Dræbersneglene ødelægger alt

Jeg fortryder rigtig meget at jeg plantede mine 20 fine små solsikker ud.
De var 10 cm. da jeg gjorde det her for 2-3 uger siden og så begyndte dræbersneglene at æde dem.
Først var der to-tre der døde og jeg tænkte ikke mere over det. Så halvdelen. Jeg dækkede i går over med fiberdug i håb om at det kunne beskytte lidt, men da jeg kom ned i haven i dag var kun 5 planter tilbage.
Jeg har taget dem op af jorden, ikke optimalt, jeg ved det men jeg vil ikke miste de sidste. Jeg har sat dem i drivhuset.

Det er bare smadder træls, de ødelægger alt hvad der ikke er ukrudt, og jeg syntes ikke jeg kan stille noget op. Sidste år nåede jeg lige at se gulerødderne og rødbedernes spire, så var de væk.

Jeg har læst at man kan samle sneglene ind i et glas og lade dem være der et par dage. Så fylder man det med vand og lader stå endnu nogle dage, og så spreder vandet ud i haven. Så skulle sneglende trække sig.
Skal sneglene være levende når de kommer i glasset tror I? Det ville ikke være ret humant..

Øv, hvor trist. Men ukrudsdug virker nok nærmest tiltrækkende på sneglene, der forbliver fugtige og beskyttede under dugen.
Metoden til at udrydde sneglene tror jeg absolut ikke hjælper. Hvis du venter med at plante ud til planterne er lidt større spiser sneglene formentlig ikke planterne. Det er ihvertfald den erfaring jeg har med zinnia. Hvis jeg planter dem ud når de er helt små, så står der kun en stilk tilbage næste morgen.

Hvis du har en masseforekomst af iberisk skovsnegl "dræbersnegl" er disse husgeråd efter min mening som at tisse i bukserne for at holde varmen. Du kan selvfølgelig slå en masse ihjel med fælder og indsamling, men de reproducerer sig som bare f.... Altså risikerer du at blive fanget i en årelang kamp hvor du bruger en masse energi på at dræbe i tusindvis af snegle uden der bliver mærkbart færre af dem.

I stedet vil jeg foreslå du gør noget effektivt en gang. Køb ferramol/sneglefri nok til hele haven og lidt til. Vent til der ikke er regn i sigte nogle dage og helst ikke kraftig regn i en uge. Spred så jvf. doseingsanvisningen i hele haven.
Så vil du opleve at de forsvinder som dug for solen, men vær på vagt. Lige så snart du ser nogen igen gentager du behandlingen, men nu kun ca. 1/4 dosis.
Så tror jeg du får styr på problemet i din have og du tager ansvar for at bremse spredningen.

Midt i 90'erne under den første dræbesneglebølge var jeg med til at behandle en hel campingplads (10.000m2) på denne måde. Det havde en virkelig god effekt og problemet fik aldrig samme omfang igen.

Midlet er godkendt til økologisk brug.

Problemet med ferramol er jo at det ikke kun slår dræbersneglene ihjel, men også alle de andre snegle i haven. Og hvis naboerne, og naboernes naboer ikke er med på sådan en gang masseudryddelse, så vil de jo bare indvandre igen.

Jeg tror ikke på at det kan lade sig gøre at udrydde sneglene, men man kan decimere antallet ved en målrettet indsats. Lav en sneglehakke, et skær (for eksempel en forholdsvis smal spatel) på et skaft der er langt nok til at du kan bruge det komfortabelt uden at skulle bukke dig. Gå en tur i haven hver aften med pandelygte på, og hak alle de snegle du finder på din vej over på midten. Det tager ikke nødvendigvis lang tid, og kan være ganske hyggeligt.

De døde snegle forsvinder overraskende hurtigt, så du skal ikke være nervøs for gener i den retning.

Hvis du gør det rutinemæssigt, bliver antallet af snegle holdt nede.

