Venter stadig på svar

Jeg kan ikke forstå at der skal gå op til 1½-2 måneder før man får svar på sine spørgsmål. Jeg ved godt at eksperterne er der på frivilig basis, men jeg synes stadig at det er træls.

Jeg har stillet jer 3 forskellige spørgsmål og har desvære ikke modtaget nogle svar fra jer endnu.

håber at jeg snart høre fra jer.

Her er så et yderligere spørgsmål vedr. prunus laurocerasus.

Jeg har fået 2 buske med ca. 1 m i diameter.Den ene står i græsplænen og har det nogenlunde med en del gule blade. Den anden står i et bed som er hævet 50 cm over niveau den har det meget skidt og har fået brune blade.

Jeg vander dem dagligt da de er plantet for en måned siden, hvilket jeg godt ved er den forkerte årstid. Hvad skal jeg gøre for at de bliver pæne igen. Skal de skæres tilbage til sidste års vækst el. længere tilbage, og ville dette kunne begrænse væsketabet hvilket jeg tror er problemet.?

Kan du ikke stille mig dine spørgsmål her, så vil jeg se på dem? Jeg beklager meget, at du har ventet så længe; uheld i held betyder det, at havenyt.dk er blevet så stor en succes, at vores brevkasseredaktør ind i mellem er ved at drukne i mails. Vi gør vores bedste, hvilket ikke altid er nok.

Hvis dine laurbærkirsebær er flyttet nu i sommer fra e andet vokseplads uden at være rodstukket sidste år, vil der ganske rigtig være stor ubalance mellem rod og top, hvilket giver vandmangel. Skær kraftigt tilbage og sørg for at jorden er fugtig uden at drukne planterne. Om det er til sidste års vækst eller længere er ikke så afgørende. Det er forholdet mellem top og rod. Der er sikkert mindre tilgængeligt vand for dén, der er hævet over niveau.

Jeg forstår godt, at du synes at det er træls, at du ikke får svar på dine spørgsmål, og jeg vil som redaktør for Havenyt.dk gerne fortælle lidt om baggrunden for, at du ikke har fået svar, samt give nogle gode ideer til andre måder at få hurtig svar på spørgsmål.

Som vores ekspert Henrik Ahlmann allerede har skrevet ovenfor, så beklager vi, at vi ikke kan overkomme at besvare alle spørgsmål. Men sådan er realiteten desværre lige nu. Selvom Havenyt.dk er en succes, så har vi i 2003 ikke fået annonceindtægter til at kunne ansætte en eller flere redaktører, men kun en brevkasseredaktør nogle timer om ugen.

Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk er en medlemsforening, som udgiver tidsskriftet Praktisk Økologi, og medlemmerne her skal naturligvis ikke betale for drift af Havenyt.dk via deres medlemsskab. Havenyt.dk skal på sigt hvile i sig selv økonomisk. Vi driver i øjeblikket Havenyt.dk med en delvis betalt brevkasseredaktør, og vi er herudover en lang række frivillige forfattere, eksperter, en webmaster samt en redaktør, som yder et stort frivilligt arbejde, og uden dem var der ikke noget, der hed Havenyt.dk.

Vores brevkasseredaktør læser spørgsmålene igennem, tager stilling til hvilke, der skal besvares, sender dem til den rette ekspert og redigerer dem, inden de lægges på nettet som besvarede. I øvrigt er der mange, som får svar, der ikke lægges på nettet – et offentliggjort svar skal være interesant for andre haveejer og formidle en faglig viden. De ikke offentliggjorte svar er helt enkle svar på få ord eller linjer eller henvisninger til allerede givne svar eller til artikler om problemet. Spørgsmål kan også være så omfattende, at man henvises til at læse en bog.

