Skrevet af: Mogens; E., 3. juli 2013 kl. 10.43
Hvad skyldes de brune områder på mange af de ældre tomatblade. Planterne står udendørs og får lidt gødning hver 14. dag
Skrevet af: Freya Grossmann, 3. juli 2013 kl. 11.14
Mine har det samme, og står også udendørs. Jeg har tænkt, det måske var kuldeskader eller en form for at planten beskytter sig mod solen? Begge dele kan jo være tilfældet denne sommer.
Jeg synes ikke, de ser syge ud.
Skrevet af: Jonas K, 3. juli 2013 kl. 13.58
Mine tomater står i et drivhus, og har de samme skøre blade.
Alle råd modtages med kyshånd!
Skrevet af: Søren S Duun, 3. juli 2013 kl. 14.32
Jeg tror at der er tale om svidninger , af en eller anden slags . Muligvis vand på bladene . Vi har haft den oppe og vende før.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 3. juli 2013 kl. 15.36
Jeg har haft det hvert år i et skygget drivhus med cementgulv og planterne i kapillærkasser.
Hos mig er det altid de nederste blade.
Er det sådan hos andre også?
Jeg tænker på om det er aldersbestemt. Er de blade ved at være udlevet og har gjort deres opgave?
På andre planter (korn, roer, raps, kål m.m.) sygner de ældste blade hen , uden egentlig grund, på et tidspunkt i plantens levetid.
Skrevet af: Anja Egeriis, 3. juli 2013 kl. 16.17
Jeg vil tro, at de bare er gamle - jeg piller alle de nederste blade af, efterhånden som klaserne modner, for så har de ingen funktion længere :)
Skrevet af: Mogens; E., 3. juli 2013 kl. 16.20
Du har nok ret Hans, at det er et alderdoms fænomen og det kun er de nederste blade. Men gamle 2matblade bliver normalt gule og tørre.
På Jonas foto er det også yngre blade op ad stammen. ??
Skrevet af: Mogens; E., 3. juli 2013 kl. 16.34
Har lige fundet et foto frem fra august sidste år, hvor der også var brune pletter på de nederste blade. Høsten var flot, så ingen bekymring herfra.
Skrevet af: Jonas K, 3. juli 2013 kl. 17.41
Fint - jeg regner med at det ikke er skadeligt, og gør ikke noget ved det!
Mange tak for input. Det er uvurderlig for os nybegyndere :)
Skrevet af: Søren S Duun, 3. juli 2013 kl. 18.09
De gamle blade plejer da ikke og blive sorte, allerhøjst gule
Skrevet af: Anonym bruger 1, 3. juli 2013 kl. 18.25
Hej Jonas.
Jeg synes din plante på billedet ser lidt bleg ud som om den mangler noget gødning.
Det er vigtigt at planter får en passende masse gødning i vækstperioden. Det udsætter ældningsprocessen, men kan ikke forhindre den helt.
Jeg har lige snakket med min gartnerdatter som fortalte at de professionelle brækker de ældste blade af jævnt hen ad vejen. Svækkede blade bliver nemt indgang til sygdom.
Anja var inde på det samme højere oppe i tråden.
Skrevet af: Jonas K, 3. juli 2013 kl. 20.06
Hej Hans
Tak for kommentaren.
Jeg har givet NPK hver gang jeg fyldte vand i kapillærkasserne. Lige indtil i onsdags, hvor jeg blev rådet til at holde lidt igen, for at prøve at komme de dårlige blade til livs.
Det har så ikke hjulpet, så nu starter jeg op på gødningen igen.
Er en tommelfingerregel ikke, at man kun må brække blade af op til den nederst klase? Eller må man gerne tynde ud yderligere opad?
Skrevet af: Anonym bruger 1, 3. juli 2013 kl. 20.27
Hej Jonas.
Det med gødningsmængder er meget en fingerspidsfornemmelse.
Det helt afgørende er at have så mange sunde grønne blade som muligt og længst muligt. Det er dem der via fotosyntesen danner de sukkerstoffer som giver mange og velsmagende frugter.
Skrevet af: Anja Egeriis, 3. juli 2013 kl. 22.01
Jo - kun de nederste blade op til næste modne klase. Planten har brug for resten til at danne og modne resten af frugterne :)
Og mht. de lyse blade så gætter jeg på, at det bare er dit billede, der står en smule lyst...
Skrevet af: Jonas K, 4. juli 2013 kl. 20.18
Jeg tror desværre ikke det er billedet, der er lyst. samtlige mine tomater og agurker er meget lyse i bladene. Så jeg er ikke særlig optimistisk!
Mine planter blev rigtig hurtigt store, og satte fint med blomster og frugter. De sidste par uger er det bare gået lidt i stå. Tomaterne har den rette størrelse, men de forbliver helt grønne.
Nu har jeg givet dem noget NPK, og krydser fingre for sol i weekenden og næste uge.
Igen - tak for hjælpen
Jonas
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Tomat.