Og så er dræbersnegle kannibaler. Kommer man tilbage et stykke tid efter første omgang (1 - 1½ t), kan der nemt sidde 5-10 stk. , som er ved at æde den, der er hakket over første gang. Så kan det rigtigt begynde at tælle i "jagtjournalen" :-)

Ja, ferramol tager desværre alle sneglene. Spørgsmålet er om ikke den pris er værd at betale når man har sådan en masse forekomst. Ja, også for naturen. Det er jo en invasiv art vi taler om.

Producenten foreslår nedenstånde metode til at redde snegle med hus. Jeg har ikke prøvet.

"Hvis du ikke vil bekæmpe snegle med hus
SnegleFri Ferramol bekæmper alle snegle - både nøgne snegle og snegle med hus. Hvis man vil undgå at snegle med hus spiser af giften, kan man placere granulaterne midt på en flise. I hvert hjørne af flisen placeres en lille sten, og oven på lægges endnu en flise. Vælg sten af en størrelse så mellemrummet mellem de to fliser bliver ca. et par centimeter. Dette vil forhindre adgang til granulaterne for snegle med hus, men ikke for dem uden. Derudover beskyttes granulaterne mod regn. I stedet for et lavt tag, kan man også lave en smal gang mellem nogle fliser eller lign. Hovedsagen er af sneglehuset ikke kan komme igennem. "

Det er ikke særlig godt at bruge Ferramol i haver, idet den store leopardsnegl ryger med i købet. Denne er en vigtig forbundsfælde i kampen mod dræbersneglen.

sneglekamp.dk/bekaempelse-af-draebersnegle/leopardsnegle/

Ja, men når man står med en masseforekomst må man vel konstatere at de naturlige fjender ikke har slået til.

Det vil dog sikkert være en god ide at samle så mange leopardsnegle man kan og sætte dem i "reservat" indtil ferramolen er væk. Så kan de måske genvinde overtaget når man sætter dem ud igen.

@Theresa

Det kunne tyde på, at du er kommet i samme båd som jeg, nemlig med en masseforekomst af dræbersnegle i haven og oplandet. Er det tilfældet, må du forberede dig på en langvarig kamp, som ikke vindes ved blot at strø sneglemidler baseret på jernfosfat ud i haven for et par tusinde kroner, som jeg har prøvet flere gange. Der er dog nogle ting du kan gøre, som stadig gør det muligt at dyrke en køkkenhave:

- indsamling/ aflivning af sneglene er nødvendigt. Jeg gør som Sofus beskriver i kombination med at gentage runden en time senere, når kannibalismen er godt i gang. Brug de samme udvalgte steder at smide de dræbte snegel, så ved du, hvor du kan finde dem! Kombiner med etablering af fugtige, mørke dagskjul, som let kan røgtes i dagtimerne.

- brug større udplantningsplanter end vanligt og udplant senere end vanligt

- fjern jorddække indtil planterne er vel etablerede

- dyrk salater i hævede bede, kummer eller lignende - jeg bruger gamle "altankasser", som er placeret på vores hævede og dermed sneglefri træterrasse. Salater kan ikke dyrkes på jorden, hvis du har masseforekomst af snegle. Diverse overdækninger skal være 100 % tætte, hvis de skal virke - og bedet skal være fri for snegle inden du dækker til! Det kan ikke gennemføres i praksis. Jeg har prøvet flere gange med en træramme rundt om bedet, sneglemiddel i bedet og net over. Pludselig er de der alligevel.

- indsamling og kontrol er især vigtig ved kimplanter. Sneglene kan rydde 5 meter nyspiret række på en nat!

- forbered dig på, at du ikke kan slippe af med sneglene, men må tilpasse din havedyrkning efter deres tilstedeværelse.

Jeg bruger nu kun sneglemiddel i "foderhuse", som jeg har konstrueret af en stor og en lille paptallerken. Den lille nederst med giften i og den store øverst, som tag. Imellem de to tallerkener en træklods, der tjener som afstandsklods og to papsøm/ klammer holder sammen på skidtet. Grunden til, at jeg gør dette er af såvel økonomisk, som miljømæssig art. Nogle påstår, at sneglegifte baseret på jernfosfat er tilsat midler, som øger metallers optagelse i planter og dyr. Det giver så en risiko for, at ens egne afgrøder kommer til at indeholde flere tungmetaller - hvis den påstand altså er sand. Ved at bruge små "foderhuse" undgår man at sprede giften i rå mængder, du bruger kun det sneglene æder. Ved at følge producenternes brugsanvisning, får du et meget stort spild, da granulaterne let opløses af fugt - regnvejr skyller det helt væk! og producenten får et større salg.

- det ser ud til at man igen kan købe nematoder i DK. Det har ikke været muligt i nogle år, da der ikke var import. Det har jeg tænkt mig at prøve i lidt større stil i år når varmen komme og virker det, er det jo helt klart at foretrække rent miljømæssigt. Nematoderne findes i forvejen i naturen og metoden kan sammenlignes med de andre biologiske bekæmpelsesmetoder, som benyttes i stor stil i bl.a. væksthuse.

- endelig kan man bruge elektriske hegn - de er effektive, men dyre. Jeg har selv et hegn om hele køkkenhaven, men det er der også arbejde ved, bl.a. skal det jo holdes fri for ukrudt :)

- der er visse planter, som sneglene ikke spiser. Har du nogle af dem i din have (kig f.eks. på dine hvidløg) kan du prøve at lave et udtræk og sprøjte det ud over en række kimplanter. Det leger jeg lidt med selv, men kan ikke rigtig konkludere noget endnu.

- det er ikke min erfaring at Leopardsneglen betyder noget som helst i forbindelse med bekæmpelsen af dræbersneglen. Jeg vil tro, at den spiser æggene, men den gør ikke selve dræbersneglen noget. Jeg har utallige gange set en kæmpe leopardsnegl kravle lige hen over en dræbersnegl.

- almindelig havesnegle med hus og deres fætre samler vi også da de ingen gavn gør i køkkenhaven (de æder en del jordbær) og konens Hosta er de vilde med.

I de værste år samlede konen og jeg flere tusinde snegle på en aften - da var vi lige ved at så græs i hele køkkenhaven :)

De er der stadig i for store mængder, men indsatsen holder dem nede på et niveau, hvor det lige går an. Som sagt håber vi på en investering i nematoder i år.

God kamp - tag natten i brug et par gange, så du ved selvsyn ser hvad der foregår :)

-

leopardsneglen æder altså også planterne her i haven, de ryger med i købet når de andre bliver udryddet, jeg har set div slags snegle æde lystigt af mine geoginer så alle snegle over en kam bliver slået ihjel her i haven.

Er der nogle af jer der ved om sneglene æder Hortensia.?
I forbindelse med at det har regnet har jeg mistet en stor grøn Hortensia som er blevet afgnavet ned til det træagtige . Angrebet er sket i løbet de 2-3 dage vi har haft regn .

@Søren

Jeg ved ikke, hvad du mener med en "grøn hortensia", vi har H. Macrofylla og her gælder:

Jeg har ikke selv set snegleangreb og jeg har spurgt fruen i huset, som ejer Hortensiaerne her på matriklen, hun har heller ikke haft snegleplager der.

Det er mystisk . Jeg tror ikke på råvildt, da de vil ligge deres ekskrementer og de skal alligevel være modig hvis de skal besøge mig .
Duerne er det heller ikke .

Fritgående høns og især ænder er meget effektive til at bekæmpe snegle.
Og med de rigtige racer kan man nøjes med et lavt hegn rundt om selve køkkenhaven. Så er det kun inde i den man selv skal bekæmpe snegle, og man kan sende dyrene derind om vinteren.

Hvis man er bekymret for larm der generer naboerne, så skal man holde høns uden hane, eller moskusænder.