Når man indsender sit spørgsmål, bliver man gjort opmærksom på, at man ikke kan være sikker på at få spørgsmålet besvaret. Vi får over 100 spørgsmål om ugen, og det kan vi ikke overkomme, bl.a. har vi den ovennævnte redaktionelle flaskehals. Så har du efter en måned ikke fået svar på et spørgsmål, får du antagelig ikke noget svar. Her efter ferien har vi valgt at starte på en frisk, så alle indsendte spørgsmål fra før ferien ikke vil blive besvaret.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at opfordre spørgerne til at hjælpe os, så vi ikke får så mange spørgsmål ind, som der allerede findes et svar på på Havenyt.dk. Det vil kunne hjælpe lidt på den redaktionelle flaskehals. Søg grundigt via søgefunktionen i øverste højre hjørne med nogle af de centrale ord i spørgsmålet for at se, om der ikke allerede ligger svar eller artikler, som kan besvare dit spørgsmål. Vi får også mange spørgsmål, hvor man let vil kunne hente svaret i en almen havebog til 300 kr, så vi kan kun opfordre til, at man har en sådan stående på hylden, så man kan få hurtigt svar ved et enkelt opslag.

Man har desuden mulighed for i stedet for at stille spørgsmålet i vores forum, og det giver næsten altid et eller flere svar ret hurtigt enten fra andre haveejere eller fra en af vore eksperter, der kigger forbi. Der er oven i købet en funktion, så man kan vælge at få en mail, når der kommer et nyt svar til spørgsmålet. Men undlad venligst at stille det samme spørgsmål både i forum og til eksperterne på samme tid, så vi ikke bruger tid på en dobbelt besvarelse. Prøv i forum først – det er hurtigst. Hvis det efter 1–2 uger ikke giver et tilfredsstillende svar, så send det ind til ekspertbesvarelse, og gør opmærksom på, at det har været stillet i forum uden tilfredsstillende svar.

Som haveejer kan det også være en god ide at være medlem af en forening, hvor man ud over et abonnement på et fagligt haveblad også som en del af sit medlemsskab kan få faglig hjælp – som regel endda via telefon. I Landsforeningen Praktisk Økologi besvarer vi spørgsmål om økologisk havebrug m.m. fra vore medlemmer, Det danske Haveselskab har ansat faglige konsulenter med ugentlig telefontid, hvor medlemmer kan få svar på havespørgsmål, og Kolonihaveforbundets blad har en grøn linje hver torsdag for medlemmer. Desuden findes der en lang række andre specialforeninger for haveejere. Find den forening, som passer til dit behov – se under links:
www.havenyt.dk/links/foreninger/

Eller måske er der nogen derude, der har en god ide til, hvordan vi får en bedre økonomi i 2004 og dermed mulighed for en forbedret service til de danske haveejere.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Hej. jeg er utrolig glad for, at i frivilligt besvarer spørgsmål,men jeg venter stadig på svar om hvad jeg skal gøre for at få mine papaya-frø til at spire!? jeg vil begynde at dyrke forskellige eksotiske frugt-træer og planter, skal der speciel jord til det, og er det i såfald forskellig jord til forskellig plante? planterne er bl.a. papaya,mango,passion,litchi,honningmelon og citrusfrugter!vi har meget frodig jord i vores have. kan jeg bruge det? på forhånd tak...

monique

Til de utålmodige: Søg dog på nettet. Der er stort set ikke den oplysning om planter, dyrkningsmetoder, anvendelsesmuligheder osv, man ikke kan finde via f. eks. Google. Dog er der nogen af de mere eksotiske planter, hvor man fortrinsvis får engelske eller amerikanske hjemmesider frem, og det gjaldt netop papaya. Der stod om såning af papaya, at man bare skraber frøene ud, sår dem i en stor potte under et par cm. jord, vander potten igennem og stiller den i solen. Men oplysningerne stammer fra Florida, så om man kan gøre det samme her, kan jeg ikke svare på.

Venlig hilsen

Merete

(til svar på:"søg dog på nettet")
det er jo det vi gør! det var sådan jeg fandt jer, og derfor jeg skriver til jer!

nu har jeg altså ventet i et godt stykke tid, og mine pablo'er bliver mere og mere røde...

grundet den lange ventetid, købte min mor opbevaringsplads til mine bonsai takin'er. dvs. at de nu står som karse på vat, også selvom jeg ikke ved om det er rigtigt at gøre sådan.

hilsen tobias
PS jeg er meget utålmodig og det er mine pabloer og takiner også!

Hej Tobias.!

Hvad er en pablo og en takin?

Bliv dog ikke så utålmodig.!

Ved du ikke,at folk,der beskæftiger sig med jorden,er de mest tålmodige og tilfredse mennesker,der findes.?

Jeg kan godt lide udfordringer,-og jeg har god tid,og en rimelig hurtig computer,-så fortæl mig lige lidt om det,du leder efter.?

Hilsen Grete Zebitz.

Hej grete...

jeg har prøvet at indsætte et billede af begge dele, men det kan man vist ikke her! grunden til at jeg er utålmodig er, at jeg jo allerede havde købt to fine (og dyre) eksemplarer af bonsai Takin'er og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved dem!

de skal jo helst ikke dø!

en anden grund er,at min kimalundus pablo(bare almindelig pablo)vist nok er blevet "syg". den bliver rød istedet for okkergul på bladene, og det burde de da ikke blive?

sidst men ikke mindst er mine nye planter så sjældne at ingen hjemmesider fortæller om dem, de ved ikke nok om dem,går jeg ud fra!

hilsen tobias

Hej Tobias.

Ja,-det har ret,-det er et par vanskelige planter,du har fundet dig.Jeg har spurgt mange steder uden held,-men hvad med at du gik ind på www.bonsaiguiden.dk?

Der har de længere nede på siden et"seneste forum indlæg",-og giver et par link's til en anden nybegynder med bonsai.

Webmasteren hed Kasper Rasmussen.

Når du nu finder ud af,hvad det er for planter du har,håber jeg du får glæde og ro til at nyde dem.

Venligst Grete.

.

Hej Grete... Tusind tak for din hjælp! Det er virkelig pænt af dig, at du gad søge på alle de hjemmesider for mig!

Jeg vil prøve at søge på den hjemmmeside du har skrevet til mig,ellers må jeg jo kaste mig over en anden hobby.

Ihverfald: Tusind tak for hjælpen...

Venlig hilsen Tobias

Kære Tobias' mor,
Hey, du såede som karse på vat! God ide mor Tobias – det vil jeg prøve med mine nyerhvervede palmefrø, som er længe om at spire. Jeg vil så dem i en tom flødebolleplasticemballage med vat i bunden af de små rum og vande forsigtigt. Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det... Smart ide, jeg prøver om den også virker på palmer! Tak for ideen.

Til Karna Maj

Du efterlyser en ide til, hvordan man kan forbedre den fremragende gratis services, som I på redaktionen tilbyder.

Og set ud fra mit holitiske livssyn, ville det være helt okay for mig, at bidrage med økonomisk støtte.

Denne støtte skal naturligvis være af frivillig karakter og alt efter hvad ens pengepung nu tillader en, at afsætte til dette formål.

Altså lidt i stil med : Hvad syntes du selv vores udemærkede svar var værd for dig?

Et direkte link til indbetaling af disse beløb kunne måske knyttes til sitet.

Mvh. H.Baunsgaard

Følgende helt friske palmefrø, byttes med andre palmefrø, eller bananplante frø:

1. Ptychosperma macarthurii, MacArthur Palm

Flot palme fra Nordøst Australien og New Guinea. Mange haves. Frøene er helt friske og meget nemme at få til at spire.

2. Dypsis lutescens, eller Golden cane Palm, Areca Palm.

En af verdens mest populære indørs palmer, fra Thailand. Mange frø haves. Frøene er helt friske og meget nemme at få til at spire

3. Adonidia merrillii, eller Christmas Palm.

Meget elegant rank palme med flot krone. Ses ofte ved butikker, eller i parker i det sydlige Florida. Palmen får blomst i December. Frøene er helt friske og meget nemme at få til at spire

4. Carpentaria acuminata (H.Wendl & Drude) Becc.

Meget elegant palme fra det nordlige Australien, vokser meget hurtigt. Få frø haves. Frøene er helt friske og meget nemme at få til at spire.

De kan jo ikke svare alle, vel.

Mvh Eivin

Nej Eivin, specielt ikke med så mange indlæg fra samme person.

Hehe – det lyder jo påfaldende som noget man har hørt før – desuden tvivler jeg kraftigt på at en uddannet psykolog ville forkorte sin titel forkert!

Mvh Eivin (^_^)