Skrevet af: Steffen Jensen, 7. oktober 2010 kl. 18.19
Jeg har gennem en tid nu søgt det alm Mammuttræ, Jeg har fundet og anskaffet mig den blå-nålede variant.
Men alle planteskoler jeg har besøgt har kun den blå-nålede, og ikke den grønne.
Underligt nok, er alle de store flotte træer som står i div træ-samlinger i DK den grønne variant.
Skulle nogen af jer kende til steder hvor den grønne variant kan købes hører jeg meget gerne fra jer!!
Skrevet af: Søren, 7. oktober 2010 kl. 22.19
Der findes der kun et træ i mammuttræ-slægten, sequoiadendron giganteum (som har nåle med blåt skær). Måske du tænker på sequoia sempervirens (rødtræ)?
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 8. oktober 2010 kl. 7.57
sorten Sequoiadendron giganteum 'Powder Blue', er faktisk den man ser oftest i handlen idag herhjemme. Men jeg har da haft både den alm. og et par sorter i butikken inden for de sidste par sæsoner. Jeg er ret sikker på at jeg kan få fat i en stor udgave af arten fra Italien til foråret.
Men hvor i landet bor du?
Skrevet af: Steffen Jensen, 8. oktober 2010 kl. 8.09
Søren, der findes skam flere varianter inden for Mammuttræ...
Den grønne hedder sequoiadendron giganteum
Den blå hedder sequoiadendron giganteum 'glaucum'
Men dem som fås i handlen hos planteskolerne hedder sequoiadendron giganteum 'glaucum' og skulle efter sigende være mere modstandsdygtig overfor svampeangreb.
Der findes faktisk også et tredje variant, men er meget slank og hængende i toppen. Det er faktisk et ret grimt træ.
sequoiadendron giganteum pendula.
Hej Kristian, jeg bor ved Hobro. men havde nu planer om at få det plantet her i efteråret, hvis jeg kan finde et.
Skrevet af: Kim Nielsen, 12. juli 2011 kl. 12.18
Du kan købe den alm grønne variant hos mig.
jeg har netop nu (juli 11) lidt over 20 små træer, 3-6 mdr gamle. prisen er 200 kr per stk og jeg sender desværre ikke, da jeg ikke kan garantere at så unge træer overlever transporten.
Du kan finde mig via den Blå hvor jeg har en salgsannonce eller skriv direkte via kimn54@gmail.com
Skrevet af: Steffen Jensen, 12. juli 2011 kl. 17.14
Kim, du har lige købt dem af mig... Så det var hurtigt du fik prisen op på 200kr når du købte dem af mig til 100kr.
Skrevet af: Kim Nielsen, 12. juli 2011 kl. 20.09
Hej Steffen,
Jeg havde ingen anelse om at det var dig.
Og, det er min normale pris, det er vel ikke kun dig der skal tjene på det, vel ?
Jeg regner dog ikke med at sælge ret meget, hvis noget overhovedet, de er jo ret unge.
Jeg har bl.a lige henvist en jysk kunde som ville købe 2, til 'gartneriet x-factor' i Mårslet.. så det er altså ikke salg for enhver pris..
Men held og lykke med søgningen. Jeg købr stadig gerne fra dig fremover.
mvh
Kim
Skrevet af: Steffen Jensen, 12. juli 2011 kl. 21.12
Jeg tjener intet på de planter jeg sælger. Ønsker bare at udbrede planten her i landet.
Denne tåd er gammel og før jeg selv begyndte at lave planter fra frø.
Men du kan jo bestille alle dem du vil hos mig, jeg tager til USA til september og skal samle frø i fx Yosemite National Park og måske Giant Forest lidt længere sydpå.
Så der bliver nok sået min 1000 frø til vinter.
Skrevet af: Jesper JøRgensen, 26. maj 2015 kl. 22.07
Nogen som har ligger inde med flere træer mammuttræer?
Mvh
Jesper
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.