Skrevet af: Willy N, 21. juli 2014 kl. 8.47
Omfattes Iberisk Skovsnegl af etik?
Jeg har netop indrettet en regnvandsbeholder til køkkenkompost.
Eneste opgave den har er, at udskille væske og tørstof.
Væsken tapper jeg så af til gødning.
Det er en beholder på 300 l. Der går så nogle år inden tørstoffet skal tømmes af.
Jeg fik den tanke, at komme de Iberiske Skovsnegle jeg finder i beholderen.
I år er de kommet til os. For første gang ser vi dem i en mængde, som afspejler sig i afgrøderne. Pt. kan vi finde op til 20 af dem på én enkelt dag.
Vil Iberiske Skovsnegle hjælpe på komposteringen?
Den Iberiske Skovsnegl er rovdyr og de æder gerne hinanden når der ikke er andet.
Forsætter indsamlingen med ca. 20 stk. om dagen, de næste dage, vil der hurtigt være flere hundrede snegle i komposten.
Er det et problem (er de giftige eller bliver komposten for animalsk)?.
Tilgangen er, når nu de er kommet, kan vi vel lige-så-godt få lidt gavn af dem.
Og endnu hader jeg dem ikke i en grad, så jeg blot kan gå rundt i haven og klippe dem over.
Skrevet af: Tom Andersen, 21. juli 2014 kl. 9.35
Jeg tror det er med risiko for etablering af en veritabel rugemaskine...de små sneglebørn kan klemme sig igennem sprækker på 1 mm er min erfaring.
Du kan jo prøve og se - måske kommer du til at hade dem nok til at klippe dem over - 20 om dagen er jo intet mod, hvad det kan blive til :)
Nu skriver du, at de æder hinanden, når der ikke er andet. Det er en lidt tænkt situation, da der i praksis altid er "andet" - det de gør, det er, at de æder døde/ næsten døde artsfæller og det står højt på menukortet.
De er ikke giftige eller på anden måde farlige - nogle røverhistorier om at de er fyldt med coli-bakterier skyldes nok at der naturligvis er colibakterier på en snegl, som lige har besøgt en lort, men det gælder alle snegle med den ret på menuen!
Tørstofindholdet er ringe - de snegle jeg klipper over og som ikke straks ædes af artsfæller (som jeg så også klipper over) tørrer ind til ingenting. En kompostering vil ikke give meget kvælstof, men lidt har jo også ret.
Jeg glæder mig til at høre, om du finder frem til en eventuel nytteværdi hos dræbersneglene - det er ikke lykkedes mig efter en del år med ret mange dræbersnegle på matriklen :)
Skrevet af: Anonym bruger, 21. juli 2014 kl. 10.55
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 21. juli 2014 kl. 11.22
Min kone er ikke meget for, jeg smider dem i køkkenkomposten. Så det må jeg jo nok undlade for fredens skyld.
Har sådanne snegle ikke en livret, man kunne plante og samle dem op der og hælde kogene vand på?
Nematoder?
Jeg ledte efter dem. Men de importeres vist ikke længere.
Skrevet af: Freya Grossmann, 21. juli 2014 kl. 22.03
1. Jeg fylder så stor en beholder på 1 måned her i højsommeren.
2. Orme er bedre til omsætningen af grønt affald.
3. Ormene vil hade dig - og den biologiske omsætning gå i stå - hvis komposten bliver for tør.
4. Sneglene vil elske dig for så perfekt et formeringsted, som Tom også påpeger.
5. Overvej, om du ender med anaerob omsætning i beholderen - dvs. der er risiko for slamlugt... Jeg har også en regnvandbeholder til formålet. Men den er flækket.
6. Det er svært at tømme den (den bliver MEGA tung med indhold!!!).
Skrevet af: Tom Andersen, 21. juli 2014 kl. 22.12
@Frank
Tyske forhandlere oplyser, at de ikke må sende nematoder til DK.
Miljøstyrelsen har svaret, at såfremt den pågældende nematode-art lever naturligt i DK, må jeg gerne importere den...
Der er jeg så nået til - altså at finde ud af om nematoderne i Nemaslug er naturligt forekommende i DK.
Skrevet af: Lone Nielsen, 21. juli 2014 kl. 22.34
@Willy - du efterlyser livretter - tja hvor skal jeg begynde?
Alle typer salat med undtagelse af større romaine og øvrige bitre salater. De sidste typer æder de gladeligt i udplantningsstørrelse.
Jordbær, spinat, bønneskud, squash, græskar, nogle kartoffelsorter - især gul æggeblomme. Radiser, løg og gulerødder - her er det rødderne de går efter - ikke det grønne. De kan også være slemme ved kålen, men den har jeg under net og det holder de fleste ude. Jeg skal aldrig glemme den første frilandstomat jeg plukkede. Smuk, rød og duftende - desværre beboet af en dræbersnegl!
De holder sig fra mine pastinakker, porrer, selleri - både blad og knold og heldigvis også fra ærterne og hestebønnerne.
