Skrevet af: Tom Andersen, 27. februar 2012 kl. 20.53
Jeg har set tilbud på Julerose, som sælges i potte.
Kan jeg plante den direkte ud i haven nu eller...?
Og hvad med Påskeklokke - Helleborus orientalis - samme spørgsmål?
Det ville være rart med noget til at supplere Eranthis og Vintergæk på denne årstid, men jeg aner intet om Juleroser og Påskeklokker :-)
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 28. februar 2012 kl. 16.12
Hej Tom
Jeg har selv inden den voldsomme kuldeperiode plantet nogle påskeklokker ud i haven, og de har klaret den med et lag visne blade, mos og småkviste af gran over sig. Det skal siges, det var nogle udpinte eksemplarer uden knobber, jeg købte billigt, så jeg behøvede ikke at tænke på æstetikken.
Det er selvfølgelig ikke til at sige, hvordan foråret bliver, men jeg ville plante dem ud med god beskyttelse, da de er nogle livskraftige planter.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Judy Salem, 29. februar 2012 kl. 16.09
Hej Tom - Jeg har selv købt nogle juleroser for nyligt og har gennem tiden erfaret, at holde dem indendørs køligt med jævn vanding (må slet ikke tørre ud) indtil jorden er fri for frost i år forventer jeg at sætte dem i midt marts - det er en vurderingssag, da man jo ikke kan vide med "kong vinter", men mine juleroser er her efter ca. 3 uger blevet ca. 25 cm høje og med stadig nye skud på vej, dog uden blomst endnu. Men glæder mig til at plante dem ud. Husk jævnlig vanding som er meget vigtigt. Held og lykke. Judy
Skrevet af: Tom Andersen, 29. februar 2012 kl. 18.23
Hej Maie Louise og Judy
Jeg takker, springer ud i det og køber nogle juleroser nu, hvor de sælges med blomst, så jeg kan vælge ud fra det :-)
Vil prøve at opbevare dem koldt men frostfrit til midt i marts, hvor de bliver plantet, hvis vi har forårsvejr.
Måske ryger de i jorden i weekenden...det muliges kunst råder i kalenderen lige nu!
Skrevet af: Ruth Elkjær, 17. marts 2012 kl. 16.41
Jeg købte 2 Juleroser sidste år , 15 kr. pr styk, i dag ser de sådan ud, der er kommen masser små planter under , dem har jeg tager fra, måske bliver de store og fine
Skrevet af: Tom Andersen, 18. marts 2012 kl. 9.46
Hej Ruth
Hvornår startede blomstringen hos dig?
De selvsåede småplanter du tager, må jo blive nye varianter - spændende.
Skrevet af: Ruth Elkjær, 18. marts 2012 kl. 14.33
Hej Tom
Jeg sender et billed , som jeg tog d.27-2 i år, men alle knopper er ikke sprunget ud endnu, den anden jeg har er ikke så langt fremme.
Ruth Lorenzen
Skrevet af: L. Ditlev, 18. marts 2012 kl. 19.15
Jeg har en lille trekant med bøgeskov. Jeg har lige købt en bog om skov og surbundsbede, og vil lige dobbeltjekket med jer her inde inden jeg går ud og køber juleroser.
Jeg har læst at de gerne vil gro og sprede sig i sådan en skovbund. Nogen der har lidt erfaring. Jeg ville med årene gerne opnå at skovbunden stod i fuldt farveflor af anemoner, skillaer, juleroser, vintergækker og lign.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.