@Lis

Har helt samme erfaring og praksis :)
Snegle er nyttedyr i det store kredsløb - i haven gør de mere skade end gavn, hvis de er mange nok.

@Tom. Min succes med Ferramol/sneglefri i sin tid var jo nok bestyrket af at jeg kunne behandle så stort et areal på en gang. I et villakvarter ville det være ideelt få naboerne med på at behandle samtidigt. Er det ikke ikke muligt må man afgrænse med sneglehegn og behandle flere gange.

Jeg kan ikke forstå det skulle være så dyrt. Du har måske en meget stor have? 1 kg fås for 250kr og burde række til 1000m2, selvom det er tilladt at sprede det på kun 200m2. Jeg skulle mene at man kommer rigtig langt for under 500 kr pr sæson.

Nu er det selvfølgelig et spørgsmål om hvordan man prissætter sin tid, men jeg synes godt nok det er et attraktivt alternativ til at gå rundt med pandelygten om natten.

Ænder har jeg også hørt godt om men for mange af os vil det vel nok være en større livsstilsændring end vi har lyst til at lade os påtvinge af snegle.

Mikkel, har du selv ERFARING med ænderne?
Jeg læser af og til OM ænderne, som snegle spisere, men har ikke TALT med nogen, der kan bekræfte denne iagttagelse...

med ønsket om at blive klogere
JR.F.

Jeg ved ikke med ænder, men høns spiser ihvertfald snegle med stort velbehag. Men jeg tvivler på, at de skelner mellem dræbersnegle og andre snegle :). Jeg har ihvertfald se dem spise små snegle med hus.
Prøv ølfælder.

@Claus

Dine filosofiske betragtninger viser blot, at din erfaring med masseforekomst af dræbersnegl er meget begrænset.

I dit indlæg får du det til at lyde som om, at problemet med massiv forekomst af dræbersnegle i en have på simpel vis kan løses: Sæt et sneglehegn op, køb noget sneglemiddel, læs leverandørens brugsanvisning og følg doseringsanvisningen så er den ged barberet. Hvad er problemet?

Vi kan alle google, men ikke alle har erfaring fra praksis :)
F.eks. er der mange, som googler og finder ud af, at kun dræbersneglen er et problem i haven, mens de øvrige snegle er en ren gevinst at have som gæster. Det vrøvl gentages i ét væk af mennesker der ikke selv har den mindste erfaring med snegle - eller have i det hele taget.

Ved at opsøge sneglene, når de rigtig folder sig ud, altså om natten i varmt, fugtigt vejr, kan jo med sine egne øjne se, hvad der er op og ned.

At du selv "prissætter din tid" på en måde, der fører dig frem til en konklusion, at brug af kemiske sneglemidler passer bedre til dit temperement, er ikke overraskende set på baggrund af dine bidrag her på forum hidtil.

Jeg har valgt at sætte mig ind i sneglenes faktiske levevis her på matriklen ved objektive iagttagelser - om natten og med pandelampe. Pandelampen var også i husstanden før snegleinvasionen og er et praktisk værktøj, der tillader begge hænder fri, f.eks. til fotodokumentation. Jeg har nydt den tid, som jeg altid nyder mit aktive ophold i haven.

Det glæder mig, at du har haft succes med brugen af et sneglemiddel på en campingplads. Jeg har ikke haft samme succes, som dig og jeg finder effekten ret ringe ved spredning i hele haven. Regnvejr et par dage efter udbringning eller jordbearbejdning og midlet (og pengene) er spildt. Dertil kommer den mistanke om tilsatte kompleksdannere, som medfører øget optagelse af tungmetaller i planterne, samt de påviste negative effekter på regnorme m.m. Jeg ved godt, det er i hvert tilfælde mit indtryk af dine indlæg indtal nu, at den slags betragtninger ikke er nogle du beskæftiger dig med.

Jeg har, som nævnt, været plaget af massiv forekomst af dræbersnegle i snart 10 år og har afprøvet stort set alt - undtaget nematoder i større stil. Det kommer forhåbentligt i år.

Haven er godt 3000 kvadratmeter og køkkenhaven, ca. 1000 kvadratmeter med faste bede og flisegange (med den største snegleplage) støder ud til en græsfold med fugtige elementer. Snegle _vil_ ikke spise mit græs, men vandrer i juni, juli og august som Lemminger mod køkkenhaven, så snart mørket sænker sig :-)

De erfaringer deler jeg gerne med lidelsesfælder og Theresa opfatter jeg, på baggrund af hendes indlæg, som en lidelsesfælle.
Jeg opfatter ikke dig som en lidelsesfælle m.h.t. snegle og på baggrund af din bevidste brug af kønstgødning er du vel heller ikke - dybest set - en forbundsfælle ud i økologisk havedyrkning.

Hej Tom. Jeg skal blankt erkende at min erfaring er begrænset til denne ene oplevelse fra mit gamle sommerferiejob. Her på parcellen optræder Iberisk skovsnegl kun sporadisk og bliver øjeblikkeligt aflivet med forhåndenværende haveredskaber.

Ikke desto mindre ser jeg ud til at tilhøre et mindretal som faktisk har haft held med bekæmpelsen. Derfor tænker jeg mit input alligevel kunne interessere.

Formålet med at bekæmpe på den måde er ikke blot at spare tid, men også at forsøge at undgå en "stillingskrig" med sneglene hvor man ender med at aflive vildt mange snegle. Det er mere humant at gøre kort proces, hvis det er muligt.
Jeg kan godt se du har en vanskelig opgave med en inficeret græsfold til nabo. Der ville jeg nok forsøge at skabe en fysisk barriere.

Så vidt jeg er orienteret er der ikke længere EDTA (kompleksdanner) i midlet, så jeg ser ikke nogen grund til at være bekymret på den baggrund.

@Claus

Hvis du kan få det som officielt svar fra én af producenterne af sneglemidlerne baseret på jernfosfat, ville jeg virkelig være beroliget :)

Jeg har spurgt en producent og fik ikke noget svar, desværre. Nu er jeg så anlagt på den måde, at intet svar på netop dét spørgsmål, må være ensbetydende med, at der netop _er_ tilsat komplexdanner til midlet. Hvorfor ikke skynde sig at berolige en forbruger og fremhæve en fordel ved produktet?

Som sagt, så er min erfaring ved at sprede sneglemiddel, at det ikke udrydder sneglene. Faktisk er det analogt med brugen af herbiciderne: Du skal sprøjte i én uendelighed. Som du ved nu, er min interesse den økologiske indfaldsvinkel og jeg gad slet ikke dyrke have, hvis det skulle ske på den "konventionelle" måde med årlig tilbagevendende brug af sprøjtemidler.

@Claus

Glemte lige: Det med den fysiske barriere, det er jeg netop gået i gang med, men det er lidt af et projekt og kommer desværre til at omfatte noget så uøkologisk, som NTR-A hegnspæle, men projektet er så stort, at jeg kræver mindst 20 års holdbarhed og så har jeg simpelthen ikke råd til de få alternativer (robinie, europæisk eg eller beton).

Hvis ikke dét hjælper på Lemmingefronten, så bliver køkkenhaven baseret på permakultur efter 2016 :)

Importøren af ferramol/sneglefri er flere steder citeret for formuleringen blev ændret i 2007. Så vidt jeg kan finde ud af indeholder produktet nu EDDS, som også er en kompleksdanner, men nedbrydes hurtigt i jorden.
Jeg er ikke 100% sikker på de andre midler, men jeg tror faktisk det er blevet forbudt at tilsætte EDTA.

Er man alligevel bekymret kan man jo bruge lukkede "foderbrædder" i køkkenhaven.

Held og lykke med byggeprojektet.

jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/ECE3928207/Uenighed+om+gift+til+dr%C3%A6bersnegle/

www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=244

Ja, jeg har erfaring med både høns og ænder i haven. Den er god nok de spiser snegle og snegleæg.

