Forum

Ideer til vestvendt bed under stråtag

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Louise Sø, 20. januar 2011 kl. 10.50

Jeg savner nogle ideer, så jeg kan omdanne dette kedelige "stenbed" til en frodig oase. Bedet er ca 10 meter langt og 70 cm dybt, vestvendt med meget begrænset sol i ydermånederne. Desuden er der selvfølgelig udfordringen med stråtag, bedet skal kunne tage en del vand og samtidig være tilstrækkelig bunddækket året rundt, til at undgå jordstænk på facaden.

Havegangen langs bedet er hovedfærdselsåre året rundt, så der må også gerne være noget, som giver bedet lidt karakter om vinteren.

På østsiden af huset - hvor der i sagens natur er væsentlig mer lys - får den fuld gas med judaspenge, akelejer, tulipaner og påskeliljer i foråret, herefter buskroser, lavendel og mængder af stokroser. Det fungerer fint under stråtaget og er tilstrækkeligt jorddækkende til at undgå stænk på facaden.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. januar 2011 kl. 13.46

Hej Louise S

En venlig, stedesgrøn og letdyrkelig løsning på det sted vil være buksbom (Buxus microphylla "Faulkner"), som du med fordel kan plante i to rækker forskudt med 5 planter pr meter række.
Du kan ved de årlige to - tre klipninger holde dem i en acceptabel højde og bredde som en lille "stram" og robust hæk. Derved undgår du både stænk op på muren og at planterne får kontakt med muren.
Det er let at dække den lave hæk i forbindelse med både sokkeltjæring / kalkning
Buksbom er tolerant både for tørke og rigeligt vand / snetryk fra oven.

Har du mod på selv at lave dine planter er buksbom let at stiklingeformere - læs evt herom her på Havenyt (søg på stiklingeformering). Starter du i sensommeren i år vil du kunne udplante i foråret 2012 - og have en fin hæk i 2015.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Ideer til vestvendt bed under stråtag«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Ideer til vestvendt bed under stråtag

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider