Skrevet af: Uffe Steenberg, 16. januar 2011 kl. 0.29
Hej..
Har lige fundet en ekstra pose med planteløg, som jeg havde overset og ikke fik lagt i efteråret. Det er især tulipanløg.
Synes det er synd, de skal gå til spilde. Hvis jeg lægger dem nu, er der så nogen chance for de kommer op eller er det alt for sent??
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. januar 2011 kl. 8.48
Hej Uffe -
de vil i hvert fald have godt af at komme i jorden nu. Jeg ved ikke, om de vil blomstre i år, men hvis de ellers får fat, så i hvert fald til næste år...
Men du er jo nok nødt til at lægge dem i potter/krukker - med mindre du kan sprænge dig ned i jorden. I hvert fald her hos mig er den dybfrosset endnu!
mvh
Anja
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 16. januar 2011 kl. 8.51
- du kan med fordel lægge dem i potter - og sætte dem frostfrit -så kan de begynde at arbejde - så kan du plante dem ud når frosten er forbi -
MM
Skrevet af: Hans Henrik Andersen, 16. januar 2011 kl. 22.19
hej uffe
jeg har idag været ude og lægge løg i jorden . og det kunne sagtens lade sig gøre da jorden ikke var frossent det mindste så bare kom i gang
mvh hans
Skrevet af: Clara Andersen, 23. januar 2011 kl. 17.39
Hej Uffe
Du kan fint lægge dem nu, hvis du kan komme i jorden. De vil blot blomstre lidt senere end du forventer. - Et år lagde Den Økologiske Have først nogle tulip-løg i starten af februar (ventede på en hæk, der skulle plantes først), de blomstrede i starten af juni, hvor de ellers ville have været i blomst 20. maj. (sene tulip)
Hilsen Clara
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.