Forum

Kommer bladlusene igen?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob Christensen, 18. marts 2015 kl. 14.27

Hej alle sammen,

Foråret kommer og vi skal igang med at planlægge hvad vi skal plante på vores altan i år. Vi har en stor lukket altan der vender mod vest, som får sol fra middag til solnedgang.
Sidste år havde vi chili, agurk, tomat mm men desværre købte vi også en lille agurkeplante i et havecenter som vi plantede derude og så kunne krigen mod bladlusene ellers begynde.

Vi har et hav af krukke og potter derude, men vi er lidt nervøse for om vi kan brug dem - eller om vi overhovedet bør plante noget derud i tilfælde af bladlusene kan overvintre derude?

Så vi håbede at nogen herinde kunne give et råd til hvad vi burde gøre.
Burde vi smide alt ud der kan undværes og vaske resten ned i en form for gift? Og bør vi gøre noget ved hele altanen? Den er omkring 22 kvm, så der er vel massere af steder de små S****er kan gemme sig :)

Go´dag

Mvh
Ida & Jakob

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 18. marts 2015 kl. 15.02

I behøver ikke gøre andet end at vaske krukkerne med vand ig evt opvaskemiddel.
Bladlus har vingede stadier, hvilket betyder at de vil komme flyvende og slå sig ned, hvis de synes om forholdene (varme, læ og ingen fjender -skønt med en altan ;0) ).
Derfor er der ikke så meget, I kan gøre med forarbejdet alene.

Bladlus er lette at spule af planterne med en bruser. Den største gene, synes jeg, er den honningdug de laver, som klistrer. Ser I myrer, så lad dem endelig være. De "malker" bladlusene...

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 18. marts 2015 kl. 15.03

Vælger I gift, kan I nok regne med, det går mest ud over jer selv...

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 18. marts 2015 kl. 15.26

Desværre kan I ikke være sikre på, at der ikke har overvintret enkelte bladlus derinde, men en grundig rengøring kan tage livet en de fleste.

Men ikke med gift - det er der bestemt ingen grund til. Jeg ville nok bare bruge brun sæbe :)

Det er svært at undgå bladlus, som Freya skriver, desværre :(

Myrer risikerer I jo nok ikke på jeres altan, og de er heller ikke en fordel i forhold til bladlus, da de faktisk beskytter bladlusene mod rovdyr.

Læs evt. mere om lus og myrer her: www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/insekter/1060.html

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Christensen, 18. marts 2015 kl. 20.59

Tak for svarene :)

Vi går i krig med brun sæbe og håber på det bedste!

Mvh
Ida & Jakob

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 19. marts 2015 kl. 9.27

Hej Jakob Christensen

Jeg har også en stor lukket altan – dog er min sydvendt.

Min erfaring er, at man IKKE kan undgå bladlus. Det klima, der er på sådan en altan, er virkelig tiltrækkende for de små udyr. Hvis man sørger for at lufte godt ud, så temperaturen ikke bliver alt for høj, når solen står på, går det nemmest. I sommerhalvåret står skyderuderne på min altan næsten altid skubbet lidt fra, så temperaturen kan holdes nede.

Selv i vinterhalvåret kommer der bladlus på mine planter! Jeg har 6 fuchsiaer, to dipladeniaer og en bougainvilla derude for tiden, og netop nu hvor der kommer friske nye skud, som er ekstra tiltrækkende for bladlus, er det vigtigt at få dem væk, inden der skal gro tomater, chili og agurker derude.

Jeg bruger sæbespåner-vand. Jeg skyller planterne i sæbevandet tre gange med 4-5 dages mellemrum. Hvis man ikke overholder den procedure, vil der være ”afkom” af bladlusene, der kan overleve. Netop nu skal jeg ud og skylle planterne tredje gang. Det er selvfølgelig vanskeligst med den store dipladenia, der gror op ad væggen, men bare jeg sørger for at dyppe de nye skud, så er det nok. Fuchsiaerne står i potter, og dem vender jeg bare på hovedet og stikker dem ned i baljen med sæbevand.

Hvis I overhovedet ikke har planter derude lige nu, men blot potter, så ville jeg bare gøre forårsrent med sæbe og vand. De tomme potter ville jeg også vaske.

Og når I så får plantet noget derude, så er det vigtigt at være opmærksom. Eventuelle bladlus skal fjernes med sæbevand med det samme. Ellers smitter de resten.

Men min erfaring fra ca. 25 år med en lukket altan er altså, at man ikke undgår bladlus!

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Kommer bladlusene igen?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kommer bladlusene igen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider