Skrevet af: Steffen Nielsen, 3. august 2014 kl. 17.26
Hej
Vi har et æbletræ som vi plantede sidste år. Det har været kraftigt angrebet af myrer og bladlus i år, som jeg dog fik bekæmpet. Nu ser det træt ud og har mange sår (billede). Er det noget som kan reddes? Hvordan?
Skrevet af: Boi Jensen, 4. august 2014 kl. 7.59
Hej Steffen
Det er æblekræft og det er ekstremt smitsomt - så alt du rører ved træet med af værktøj skal rengøres så du ikke smitter andre træer. Du vasker også hænder grundigt, når du har haft ved det og i hvert fald skal det skæres bort og brændes, bortskaffes med noget effektivt - (dagrenovation). I Tyskland skærer de det angrebne væk og håber på at der gendannes bark, men det lykkes ikke altid. Er det på stammen - er det vanskeligt at få til at lykkes og i planteskolen er der kun en vej - bålet med hele træet, for vi må ikke sælge et træ der har sygdommen. Nogle sorter er mere modtagelige end andre, f.eks. Cox Orange, Ingrid Marie, Elstar, Ildrød pigeon og hvis træerne er svækket af den ene eller anden årsag bliver de også angrebet. Jeg har ofte oplevet at der står en hel række nyere træer, hvor der er et par af de usunde, hvor ejer har klippet i alle træerne med det samme værktøj - og alle træerne har kræften. Det påvirker ikke frugten.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Æbletræ i nød