Skrevet af: Lene Carstensen, 6. juni 2011 kl. 21.16
goddag.
sidste år fik jeg den flottes hortensia af min mor.. og da vi var ved at lave have og nye bede, så ville jeg ikke plante den i et bed for så at grave den op senere for at flytte den. så plantede den i en krukke, men den er sletter ikke kommet iår... så kan hortensia ikke bo i en krukke?? krukken var meget stor...
hilsen lene
Skrevet af: ’Trine Petersen, 7. juni 2011 kl. 9.37
Hortensia kan sagtens bo i krukker - jeg har rigtig mange i krukker, men der er stor forskel på hortensiaer - dem du kan købe i blomst nu er typisk ikke særlig hårdføre, og en hård vinter som vi havde i vinters kan også tage livet af selv de hårdføre hortensiaer. Hos mig overlevede kun 4 ud af 7 hortensiaer i krukke sidste vinter - uanset krukkens størrelse. Så du har bare været uheldig.
Skrevet af: Lone Brems, 7. juni 2011 kl. 9.42
Hej Lene Carstensen
Det er ikke let at svare på, om Hortensia kan tåle at være krukkeplante. Nogen har held med det - andre ikke.
Plantens robusthed og den jordblanding man tilbyder planten er afgørende for om planten tåler de begrænsede muligheder for sund rodudvikling.
Læs evt mere om jordblanding i artiklen "Jord og gødning til krukker" - bare skriv titlen i søgefeltet øverst på Havenyt's side.
Det er svært for de fleste planter at klare en frostvinter som den vi har haft i begyndelsen af dette år. Når al den fugtige jord i krukken er frosset og solen så begynder at varme planten op ovenover jorden og der kommer lidt gang i stofskiftet i knopper og nye skud, så kommer planten til at tørste. Nogen tåler det - andre gør ikke.... og din Hortensia klarede ikke vinteren.
Skulle det ske igen, at du har en krukkeplante, du gerne vil overvintre ude, kan du i frostperioder isolere krukken med et lag tørre, visne blade / halm / halmmåtter / aviser / tørre tæpper.
Svøb den isolerede krukke (ikke plantens stængler og blade) ind i en plastsæk og sæt den eventuelt tæt ind ved en mur i læ og uden direkte sol.
En anden måde at beskytte planten og krukken er at finde et sted med læ og skygge og der grave et hul stort nok til at krukken kan stå nede i det fra december til slutningen af februar. Skub jorden lidt ned omkring krukkens sider.
Stængler og blade kan beskyttes med granris eller et par meter fiberdug. Disse enkle tiltag redder mange krukkeplanter.
Nu må du jo nok en tur til planteskolen..... og du skal lige vide, at det i flere år har været muligt at købe hortensiasorter, der er avlet til at kunne overvintre nogenlunde sikkert. Efterspørg for eksempel "Bella" eller "Alma".
Læs evt mere om vinterrobuste Hortensia - skriv "hortensia" i søgefeltet øverst på Havenyt's side.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Lene Carstensen, 7. juni 2011 kl. 20.24
oki.. jamen mange tak for jeres svar..
jeg også den ude i haven og der har der ikke været noget.. smiler
mor må bare give mig en ny en... smiler
god sommer til jer begge to
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.