Selv er jeg nået til endnu et niveau på stigen over, hvad man kan få sig selv til. Nu, hvor det er så tørt, er det svært alle steder i haven at aflive dem med tidseljernet, fordi jorden er stenhård. Så nu er det saksen. Det går hurtigere og er derfor mere humant. Har købt en skrig orange saks til formålet, så den ikke ved en fejl kommer ind i husholdningen igen.
Hver eneste snegl er kapabel til at levere 400 æg på en sæson - de er hermafroditter og bliver bare ti procent til en lille ny dræbersnegl går opformeringen ganske stærkt. Hvis du i denne meget tørre sommer kan finde 20 styk hver dag er der potentielt rigtig mange til stede. Hvis du er så heldig, at blive begavet med en regnbyge så tjek umiddelbart efter. De plejer at vælte frem, når der bliver lidt væde.
Skrevet af: Anonym bruger, 22. juli 2014 kl. 0.25
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 22. juli 2014 kl. 16.56
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 24. juli 2014 kl. 9.48
@ Freya.
Vi er kun to mennesker i husstanden. Så jeg tror ikke vi får den fyldt på et enkelt år. Det er kun til grønt køkkenaffald.
Det er rigtigt, at den bliver mega tung. 300 l. vil give godt 300 kg.
Beholderen står på et solidt fundament og kan tippes (hvis den kan holde til det).
Men ideen er, at væsken presses ud og tappes af og bruges som flydende gødning i vandingsautomaterne hvorved der bliver et tørstof tilbage.
Jeg satser på, at kapaciteten er tilstrækkelig til, at det øverste lag efterhånden vil være tørstof, som så kan hentes op og havne på den almindelige havekompost.
Der er masser af problemer i metoden og også, om den fryser til vinter og beholderen flækker ;)
@Lone.
Jeg tænkte nu på én enkelt alt overskyggende livret. Hvad du nævner er en ikke uvæsentlig del af mine afgrøder i køkkenhaven. Dem ved jeg dræbersneglen elsker ;)
@Frank Chr.
Jeg deler gerne mit øl med min nabo. Men ikke med hans snegle ;)
(Er det med øllet ikke en skrøne? Skal det være Tjekkisk eller De Forenede? Porter, Pilsner eller Hvidtøl? Er noget bedre end andet, hvis jeg skal prøve?)
Skrevet af: Anonym bruger, 24. juli 2014 kl. 10.26
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 24. juli 2014 kl. 10.33
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 24. juli 2014 kl. 11.53
Den kender jeg!
Fik en pose med dem for 2- 3 år siden. Men har aldrig fået en snegl i kartonen, hvilket måske skyldes, at jeg dengang kun havde vinbjergsnegle og andre snegle som slæbte rundt på huset.
Og så er størrelsen på skrueproppen i mellemtiden blevet større på mælkekartoner (på nogen ihvertfald).
Men jeg må se om jeg kan finde dem frem og hælde noget nisseøl i dem.
Bortset fra det, så tænker jeg at grave en yoghurt/fetaost/ymer plast"spand" ned, hvori jeg har skåret et lille hul i låget i håb om, at sneglene ikke kan nære sig og "dumper" ned i den.
Den kan smides ud som mælkekartonen.
Skrevet af: Lone Nielsen, 25. juli 2014 kl. 1.07
@Willy
Skal jeg nævne en enkelt, er det alle arter af græskar, herunder også asier og squash (ved dog ikke, om det er samme art). Problemet med disse er, at de er ædt op på en dag eller to! Så den indsamlende effekt er behersket. Nummer to er gul æggeblommekartoffel, de er temmelig meget mere sejlivede og du har et fint indsamlingssted over en lang periode.
mvh Lone
Skrevet af: Willy N, 26. juli 2014 kl. 23.03
@ Frank Chr.
Man kan faktisk presse sneglefælden ind i åbningen på en øldåse! Fælden bliver en smule fladere. Men jeg må se i morgen hvordan det går (der er ikke pant på dåsen ;)
@ Lone.
Det prøver jeg. Men også lige konstateret, på min aften vandring i haven, at et æbleskrog også får dem til at stoppe op og gnaske løs. 5 stk. på et æbleskrog! Et rimeligt stort skrog fra et æble der ikke var helt modent.
Skrevet af: Anonym bruger, 27. juli 2014 kl. 0.24
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 6. august 2014 kl. 10.19
Tja...
Så er jeg vel nået dertil hvor Frank Chr. er:
" ... alle kneb gælder - ingen blødsødende følelser her - det bliver kamp til stregen med kun en vinder ".
Plantede godt 70 Asters (små med et par kronblade) for godt en uge siden og tog på en kort ferie.
Netop hjemkommet, er antallet skåret ned til godt en håndfuld.
De godt 100 Stolte Kavalerer jeg også plantede, er ikke fortæret i samme omfang. Men da jeg i aftes gik en tur i haven, kravlede de små lede krapyl oppe på stænglerne og gnaskede løs!
Jeg ved ikke hvad jeg har gjort dem!