Især ænderne vil også gerne spise sneglene når de bliver store.

Selv på et stort område kan de holde sneglene nede på et niveau hvor de ikke generer (fx. da jeg havde 10 høns på 8500 kvm.

Og ja, man skal altid tænke sig om inden man får husdyr. Men det kræver dog langt mindre at have 4 ænder end at have en hund.

alle tror åbentbart at ferramol koster en formue - det koster kun 700 kr for 10 kg i en foderstofforretning og så har jeg til 2 år

Mogens, så har du ikke masseforekomst af snegle - med mindre vi taler om vindueskarmen :)

nej - men for 4 år siden før jeg brugte ferramol - kun jeg klippe 3-400 på en skumringstur i haven - det jeg har gjort er at bruge ferramolen fra aller tidligste forår omkring de planter som jeg af erfaring vidste var mest eftertragtede af sneglene - og når man får ram på de små så bli´r der ingen store og jeg har dog 1900 kvm i - i år har jeg kun klippet 4 snegle - så kom ikke og sig man ikke kan udrydde dem - hvis man gider

Jeg gider godt - hvad mener du med den bemærkning Mogens?

Jeg skulle efter dit regnestykke bruge ca. 7000,- kr. om året, hvis jeg skulle have græsfolden med. Igen og igen og igen, år ud og år ind. Og det var OK, hvis det virkede 80%, men det gør det ikke, det reducerer sneglemængden, ja, men ikke andet. Hvis vejrudsigten før udbringningen holder! Eller man ikke skal bearbejde jorden efter udbringning!

Og dertil kommer, at jeg spiser mine afgrøder. Det har jeg ikke lyst til, hvis midlet medfører, at tungmetalindholdet stiger. Det kunne gå i prydhaven, hvis man er typen, der ser igennem fingre med de kendte skader midlet har på dyrelivet i jorden.

Slut

Mht. omkostningerne, så er det vigtigt at forstå doseringen kan tilpasses bestanden. Hver snegl behøver jo kun at spise af et korn og jeg har set dem ændre retning i en radius af 25 cm omkring sådan et korn.
Altså, fuld dosis første gang under gode vejrforhold. Derefter reduceret dosis når man observerer dem igen.

Mht. fysiske barrierer, så må man også kunne bruge vand. Blot en overvejelse vel især til de mindre haver...

@ tom - jeg giver op tom - man kan ikke diskutere med dig - men klaus har ret i sin udlægning

Tusind tak for alle de dejlige svar og overvejelser og erfarringer. Jeg har endnu ikke set store snegle endnu, kun de små og mellenstore, så jeg håber jeg kan nå at få en stor del af dem med en tur hver aften.
Jeg vil forsøge med at samle dræbersneglene i et glas som jeg har beskrevet i det første indlæg. Hvis det ikke virker må jeg prøve noget andet. Også må jeg bare vente med at plante ud til planterne er store nok til at overleve. Og indse at jeg aldrig kommer til at have salat på friland.

Vi har i 5-7 år levet med naboer, som bare lod have være have og til den 3. Side en motorvejsskrænt. Det er klart at disse forhold virker sneglefremmende. Igennem disse år har jeg klippet snegle i massevis hver eneste aften. Desuden brugt 1 kg Feramol om året omkring de planter, som er sneglenes yndlingsspise. F. Eksempel Tagetes Erecta. Spanske klokkescilla er også både et fint og fugtigt gemmesteder. Når planterne er nedvisnede er de opståede små huller i plantes midte oplagte klækningssteder. På de nævnte steder er en ganske lille portion Feramol nok til at holde bestanden nede.
I år har jeg set flere, op til 20 små snegle og 2 store snegle. Mine vinbjergsnegle formerer sig og har det godt. Naboerne - de nye nøjes med at passe græsplænen og lader et stort areal nederst i haven passe sig selv.
Sidste år var der heller ikke ret mange dræbersnegle. Derfor fortsætter jeg med lidt Feramol omkring mine Tagetes, men det er også alt.
Ingeborg

