Forum

Hvordan skærer man fuchsia tilbage?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anna Christensen, 22. oktober 2011 kl. 10.39

Jeg fik i foråret en vidunderligt smuk fuchsia på ca. 70 cm, som selv nu i slutningen af oktober strutter af blomster i sin potte udendørs. Man kan her på siden læse, at planten om efteråret skal "skæres tilbage", inden den sættes indendørs for vinteren. Men når man som jeg er ny i "faget", så ved man jo ikke, hvad der ligger i at "skære tilbage". Skal jeg skære alle de små grene af, så der kun er stammen tilbage? Skal jeg kun skære de yderste 5 cm af grenene af? Skal jeg skære alle "bløddele" af?

Med andre ord: hvad skal jeg helt præcist gøre, når jeg skal skære min fuchsia på ca 70 cm i højden tilbage?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. oktober 2011 kl. 19.54

Hej Anna -

der er som regel altid noget at finde via søgefunktionen oppe til højre:

www.havenyt.dk/soeg/?q=fuchsia

mvh
Anja

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 23. oktober 2011 kl. 0.41

Hej Anna
Jeg har aldrig tænkt nærmere over hvad "skære tilbage" kan betyde, men blot klippet lidt i de nye skud på hvad det nu er for en plante.
Umiddelbart vil jeg mene, at klipper du de skud af, din fuchsia har sat i år, lige over det første blad, så går du ikke helt galt i byen.

mvh Vibeke

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 23. oktober 2011 kl. 18.16

Jeg har haft fuchsier i flere år og hvert år skærer jeg dem meget tilbage, samtidig fjerner jeg alle grønne blade. De står i min udestue hele vinteren, og får en anelse vand engang imellem. da jeg er medlem af fuchsiaklubben, har jeg lært at gøre det på den måde. Og de kommer fint igen om foråret.
hilen Karin K

Nyt svar til emnet »Hvordan skærer man fuchsia tilbage?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvordan skærer man fuchsia tilbage?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider