Skrevet af: A. Ballin, 6. juli 2011 kl. 21.02
Min blå trekantsblomst, som jeg har haft i 3 år, bliver forholdsvis tidligt på sæsonen meget grim i bladene. Blomsterne bliver ved at være pæne og hele. For en lille måned siden købte jeg en lille hvid trekantsblomst (optimistisk :) ) og placerede den anderledes, men nu er dens blade også ved at blive godt brune. På det lokale marked så jeg en til salg, som også var brun i bladene. Hvorfor, og er der noget jeg kan gøre ? Begge mine planter står i sydvendt have, den lille nye hvide helt i det åbne, den blå tæt på huset, hvor tagudhænget tager lidt af regnen. Jeg kan så godt lide den, så jeg vil gerne undgå at skulle kassere den. Mvh Alis
Skrevet af: Lis P., 7. juli 2011 kl. 9.30
Alis, jeg har også nogen der ser sådan ud, og jeg kender flere der har dem som siger det samme, vi har snakket om det kan være regnen der har været skyld i det, eller måske kulden først på året for mine fik en snert frost, jeg har dog nogle jeg har købt i Frankrig de ser pæne ud endnu, men der er først plantet i maj.
Skrevet af: A. Ballin, 7. juli 2011 kl. 10.59
Kære Lis, tak for svar :) Jeg tænke selv på regnen, men kønne er de ikke. Får dog en chance mere, nu det lyder somom, det ikke er sygdom.
Skrevet af: Else B.H., 7. juli 2011 kl. 22.45
Hej Alis..
Jeg tror kun indirekte at regnen er skyld i de visne pletter.. det ligner mere en svampesygdom der er gået i dine planter.. og svampesygdomme trives allerbedst i fugtigt vejr.
Det bedste vil være om du kan komme til at fjerne alle de angrebne blade og så håbe de nye ikke er blevet smittet..
Hilsen Else
Skrevet af: ’Trine Petersen, 8. juli 2011 kl. 11.58
Jeg vil også umiddelbart skyde på en eller anden form for svamp. Jeg har en stor gruppe stående og de ser bestemt ikke sådan ud - påtrods af rigtig meget regn.
Skrevet af: A. Ballin, 8. juli 2011 kl. 12.08
Hej Trine og Else, tak for svar, det var desværre det svar jeg var bange for :) Jeg har allerede fjernet blade på den store blå (på billedet) 1 gang, så den har det jo nok ikke så godt. Men den nye hvide er på vej til at se ligesådan ud, og den er ikke blevet smittet af den blå, så det er måske noget, der ligger i familien... Mvh Alis
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.