Skrevet af: HM Kieldsen, 21. januar 2012 kl. 1.05
Hej alle
Jeg har en ildløn i god vækst, og den vil jeg gerne beskære så den får mere træ-form. Jeg bliver bare forvirret af beskærings-rådene man kan finde rundt om.. Kan jeg beskære nu, er det for sent, eller er det bedre at sommerbeskære trods det at den vil bløde?
Nogen med erfaring om det?
vh
HM
Skrevet af: Boi Jensen, 21. januar 2012 kl. 9.32
Hej HM Kieldsen
Jeg vil anbefale dig kun at sommerbeskære den, både af hensyn til blødning, men mest i forhold til den vækstkraft du giver den beskårne plante. Ved vinterbeskæring giver du den øget vækstkraft og ved sommerbeskæring hæmmer du væksten i planten. Desuden slipper du stort set for angreb af infektioner ved sommerbeskæringen, som ikke giver blødning. Der er sen forårsbeskæring efter saftstigning, der giver blødninger.
Du skal regne med at når du laver en kraftig beskæring, bør du hvert år fremover give træet en sommerjustering, så træet ser nogenlunde naturligt ud, så kan du have et flot træ i masser af år fremover.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: HM Kieldsen, 24. januar 2012 kl. 20.56
Takker :)
Jeg kunne nu egentlig godt tænke mig at min Ildløn fortsat havde kraftig vækst - den må gerne blive et lille træ så hurtigt som muligt og lade lys komme til bedet neden under - er det så ikke en vinterbeskæring jeg skal foretage?
vh
HM
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.