Forum

Flytning af bøgehæk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin P., 11. oktober 2010 kl. 11.00

Hej,

Jeg bor i en andelsforening, hvor der omkring 2005 blev plantet bøgehække.
Det blev i år besluttet, at disse hække skulle flyttes rundt til andre steder i gården (hækkene er vel 160-170 cm høje).

Medio/ultimo september blev disse hække flyttet. Grundet planternes størrelse og jorden, blev der dog hakket en del rødder af, som på nuværende tidspunkt stikker op, der hvor de oprindeligt blev plantet. De nye hække står umiddelbart meget højt oppe og nogle af rødderne er ikke dækket af jord og de står ikke mere fast end jeg umiddelbart ville kunne rive den op med hænderne.

Der gik umiddelbart en uge efter omflytningen, hvorefter bladende begyndte at krylle sig sammen og blive tørre.
Der er en fra andelsforeningen der siger, at så længe barken er grøn, så burde planten leve, og det er de på nuværende.

Mit spørgsmål er, er der nogen chance for, at planterne bliver til noget næste år?
Vi nærmer os snart sæsonen for bøgehække, og jeg kunne derfor godt tænke mig, at have plantet nogle nye bøgehække inden næste år hvis man allerede nu kan se at de kommer til at dø, så jeg næste år har lidt hæk der dækker ved min terasse.

- Martin

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. oktober 2010 kl. 13.44

Hej Martin P

Det er en meget stressende behandling Jeres bøgeplanter er blevet udsat for - men da også planter kan kæmpe for overlevelse er der i det mindste mulighed for, at nogen af de flyttede planter kan overleve - men i stærkt svækket tilstand.
Så har du mulighed for selv at plante nyt vil det være med noget større mulighed for at få det ønskede læ og afskærmning ved terrrassen.

Vent til 10. november og sørg for en grundig løsning af jorden der, hvor du har tænkt dig at plante. Du kan hjælpe bøgeplanterne på vej med lidt bøgeskovsmuld drysset i platerenden og ovenpå jorden langs den plantede hæk. Kontakt en privat skovejer og lav en aftale om en sæk eller to - der skal ikke de store mængder til.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 11. oktober 2010 kl. 14.53

Hej Martin P.
Tænk sig at nogle kan finde på at flytte bøgeplanter før de er helt afmodnede - og det er efter gammel gartnerskik - først efter 10. november, det sker.
Normalt siger man at en bøg ikke må flyttes før denne dato, for så kan op til halvdelen finde på at gå ud - og der kan gå helt op til 2 år, før det sker.
D.v.s. I lever med at der er stor risiko for at Jeres planter dør i stor stil.
Ellers rigtigt hvad Lone skriver og vil du have hele "smøren om behandling og plantning af bøg" sender du lige en mail.
www.de-gamle-sorter.dk

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 19. oktober 2010 kl. 23.49

Jeg har i dag købt alm. bøgehæk hos min planeskole, planterne er barrodede.

Nu, selvfølgelig efter de er plantet, læser jeg så, at man ikke må købe planterne før efter 10 nov.

Planterne er ca 1 m. og er efter sigende fra Fyn, mere ved jeg ikke om dem. På planteskolen var bundterne lagt i en grusbunke med rødderne og lidt til dækket.

Jeg spurgte til hvor dybt de skulle plantes, og blev vist, at jorden skulle være omkring 5 cm. over den øverste synlige rod på stammen, eller lidt højere. Se det passer jo heller ikke overens med det i skriver.

Jeg sidder så her og frygter, at hele hækken kommer til at gå ud, fordi alt er forkert. Umiddelbart er det eneste rigtige, at renden er to et halvt spadestik bredt og to spadestik dybt med god let jord i bunden.

Lyder det helt håbløst, og hvad søren kan jeg evt. gøre?

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 20. oktober 2010 kl. 0.04

Sagt på en anden måde, er planterne stort set sat, så den første gren på stammen er umiddelbart lige over jorden. Skal jeg se at få dem gravet op med det samme inden rødderne får fat, pg så sætte dem højere, eller hvad søren gør jeg.

Er lidt desperat.

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. oktober 2010 kl. 21.45

Hej Leon V

Du er lidt tidligt på den i forhold til det bedste tidspunkt - men med en smule held går det nok alligevel....
Du har løsnet jorden godt - det giver gode betingelser for fin rodudvikling.
Plantedybden er lidt svær at forholde sig til ud fra det du skriver. Hvis nu første gren går ud fra stammen ca 5 cm over øverste rod, så passer det jo meget godt. Men hvis der er noget større afstand mellem rod og underste gren end de ca 5 cm, ja så har du plantet rigeligt dybt og muligvis kan planterne ikke tåle det.
(Det der giver problemer er hvis barken er dækket af fugtig jord).