Lever ellers et fredeligt liv med have og natur og skal nu gå og klippe snegle over! 30 blev det til blot i aftes!
Men det er dog en trøst, at de må have fjender.
Er det korrekt, at de ligger 400 æg - flere gange om året - er antallet af dræbersnegle i min have dog trods alt begrænset. Jeg skal blot have fundet ud af, hvem det er der har spist de tusindvis af æg og små snegle og lave et ekstraordinært attraktivt miljø til disse hjælpere.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. august 2014 kl. 10.50
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. august 2014 kl. 10.51
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. august 2014 kl. 11.08
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. august 2014 kl. 12.18
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lone Nielsen, 6. august 2014 kl. 19.37
Ja, jeg havde også et par dage i den sneglefrie himmel! Så kom regnen og mere end 100 snegle mistede livet i går!
Det værste er, at mit fredede højbed ved køkkendøren, hvor jeg har salat og persille er under angreb - lige før persillehøsten skulle i hus. AD!
Hidtil er forhaven gået nogenlunde fri og derfor troede jeg mit højbed kumme være i fred. Men nej - jeg tror, der er en slags sneglejungletromme som breder det glade budskab om god urørt mad.....
Skrevet af: Willy N, 7. august 2014 kl. 21.53
Jeg har erfaret, at sneglene - en del af dem - kommer af en bestemt rute, hvis oprindelse jeg endnu ikke har opdaget.
I går lagde jeg æbleskrog på ruten og ganske rigtigt, så stopper sneglene op og mæsker sig i skrogene.
5- 8 snegle omkring hvert og så er det bare om at klippe.
Der går langt flere snegle til æbleskrogene end til øl fælderne.
Skrevet af: Tine Horsum, 9. august 2014 kl. 7.40
Bemærk forresten også- at ølfælder er uetisk. Dyr må ikke druknes- heller ikke snegle.
Man kan dog kombinere gift og øl i fx en mælkekarton, der ligger ned, og har en mindre åbning.
Selv forsøger jeg dog at klippe/koge sneglene- men det er dybt traumatisk for mig. (Jeg bryder mig ikke om at slå ihjel!). Dyrene kan jo ikke gøre for det...
Æg kan man blotlægge- de vil tørre ud og dø. Eller blive ædt!
Mvh
Tine-
regnvandsbeholdere til kompost? Hvis temperaturen kommer højt nok op- vil ukrudt og skadedyr dø. Den har så ikke været deroppe, hvor den skal
Skrevet af: Willy N, 15. august 2014 kl. 21.30
Jeg klipper og klipper og selvom jeg ikke har kommet dræbersnegle i køkkenkomposten, er der set en enkelt på vej op ad plastik siden.
Men det er tvivlsomt om deres æg kan overleve varmen.
Derimod undre det mig, at jeg ikke ser små dræbersnegle.
Det er, som jeg har nævnt, som de kommer ad ganske bestemte ruter og som jeg har fulgt for finde deres "oprindelsessted".
Det er ikke lykkedes mig, at finde nogen æg.
Men heller ikke mindre dræbere.
Alle dræbersnegle jeg har set er mindst 30mm lange og der må for pokker være et forstadie til denne størrelse (de fleste er mere en 50mm lange!).
Hvor er dem der blot er 10mm (og jeg tog læsebriller på for være sikker på, jeg ikke overså noget)?
Skrevet af: Anonym bruger, 15. august 2014 kl. 21.44
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tom Andersen, 15. august 2014 kl. 21.49
@willy
De var små som børn - i foråret.
Skrevet af: Willy N, 15. august 2014 kl. 22.04
@ Ok. Mente de lagde æg formerede sig stor set konstant. Undtagen vinteren. Men det er da positivt når det kun er om foråret.
Så går jeg igang med forberedelserne!
Skrevet af: Tom Andersen, 15. august 2014 kl. 22.11
Tænk også på vejret - ikke just til sneglenes fordel.
En våd og varm sommer vil give mulighed for flere generationer.
Skrevet af: Anonym bruger, 15. august 2014 kl. 22.48
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 15. august 2014 kl. 22.50
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tom Andersen, 16. august 2014 kl. 9.36
gammel rapport, men har man ikke læst den, kan den anbefales.
Så forstår man måske også hvorfor jeg ikke aktivt søger efter snegleæg :-)
Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 9. september 2014 kl. 13.09
Hejsa allesammen
Nu kaster jeg bare noget ud i luften, men min erfaring her i vores have er og det opdagede jeg faktisk sidste år ved et tilfælde. Og igen ved og teste min teori igen i år.
HVIDLØG!!!!
Jeps, i læste rigtigt. Der hvor vi har plantet hvidløg imellem, der holder de sig væk fra, men der hvor de ikke er, går de fuldstændig amok!!!!
Jeg oplevede det ved mine spidskål og jordbær, så snart jeg tog hvidløgene op, så gik der ikke ret lang tid, så gik de ellers løs på dem sammen med alt andet kryb.
Men igen det er bare min erfaring. :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Iberisk Skovsnegl i komposten?