Forum

Åkandemagnolia med visne skud

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bettina K.S., 9. maj 2015 kl. 16.51

Hej herinde

Min åkandemagnolias nye skud er blevet bløde og helt brune. Det er sket inden for de sidste par uger. Hvad er der kommet til den?

Den blev sat sidste efterår, er ca. 1m høj og står i god havejord med lidt rododendronjord iblandet. Den får fuld sol og bliver ikke udsat for meget blæst. Rundt om den står 16 prydløg og et par overskydende pæonknolde.

Her i foråret satte den en enkelt blomsterknop og fine skud på alle grene, så det så lovende ud. Men knoppen blev ikke rigtig større og nu ser alle blade ud som på vedhæftede billeder.

Så er der nogen derude der ved, hvad der er kommet til min åkandemagnolia?

Hilsen Bettina

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. maj 2015 kl. 20.20

Det ligner fuldstændig en frostskade.
Sådan ser alle vore vore åkandemagnolier ud nu.
Anne Marie

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bettina K.S., 10. maj 2015 kl. 19.36

Hej Anne Marie

Mange tak for dit hurtige svar.

Hvad har det af konsekvenser for træet, at det har fået frostskade? bliver der ingen blomster eller bliver blomstringen bare forsinket? Eller har det større konsekvenser eller slet ingen?

Hilsen Bettina

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 10. maj 2015 kl. 20.50

Hvis det er frostskade, kommer der nye blade. Og som du ser har blomsterknoppen ingen skade taget, så den vil blomstre som den skal.
Frosten tager ofte pynten af de tidligtblomstrende.
De sommerblomstende klarer sig bedre over for sen frost.
Hilsen
Anne Marie

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bettina K.S., 11. maj 2015 kl. 7.55

Hej igen - mange tak for informationen! Så blev jeg lige det klogere :)

Hilsen
Bettina

Nyt svar til emnet »Åkandemagnolia med visne skud«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Åkandemagnolia med visne skud

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider