Forum

Rhododendron

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gitte Palmquist, 25. maj 2011 kl. 13.57

Vi har her i foråret lavet et stort RD bed.

I beddet er der foruden nyindkøbte planter også 10 gamle planter, som vi fik forærende af en sød dame.

Disse ti planter så meget sølle ud og derfor er de klippet ned til 20 - 40 cm over jorden. Det skete i påsken - altså sidst i april.

Der sker bare ingenting nu - ikke så meget som antydningen af et lille blad, har vis sig.

Hvor tålmodig skal vi være, eller skal vi bare indse, at vi har været for hårde ved planterne?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 25. maj 2011 kl. 21.13

I har nok klippet dem for langt ned. De skal klippes ned til, lige over, et lille synligt grønt øje (knub). Se nøje efter om der skulle være antydningen af sådanne øjne, for så er der stadig håb.
De så sølle ud fordi de har haft dårlige grobetingelser, blev så gravet op hvor rødderne blev tørre, og blev så halshukket.
Prøv at give dem godt med vand og vent en måned.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Palmquist, 26. maj 2011 kl. 12.01

Tak Mogens

Jeg har nok været for hård med saksen.

Den dame der forærede os planterne fortalte, at hun for ca. 6 år siden klippede 3 af dem ned til under jordhøjde, da hun ikke ville have dem mere, men ikke kunne grave dem helt op.

De var halvanden meter høje, da vi hentede dem.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 26. maj 2011 kl. 20.20

De skal nok skyde. Det tager bare noget længere tid for de sovende øjne, som man kalder de knopper der sidder så langt nede på tykke grene. Du kan måske nu se at der er nogle knopper der udvider sig. Normalt er det lidt for sent at lave en så dyb beskæring på Rhododendron da den netop er så sen med at skyde igen. Man bør gøre det allerede i begyndelsen af april. De nye skud der kommer skal nå at modne af til vinterens komme, ellers fryser de tilbage. Men de skal nok komme med et eller andet.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Nielsen, 26. maj 2011 kl. 20.36

Hvordan kan man formerer rhododendron? Er det skud eller..?

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 26. maj 2011 kl. 22.45

jae.. man kan godt tage stiklinger men de kræver undervarme for at slå rod. En lille del af sorterne er man nødt til at pode da de ikke lige vil slå rod.
I det små kan man altid lave en nedkrogning. læs dette, da det kan gøres med mange planter: www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/formering/1286.html

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Palmquist, 5. juni 2011 kl. 22.34

Må lige fortælle, at vi har spottet små fine skud på flere af de beskårne rhododendron, så der er stadig liv i dem :-)

Nyt svar til emnet »Rhododendron«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Rhododendron

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider