Kvædetræ

Hej.

Jeg har et kvædetræ som har fået nogle meget kedelige blade, det ligner rust, jeg kan se at den stadig skyder i toppen med friske blade, men de bliver også angrebet, er da lidt bange for at træet kunne gå ud..... nu kunne jeg godt tænke mig at høre om kvæde er sarte over for rust eller andre svampesygdomme, og hvad men evt. kan gøre ved det.

Hilsen til alle haveelskere.

Ove Nielsen

Umiddelbart er det sikkert pæregitterrust.
Vi har 7 kvæder. Pære og æbler.
Pærekvæderne rammes hvert år af gitterrust. Men vokser i øvrigt udmærket og giver også store flotte kvæder.
Senere på året er de dog ikke et kønt syn.
(Men det er vores almindelige pæretræ heller ikke!)

Er det kvæderne du har træet for, så gør det ikke så meget, at det rammes af pæregitterrust. Men er det træet som sådan, skal du nok finde dig et andet. Kønt er det ikke at se på sidst på sommeren.

Er der tale om andre svampe/bakterier kan træet gå ud. Men det opdager du så næste år.
Der findes en del indlæg på nettet om netop problemer med svamp/bakterier på kvæder.

Jeg takker for svaret Willy.

Nu er det kvæderne jeg er ude efter så jeg må vente til næste år og se hvad der sker med træet.

Mvh Ove

Et år, da vores pæretræ endnu var lille, sprøjtede jeg det med - hvis jeg tør sige det - atamon . Det hjalp sgu!
Året efter havde vi en fin pærehøst!
Men jeg har ikke prøvet på kvæderne og iøvrigt heller ikke senere på pæretræet som så siden, i 14 år, stor set ikke har givet nogen pære.

Kvæderne beholder derimod - heldigvis - frugterne påtrods af det noget blakkede udseende og giver en fantastisk gelé og en ubeskrivelig dejlig snaps :)

Hvilket blandingsforhold brugte du til vand/atamon?

Hej,

hvordan laver du kvædesnaps? Kan se at jeg vil få en rimelig god høst, så jeg kunne godt tænke mig at lave andet end marmelade.

Mvh Lisbeth

@ Freya.
Så vidt jeg husker, brugte jeg en (lille) flaske atamon til en 2l sprayflaske. Dengang var pæretræet 3.5- 4 m.
Men jeg er noget usikker på hvad atamon er for noget og har kun brugt det den ene gang.

@Lisbeth
Min kone foretrækker jeg hælder Brøndum i flasken (flasken hænger på træet og kvæden vokser sig stor indeni. Men det skal være en stor flaske! Kvæderne bliver som bekendt store inden de er rimelig modne).
Selv foretrækker jeg finsprint, som efterfølgende fortyndes med vand. Der går omkring et års tid før den er klar.
Med Brøndum foretrækker jeg den trækker i mindst 3 år.

En anden måde at gøre det på er, at plukke kvæden når den er moden og komme den i et tætsluttende glas. Jeg bruger gerne henkogningsglas. Foruden gummiringen lukker tæt, sikre jeg tætheden ved også komme køkkenfilm over (mellem glaslåget/gummiringen og glasset).
Men det er nu mere fornøjeligt, at stille flasken med fugten på bordet.
Problemet med lade frugten vokse i flasken kan være, at der bliver for varmt i flasken og frugten falder af, før den er færdig udvokset. Nogle år har der også været insekter, som har fundet miljøet i flasken tillokkende og ødelagt høsten.
Men jeg kan ikke lade være, og hænger altid nogle flasker med bunden i vejret på kvæder og pæretræ i håb om gevinst.
(Flaskerne må ikke hænge hvor de får sol. Så er man sikker på at frugten falder af).

PS. Glemte måske at sige, at jeg altid anvender hel frugt. Jeg ved, at nogen deler kvæden inden den kommes i flasken/glasset.

Hej Willy,

jeg vil bestemt prøve dette til efteråret, når jeg skal høste mine æblekvæder. Jeg vil dog nok kun afprøve henkogningsglas-metoden, da jeg ikke har mulighed for at have en flaske til at hænge i fuld skygge. Det skal i hvert fald prøves. Har også en såkaldt ananas-kvæde (tornet busk), som giver frugt for første gang i år.

Tror jeg vil prøve begge frugter i år, men det er surt, at det først bliver til Julen 2015, at det kan smages:-) - mon det vil gå hurtigere, hvis frugten deles?

Lisbeth

Om Atamon.
Når jeg søger efter Atamon som svampebeskyttelsesmiddel på planter kommer bl.a.:
" ... Der gøres opmærksom på at det strengt taget ikke er lovligt at anvende Atamon til bekæmpelse af meldug. Stoffet er ikke godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel. "

Det betyder strengt taget ikke, at det er skadeligt for hverken planter, mennesker eller dyr. Men omvendt at det godt kan være skadeligt.

Ærgerligt, når det har vist sig ganske effektivt.
www.plante-doktor.dk/meldug.htm

PS. Jeg har, for første gang, problemer med et for voldsomt angreb af meldug på drivhusets agurker. For stort angreb og alt for tidligt. Så jeg har givet en plante Atamon for se om det også er effektivt mod meldug, som det var mod pærerust. Det bliver interessant at se om det får virkning på en plante der er ganske voldsomt angrebet allerede.

Jeg vil også prøve atamon på roserne. Jeg tænker, at når det er til fødevarebrug, er det sikkert fint.

@Freya
Jeg ringede for mange år siden til Tørsleff, fordi jeg skulle bruge en større mængde Atamom.
Det er helt fantastisk til alger på taget, uden jeg ved hvorfor.
Jeg testede på 2 m2 med en opløsning 25% vand og 75% Atamon og vi så aldrig siden alger eller mos på dette stykke (10 år).
Men hos Tørsleff fik jeg meget kontant at vide, at anvendelse af Atamon til det formål ikke var godkendt (?!) og det ikke blev solgt i anden mængde end jeg havde til rådighed.

Jeg er spændt på forsøget med agurkeplanten. Men anvender i meget lille udstrækning Atamon. Når vi laver gelé og lign. skylles glassene - og køkkenfilmen vi ligger over glasset - i Atamon. Men der kommes ikke Atamon i geléen.
Så hellere nogen glas gelé med mug på.

Der er utvivlsomt rigtig meget i jorden, som tager skade af Atamon. Det behøver ikke at være et problem. Men kan godt være det.

Inden vi i denne sammenhæng ( ... at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.) kaster os ud i større brug af Atamon, kunne det være interessant at vide noget mere om miljøpåvirkningerne. Vaskes det ned i grundvandet? Ophobes det i jorden? Hvad med livet i jorden?

Med mit forsøg på mit tag, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at man kan ligge jorden øde med Atamon.
Men det er spændende at høre om resultatet af dit forsøg på roserne.

Kom også til at undre mig over hvad Atamon egentlig er og spurgte min ven Google, som henviste til sin ven wikipedia:

da.wikipedia.org/wiki/Natriumbenzoat

Der står bl.a.:
"Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, og det belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift The Lancet[3]: "Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning"."
Har ikke læst artiklen i The Lancet, men synes det her er nok til at overveje en ekstra gang, hvad jeg bruger Atamon til og hvor meget.

Informationscenteret for forbrugerkemi har en kommentar her:
www.forbrugerkemi.dk/kontakt/sporgsmal-og-svar-1/mad/et-spa-rgsmay-l-som-jeg-ikke-selv-har-kunnet-finde

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Frank Chr.
Det er lige det ...
" I bund og grund er alt det der kemi i fødevare noget æv og bør begrænses eller fjernes helt - synes jeg. "

Jeg er ganske ny her på sitet og det er vel det, som sitet her går ud på: At fokusere på bæredygtighed hvor (kunstige) kemikalier ikke skal have meget albuerum.

Ho ho, så det var altså alger min gamle mormor havde under hængepa øh. hun har altså været død i 40 år.

Mon min rose kan få ADHD?