Skrevet af: Jeanette Møller, 23. marts 2011 kl. 14.09
Hejsa alle sammen. Jeg lagde en masse iris løg / knolde først på efteråret sidste år. Til min store forbløffelse skød de nogle lange, tynde, stive blade op med det samme, som har stået grønne hele vinteren over i frost og stiv kuling eller dækket af sne. Nu er de så begyndt at visne i toppen, og der er ingen tegn på aktivitet. betyder det, at jeg lagde dem for tidligt, og de er færdige? Nogen der ved det?
Skrevet af: Clara Andersen, 24. marts 2011 kl. 22.14
Hej Jeanette
Ja ! For pudsigt nok gjorde jeg samme fejl et år. De stod også med deres tynde grønne stilke hele vinteren. I foråret døde de, knoldene havde brugt al deres kraft forgæves. Der kom aldrig liv i dem igen, de måtte smides ud. - Hollandsk iris skal lægges her i foråret samtidig med andre knoldplanter. - Prøv en tur i Netto, de har dem nu til 10 kr., hvis ikke den første Netto har dem, så prøv en anden Netto. - Vi har begge lært en lektie. - Jeg fik mine foræret, men havde allerede en fin gruppe gamle, som stadig klarer sig godt. De blev delt og flyttet sidste år, men i aug/sept, hvor jorden stadig er aktiv, så nu titter de fint op af jorden med små spidser.
Hilsen Clara
Skrevet af: Jeanette Møller, 24. marts 2011 kl. 23.02
Hej Clara. Mange tak for svaret. Øv altså, det var da super ærgerligt. Men ok, det ville heller ikke være sjov, hvis alle projekter i haven lykkedes hver eneste gang. Jeg graver dem op, jeg kan godt bruge pladsen til noget andet, hehe.
Jeg har lige et andet spørgsmål, hvis det er ok. Om digitalis. jeg såede nogle sidste år, men det var ret sent, så de nåede ikke at blive ret meget større end en gammeldags femkrone. De har overlevet vinteren, men tror du de når at blomstre i år mon?
mange hilsner jeanette.
Skrevet af: Clara Andersen, 24. marts 2011 kl. 23.22
Hej igen Jeanette
Ha, min første tanke, da iris måtte kasseres, var også, at jeg godt kunne bruge pladsen til andet (og jeg havde jo nok i de gamle).
Hvert år får jeg selvsåede digitalis i bl.a. urtebedene, fordi jeg engang kom stængler med modne frø i komposten... Dem jeg vil bruge bliver plantet i rækker i ventebed i efteråret eller hvis jeg ikke når det, så direkte ud i staudebede i foråret. Faktisk genialt, for jeg ved, at jeg så altid får nye planter. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke lægger mærke til, om de alle kommer i blomst det første år. Det tror jeg ikke, at de små gør. Det sker først året efter.
Hilsen Clara
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.