror jeg du har helt ret i. Det er et smukt træ, og både bladformens udskæring ved bladbasis og de kraftige bladnerver (for selvfølgelig ikke at tale om nødderne og de kraftige haser de sidder i) understøtter at det er en tyrkisk hassel.
Det må være et skønt træ at have i ens have...
Martin Theill Johansen
landskabsarkitekt mdl
Skrevet af: Boi Jensen, 10. juli 2010 kl. 9.36
Hej Camilla
Du har helt ret - og husk at nødderne er meget velsmagende, så du ikke tænker på at smide dem væk.
Endelig et træ med så moderat vækst, at det kan være i en lidt større have uden at det skal fjernes, så snart det er ved at blive for stort.
Skrevet af: Camilla Godskesen, 10. juli 2010 kl. 10.36
Mange tak for jeres svar. Det var dejligt at få det på plads, efter både jeg og min kæreste, har undret os så længe.
Vi glæder os til nødderne er modne. Vi har også et valnøddetræ i haven, så julenødderne er vidst på plads! :o)
Begge træer er jo umådelig smukke, og de får selvfølgelig lov at stå, så længe vi er ejere af huset! :o)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.