Forum

Plantekasse: hvilket træ? Skal males…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Uffe Steenberg, 6. august 2010 kl. 10.43

Jeg skal bygge en kasse rundt om foden af et højt træ (den skal fyldes op med jord og der skal sås klatre-klematis i den).

Tænker på at bygge i lærketræ, men det er vist ikke så oplagt hvis man vil male træet med maling der dækker helt. Og det vil jeg nok, for det det passer bedst ind på stedet..

Er trykimprægneret en mulighed eller kender i en anden (relativt billig) trætype der dels kan holde nogle år og let kan males helt over uden at skulle ud at bruge en formue på forskellige olier, grundere og dyre specialmalinger.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. august 2010 kl. 15.49

Hej Uffe Steenberg

Jeg kan ikke rådgive dig om valg af holdbart træ ud - men jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at nogle træer ikke tåler at få rodhalsen dækket med jord over det niveau, som svarer til den eksisterende.

Kastanje for eksempel er meget følsomt og kan få varige skader eller gå ud, hvis der lægges eksempelvis 35 - 40 cm jord op ad stammen.
Egetræer og elletræer derimod tåler det udmærket - og kan tåle at få øget jordhøjden flere gange efter hinanden.
Du kan eventuelt rådføre dig med en anlægsgartner for at få præcis information om, hvad dit træ forventes at kunne holde til.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 6. august 2010 kl. 20.27

Er det nødvendigt med en plantekasse. Hvis det kun er for at få en klematis til at klatre op i træet, graver du bare et hul på nordsiden af stammen mellem træets rødder (klematis roden skal stå i skygge) fyld så ny jord i hullet og plant deri og hold plantestedet fri for græs.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle *, 6. august 2010 kl. 20.45

Hvorfor skulle lærk ikke være godt at male? Men det er muligvis underordnet hvis ikke træet kan tåle at blive dækket med jord?

Jeg sætter bare en lille plastikpotte rundt om roden på Clematis, så kan man plante den alle steder. Eller lader ukrudtet vokse godt op omkring, så bliver roden også beskyttet.

Helle-Sofie

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 6. august 2010 kl. 23.41

Mine højbede er lavet af lærketræ (klink) og er nu malet.. Lærk er meget holdbart træ.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Uffe Steenberg, 9. august 2010 kl. 9.00

Tak for kommentarerne.
Har overvejet bare at plante direkte mellem rødderne, hvor der nu er plads. Men klematis skal jo plantes dybt og vil sikkert gerne have lidt plads til rødderne, så hvis træet kan tåle det, vil jeg smække en kasse rundt om. Holder mig til lærk :-)

Er der nogen, der kan identificere, hvilket træ, det drejer sig om? Det er temmelig højt og ha de der karakteristiske "helikopter-frø", der drejer rundt om sig selv på vej ned. Er det ahorn måske? Er ikke lige den store botaniker selv..

Se billedet:
i676.photobucket.com/albums/vv129/uffesfotos/Klematis-tr.jpg

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle *, 9. august 2010 kl. 17.42

Ja det er Ask.

Clematis skal ikke sættes dybere end pottens overflade flugter med jorden. Jeg har plantet en Clematis ved roden af et grandtræ, ingen problemer.

Helle-Sofie

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. august 2010 kl. 22.03

Hej Uffe
Ja, det er en ahorn og den tåler fint,som jeg har skrevet i en anden tråd, at du laver en kasse rundt om stammen som højbed med god skovbundsjord, som klematis foretrækker.
Anne Marie

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle *, 10. august 2010 kl. 20.13

he he, ja selvfølgelig er det Ahorn.

Jeg sov vist lidt i timen.

Helle-Sofie

Nyt svar til emnet »Plantekasse: hvilket træ? Skal males…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Plantekasse: hvilket træ? Skal males…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider