Skrevet af: Winnie Platz, 8. september 2011 kl. 23.06
Jeg har lige købt 3 stk. "Aicha (Rosa pimpinelli")" på den lokale planteskole, hvor jeg blev oplyst om, at de kunne tåle saltsprøjt og vind.
Derfor blev jeg overrasket over at læse på nettet, da jeg kom hjem, at de netop ikke gør det.
Roserne skal plantes 1-2 meter fra havet bagved en stensætning, hvor der er almindelig havejord.
Skal jeg få dem byttet og købe klitroser i stedet eller kan det lade sig gøre med disse?
Med venlig hilsen
Winnie platz
Skrevet af: Lene Skelmose, 17. september 2011 kl. 21.37
Hej Winnie
Sker der noget ved at prøve? Jeg mener at Aïcha er podet på en klitrose ( tror nok at pimpinellifolia betyder klitrose). Jeg har et par og det er en både smuk, duftende og meget hårdfør rose.
Skrevet af: Winnie Platz, 17. september 2011 kl. 22.04
Hej Lene
Mange tak for dit svar. Jeg har dog byttet til alm. klitrose for at være på den sikre side, men jeg har dog også læst mig til siden, at arten Aicha også er en klitrose.
Skrevet af: Boi Jensen, 17. september 2011 kl. 22.19
Hej Winnie og Lene -
Jeg tror bestemt ikke at I kan regne med at noget som helst bliver podet på en rod af klitrose, for den laver rodskud, så det gør noget.
Ofte er det meget traditionsbundet, hvad roser bliver podet på. I Danmark er det oftest Rosa multiflora, der bruges. Engelske roser (Austin roser) skal podes på Rosa Laxa grundstammen. Og så er der nogle få, der prøver at lave klatre- og slyngroser på andre helt specielle grundstammer, men det er yderst sjældent det sker.
Hvis I vil have nogle endegyldige svar på dette, var det måske en ide at lave et spørgsmål til specialisterne og indsende til redaktionen på "havenyt", som så sørger for at finde en fagspecialist.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.