Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 27. september 2011 kl. 11.06
Hej,
Jeg har et bed, som jeg ikke rigtig har gjort noget ved, siden vi købte huset for fem år siden. Der har stået ca. 0,5 m3 med klokkehyacinter/blåklokker, og de har nærmest væltet oveni hinanden, så jeg har længe villet have dem op og fordelt. Nu har jeg så endelig gjort det - og prøv at se, hvad der kom op - en 10-liters spand fuld af løg. Ikke noget at sige til, at de kæmpede om pladsen.
Hvad kalder I den - blåklokke eller klokkehyacint - eller noget helt andet?
Skrevet af: Erik Ernst, 4. oktober 2011 kl. 19.01
Det er i hvertfald ikke blåklokke. Den er nemlig ikke en løgvækst. Så er det enten klokkehyacint (også kaldet skilla), eller måske blå perlehyancint, som min egen have (overtaget sidste år) også flere steder er helt "overgroet" med.
/Erik
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.