Jeg synes, du skal tage det roligt - prøv at skrabe lidt jord væk og kig nøje på, hvor langt nede under jordoverfladen barken ændrer sig fra glat til mere ru og rodagtig. Hvis det er mere end 2 - 3 cm nede i jorden, kan du måske afhjælpe problemet ved at skrabe nogle cm jord af overfladen langs begge sider af hækken.
Hvis overgangen mellem bark og rod er mere end 5 cm nede er det formentlig nødvendigt at grave planterne op igen og sørge for, at den glatte bark ikke bliver dækket med jord når de genplantes. Men omplantning er en barsk affære at skulle udsætte nyplantede barrods-bøgetræer for...

Hvis din beslutning bliver at omplante så vær meget omhyggelig med at vælge en fugtig, overskyet dag til arbejdet og dæk omgående rødderne til med plast eller fugtige sække, når planterne er gravet op. Undgå at hive planterne op - brug en greb og vip planterne op med forsigtighed for at undgå at beskadige rødderne.

Med venlig hilsen fra
Lone

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 20. oktober 2010 kl. 22.16

Hej Lone

Tak for dit svar.

Desværre er jeg en utålmodig fyr, så i dag blev alle planterne gravet op igen, så nænsomt som jeg nu kunne. (brugte ikke en greb, men først en spade til at løsne jorden forsigtigt, og derefter hænderne). Måske rødderne har taget lidt skade, måske ikke, men sket er sket.

Jeg havde også sat planterne noget tæt, så det fik jeg rettet op på, så de nu står med 25 cm mellem planterne.

Jeg var på planteskolen efter et par planter mere, og spurgte ind til planternes herkomst. Efter hans udsagn er de avlet på Fyn, og er først gravet op af jorden for nyligt (barrods som der faktiks ikke var voldsomt mange af de fine netagtige rødder på). Han fortalte ivrigt, at det var heelt fint at plante nu, da det allerede er koldt. Som amatør hører man jo på den professionelle (ikke meget længere).

Da jeg spurgte om han var sikker på at planterne var afmodnede kiggede han vantro på mig, og sagde at jeg bare skulle få plantet den hæk, den skulle nok komme.

Nu er arbejdet gjort, omend på en besværlig måde. Så håber jeg virkelig bare at hækken kommer!

For fremtiden gør jeg tingene lidt omvendt. Først læser jeg her, så planter jeg :o)

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 20. oktober 2010 kl. 22.25

Nu skylder jeg så at fortælle, at arbejdet blev gjort i regnvejr, og at det kun drejer sig om 35 planter, så de har ikke været længe oppe af jorden før de kom ned igen.

Hvor store chancer giver du for at hækken kommer (ved det er et gæt).

Faktisk troede jeg ikke at Bøg var så sart, men var mere overbevist om, at det var noget der kunne tåle mosten.

Er det normalt, at opbevare barrodsplanterne i en grusbunke som på den planteskole jeg handlede i gør. På den måde er de jo ikke særligt beskyttede når frosten melder sig.

Til sidst. Jeg sikrede mig, at der er grogaranti på hækplanterne, så kommer de ikke må han jo give mig nogle nye.

Hilsen
Leon

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 20. oktober 2010 kl. 22.50

Helt utroligt som jeg kan blive ved med at spørge, men så er der vist heller ikke mere.

Planteskolemanden sagde, da jeg spurgte om planterne skulle støttes mod vinden, at det ikke er nødvendigt.

Jeg overvejede, at sætte nogle hegnspæle med noget kraftigt snor spændt ud imellem på læsiden af planterne, så de ville få noget at læne sig op af når det blæser, som det nu engang gør på denne årstid. Mener du også at det er spild af tid at gøre?

Til sidst. Jeg har adgang til hestemøg. er det en skidt ide at give hækken en gang af det til foråret, eller skal den bare have en gang almindelig økologisk gødning henover forår og sommer?

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. oktober 2010 kl. 23.02

Hej Leon V

Jeg tør ikke komme med et bud på dine planters overlevelse. De er levende nu - og hvad fremtiden vil bringe af gode eller mindre gode betingelser for at de klarer vinter og forår og sætter lysegrønt løv i maj, det må overlades til vind, regn, sne og frost.
Det er jo det mest forunderlige ved at have en have - meget har man indflydelse på, men ikke alt ;-)

Opbevaring af barrodsplanter sker ofte i plastsække og på køl - men opbevaring i en grusbunke er en velprøvet metode!
Ligger bunken i skygge og er gruset tilpas fugtig er det såmænd ganske udmærket og en økologisk helt forsvarlig løsning !
Grusbunken kan genbruges mange gange. Og ved at dække planternes rødder med grus undgår man energiforbrug til kølerum og forbrug af fossilt materiale (udvundet af råolie) til fremstilling samt energiforbrug til bortskaffelse af plastmateriale.

Med venlig hilsen fra
Lone

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 21. oktober 2010 kl. 1.09

Lyder fornuftigt, og ja det er selvfølgelig en af de forunderlige ting ved at være haveejer. Jeg har bare den triste egenskab at vil gøre alt korrekt første gang :o)

Du fik ikke svaret på mine spørgsmål om gødskning og støtte til hækken.

Hilsen
Leon

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. oktober 2010 kl. 7.35

Hej Leon V

Støtte mod vind - jeg er enig med din plantehandler. Bøgeplanter i 1 meters højde behøver det ikke.

Hestemøg i halvomsat form vil være en fin fodpose. Har du det til rådighed nu kan du give et lag på et par cm som "fodpose" langs hækken. Er det først til rådighed til foråret kan du lægge det ud der.
Hestemøg har mange gode egenskaber, men har almindeligvis et lavt indhold af kvælstof - som er et af de nødvendige stoffer for at planterne gror og trives. Derfor kan det være en god idé at kombinere med økologisk gødning, præcist som du selv har tænkt.
Men bøg er ikke nogen særlig gødnings-krævende vækst - så vær sparsom med mængderne, når / hvis du kombinerer de to næringsstof-tilførsler.

Der hvor du først og fremmest skal have opmærksomheden hen gennem forår og sommer er på vandindholdet i jorden - for lidt og for meget er lige skadeligt !

Med venlig hilsen fra
Lone

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 21. oktober 2010 kl. 23.02

Jeg tolker det su skriver således, at uanset hvor tørt det bliver fra nu af til vi når foråret, så skal der ikke vandes, til trods for at hækken er nyplantet. Er det korrekt opfattet?

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. oktober 2010 kl. 0.13

Hej Leon V

Nej - men jeg har ikke udtrykt mig præcist nok.

Det er selvfølgelig vigtigt at planterne har tilstrækkelig vandforsyning i efterårsmånederne - men planternes vandforbrug er minimalt på denne årstid. Og i almindelig efterårs-fugtig havejord er der normalt ikke nogen grund til at vande ved plantning. Udtørring er oftest set i forårs- og sommermånederne.

Hvis du har plantet i meget tør jord skal du vande nu - men sparsomt, da rødderne lider under at være uden iltforsyning. Den situation opstår i kompakt jord (ikke et problem fordi du har løsnet jorden) eller i vandmættet jord.
Er du i tvivl om vandforsyningen er tilstrækkelig kan du knuge en håndfuld jord i hånden - den må føles fugtig og hænge godt sammen, men du må ikke kunne klemme dråber ud af den.

Med venlig hilsen fra
Lone

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leon V., 24. oktober 2010 kl. 23.21

Du er da noget af en midnatsskriver :o)

Vi har meget let jord her, derudover er der store nåletræer i umiddelbar nærhed af hvor hækken er sat. Min forventning er, at det vil være svært at overvande den type jord vi har her, men selvfølgelig hjælper det jo på tingene når der falder 10 mm. regn om dagen, som der har gjort siden jeg plantede hækken.

Men bøgehæk kan skam gro her, for den nye hæk kommer til at hænge sammen med en 6 meter høj, og 60 meter lang bøgehæk :o)

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Berit Zinglersen, 12. maj 2016 kl. 16.47

Jeg har en bøgehæk fra 2006, sund og kraftig.

Den skal flyttes 1/2 M ind på grunden.

Hvordan griber jeg det an, så hækken kan overleve.
Vil helst ikke starte forfra med en ny hæk, da det er ud til offentlig vej. Det var med klump da den blev plantet

16 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. maj 2016 kl. 19.08

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nyt svar til emnet »Flytning af bøgehæk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Flytning af bøgehæk

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider