Skrevet af: Anne Demant, 27. marts 2015 kl. 18.19
Nu såede jeg salat, og efter vanding og sammenpakning af remedier så jeg disse gutter.
jeg har læst om larver her på siden, en eller anden myg, men synes ikke den ligner.
de er mange, rigtig mange, fandt jeg ud af. er det nogen der skal være på tålt ophold, eller hvad gør jeg?
de bor sammen med halvvissen persille (jo nu er de da mistænkt for det sørgelige syn) kartofler der lige er kommet op, og ellers intet.
nogen der vil hjælpe, på forhåne tak.
Skrevet af: Jenserik Laugesen, 29. marts 2015 kl. 14.03
Hej Anne.
Det ligner meget stankelben larver.
Skrevet af: Anne Demant, 29. marts 2015 kl. 14.36
Tak for svar Jenserik, det lyder som noget skidt at have boende. jeg har rodet en del larver frem, og vil da gå ud og rode videre så. Jeg fornemmer jeg får et nært forhold til solsorten :)
Men det kan jo være jeg skal nøjes med de kartofler jeg har i poser, og købesalat. surt surt.
Skrevet af: Freya Grossmann, 29. marts 2015 kl. 18.53
Ja, helt sikkert stankelben. Mon din køkkenhave er nyetableret på græs?
Hvis en nabo har en omgang høns, så lad dem få et par dage køkkenhaven, så er de nok væk.
Skrevet af: Anne Demant, 29. marts 2015 kl. 19.26
Næ nej, det er mit "gamle" højbed, der er græsplæne et lille stykke derfra, og høns har vi her i kvarteret kun i asparges. suk
Jeg har rodet dybt i jorden, og fundet en masse larver, især omkring hvor persillen stod. Solsorten vidste ikke rigtig om den gad æde larverne.
Så må det briste eller bære, jeg tror jo absolut ikke at jeg har fået dem alle. Og de tiloversblevne jubler jo nok hen i kartoflerne nu..
Men indtil videre ser kartoffelbladene fine ud, så jeg håber de kan modstå evt. angreb :)
Skrevet af: Tine Horsum, 31. marts 2015 kl. 22.31
Stakkels dig!
Her har jeg kun gravet masser af regnorme, Vinbjergsnegle og mariehøns op. (De er forsøgt nedgravet. Pænt)
De er jo desværre sløve: Det er for koldt i jorden for dem.
Mvh
Tine
Skrevet af: Anne Demant, 1. april 2015 kl. 15.00
Hej Tine, jo tak, det luner jo altid med omsorg :)
2 af mine vinbjergsnegle er altså stået op.
Skrevet af: Anne Demant, 22. juli 2015 kl. 12.11
Jow, jeg fik faktisk mange (gode) kartofler, på trods af alle larverne. Tydeligvis var der gnasket i en del, og de ting jeg såede blev da heller ikke ren succes. Det er glubske larver sådan nogen. Jeg overvejer kraftigt at købe et middel, Vectobac, til udvanding her i efteråret. Selvom det er lidt dyrt, vil jeg hellere det, end gå og se småplanterne visne, fordi læderjakkerne har ædt roden.
Jeg skal bare have fundet ud af om det skader regnormene. Er der nogen af Jer der sidder inde med viden om det?
Nu kniber det så for mig at få salat og rødbeder i fred, ærterne er næsten væk. Denne gang er det da i det mindste underholdende,
Spurve i stort antal napper rødbeder, salat og ærteplanter, til egen fortæring og til at fodre under med.
- nej, det gør ikke noget videre :-)
Skrevet af: Anne Demant, 22. juli 2015 kl. 13.08
youtu.be/EwK-fOPBCGA
Satte lige sønnike til at gøre en af gerningsmændene til
moviestar :-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. juli 2015 kl. 16.38
I følge forhandlerne skader vectobac ikke regnorm.
Godt nok kan Bacillus thuringensis som produktet indeholder potentielt skade regnorm, men der findes stammer med forskellig specificitet. Forhandlernes påstand lyder derfor umiddelbart troværdig, men jeg ikke set på deres dokumentation.
Skrevet af: Anne Demant, 22. juli 2015 kl. 20.36
Tak Claus, jeg tror på du ved hvad der er rigtigt :-)
Deres dokumentation er ret svær at læse, synes jeg. Jeg blev forvirret på et højere plan, da jeg havde læst den.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvilke larver i jorden