Skrevet af: A.K. Rasmussen, 12. marts 2011 kl. 9.18
Hej Forum.
Jeg overvejer at købe en løn med slangebark, der også gerne må have flotte efterårsfarver (helst rødlige) og helst ikke blive ALT for stort - ikke ret mange krav, vel?!
Træet skal stå i halvskygge (det er dér der er plads).
Jeg har kig på Acer rufinerve, der lever op til alle krav og som jeg ved kan findes. Nogle steder står at den bliver ca. 10meter.
Acer capillipes ligner meget ovenstående, skulle blive op til 15meter ( i England) men jeg kan ikke finde så meget info om det og ved ikke hvor det kan skaffes.
Acer tegmentosum har jeg set i Arboretet - meget flot bark, GULE høstfarver, men hvor højt bliver det og kan det skaffes?
Har I erfaringer med ovenstående eller andre der ligner, hører jeg meget gerne fra Jer.
Tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 12. marts 2011 kl. 20.28
Acer rufinerve er ikke så flot stribet som de to andre. Acer grosseri Hesseii er også et bud. Bliver ikke ret stort, men alt afhænger jo af voksestedet. Acer pensylvanicum bliver meget opret.
Der findes rigtig mange slangebarkløn, men kun få i handelen.
Se www.loenbaek.dk der er lidt billeder.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. marts 2011 kl. 9.33
Hej Anne Marie.
Jeg har såmænd allerede set www.loenbaek.dk;-)
Mht. Acer pensylvanicum, så har jeg læst at den ikke bliver ret gammel, men den i Arboretet virker relativt stor - er det en skrøne?
Jeg kan ikke finde findfe ret meget info om den Hvidstribede Løn Acer grosseri hesseii - har den også røde høstfarver som A. capillipes og A. rufinerve? Hvor høj bliver den ca.?
Og kender du til nogen steder på Djævleøen man kan finde den?
Vh
Anders
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. marts 2011 kl. 18.43
Hej igen.
Lige et spørgsmål til - er efterårsfarverne ligeså flotte (og røde) på A. grosseri hersii som på A. rufinerve?
Vh
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 14. marts 2011 kl. 19.29
Efterårsfarverne er ikke ens hvert efterår. Vejret i eftersommeren spiller meget ind om det bliver røde,gule,gyldne eller brune farver på planterne.
I efteråret fik min A.rufinerve ikke nogen køn farve og er nu død(5m høj). Så hvilken der bliver ældst og størst afhænger af mange forhold.
Jeg ved ikke om de forhandles på 'øen'.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 15. marts 2011 kl. 13.11
TAk for det, Anne Marie.
Jeg talte med en Arne Vagn Jakobsen fra Glamsbjerg Planteskole, der også havde de nævnte sorter. Han mente de alle blev gule! Men ja, jeg er opmærksom på at det kan variere og at det ikke altid er som på de flote efterårsbilleder man finder.
A. pensylvanicum skulle dog blive reelt gul, modsat de andre der skulle få nuancer af gul, orange rød.
Jeg overvejer A. capillipes og A. grosser var hersii - hvis man skal vælge at prøve at satse på de røde farver, eller at vælge A. pensylvanicum og så gå efter den gule farve der er mere sikker.
Jeg vil også gerne have et opret, slank træ som du var inde på A. pensynlvanicum var.
Hvilke(n) af de ovennævnte synes du har den flotteste bark og holder den selv når de bliver større og den mest oprette vækstform? (Jeg er i syv sind her).
Vh
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 15. marts 2011 kl. 21.02
Jeg har svært at råde dig i det spørgsmål, da smag er forskellig.
Jeg ville nok vælge en A.pensylvaticum og finde plads til en A.rubrum et sted i haven, for farvens skyld.
Anne Marie
PS jeg har en del Acer fra Arne, men mest frøformerede, da de ikke så let får ahornsvamp, som går i podestedet.
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 17. marts 2011 kl. 19.52
Hvis det skal være på djævleøen, så smut forbi Aldershvile planteskole, de er en pæn samling acer i sortimentet ... jeg vil mene jeg har set alle de ovennævnte. -også en del fra Arne Vagn. -god jagt.
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 18. marts 2011 kl. 8.39
Kære Anne Marie og Kristian.
Jeg vil følge begge Jeres råd og prøve at finde A. pensylvanicum i Aldershvile planteskole.
Jeg vil dog lige tage ind i Arboretet og gense den og A. tegmentosum før det endelige valg træffes.
Tak for hjælpen!
Vh
Anders
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 18. marts 2011 kl. 8.40
...det er jo rarest, når man er en detaljerytter, at have set det træ man køber inden, derfor er Sjælland at foretrække.
Vh
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 18. marts 2011 kl. 8.55
Helt enig A.K.
Derfor besøger jeg altid Arne Vagn, når jeg er på indkøb indenfor usædvanlige sjældenheder.
Jeg har stadig Aldershvile, Arboretet og Bot. Have tilgode.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 20. marts 2011 kl. 11.26
Efter endnu en tur til Arboretet har min kære hustru forelsket sig i Acer griseum. Den skal jeg så også finde plads til, foruden A. pensylvanicum...
Det er vel et godt og sikkert valg. Er det korrekt opfattet at A. pensylvanicum bedre kan tåle en del skygge end A. griseum og at den vokser betydeligt hurtigere?
Hvilken størrelse anbefaler I - den er jo længe om at blive stor...
Vh
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.