Mange gode og dyre råd, men ikke et ord om øl. Jeg har godt nok, kun en lille have ( 400 m2 ) . De steder hvor sneglene kommer, har jeg gravet en lukket mælke karton med et hul i hver side i toppen af kartonen ned, og kommet øl i. hullerne skal naturligvis være i jord højde. I løbet af ganske få dage er kartonen fyldt med snegle som jeg skaffer mig af med via dagrenovationen, og laver en ny fælde.
M.v.h. Georg.

Åh, hvor jeg savner en redigeringsknap, så man kan scrolle til sidste indlæg - altså helt ned i bunden ved første hug, når man nu har læst alle tidligere 31 indlæg. Suk!
Jo, jeg har skam tyvstjålet mandens øldåser og det virker fint i et par købte ølfælder. Men jeg kunne godt tænke at prøve med opløst gær. Hvilke stoffer er det sneglene går efter?
Ingeborg

Ingeborg, hvos du ude på Forum-oversigten klikker på "sidste indlæg" kommer du ind til bunden med det samme.

Jeg tror det er sukkeret i øllet som sneglene går efter. Jeg har prøvet med surdej og var der ingen interesse for.
Hvis det holder stik, kunne saftevand være lige så effektivt.
Rynkebys søde røde saft er ihvertfald fantastisk til at fange myrer med. Andre billigere saftevande duer af eneller anden grund ikke.

Man kunne også prøve med maltekstrakt.

Georg - må vi ikke se et billede af din opfindelse?
Hvor store er de 2 huller?
Hvor meget øl, kan du nænne at skænke op for de slimede? ;)
Er det pga. beruselse, at de ikke kommer op igen...? eller?
Tager øl-fælden også ager-/ skov-/ og leopardsneglene? (Den sidste har jeg læst, skulle spise en del af de iberiske og deres æg.)

mvh JR.F.

Ferramol er uhyre effektivt og tilladt i økologisk havebrug.

Ferramol er dyrt. Men kun hvis man "bredsår" med midlet.
Iberisk skovsnegl går gerne efter sneglespor.
Med lidt observation i haven, så er det muligt at aflure dem deres adfærd/ruter og målrette indsatsen i specifikke områder af haven.

For et par uger siden, måtte vi overgive os og købte en pakke Ferramol, som erstatning for den manuelle aflivning.
Jeg lavede nogle "sneglehuse" hvorunder jeg ligger Ferramol piller efterhånden som de bliver ædt.

Potterne har tre opgaver:
1) De skal hindre pillerne regnes væk.
2) De skal hindre "hussnegle" får adgang til pillerne.
3) De skal effektivisere/begrænse brugen af Ferramol.
Begge dele virker.
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/14703.html#e100184

For 3 uger siden kunne vi aflive 50 snegle hver aften (naboen mere end 100) og idag er der enten ingen eller ganske få.
Dog har der været mange i aftes hvor det var vådt.
Men de standses af "foder truget" og når ikke frem til køkkenhaven.

Effekten af en målrettet indsats er enorm.
Hvor alle potter var tømt første dag (9 stk.) var flere urørte næste dag og nu er det kun 4- 5 der ædes fra.
Vi ligger mellem 10- og 15 piller ud hver dag under potter som er tømt hvilket betyder, at vores pakke Ferramol rækker til mange år.

(Konstruktionen er klodset. Havde jeg en trædrejebænk, kunne rundstokken drejes ned i diameter, så potten nemt kunne løftes af. Som det er nu, løftes potte og rundstok sammen)

Skal du konstatere om sneglene æder Ferramol og dør, kan du simpelthen ligge et "pille" foran sneglen og den vil æde den og kort tid derefter trække sig tilbage og hvis du ved, hvor den kom fra vil du næste dag se den ligge død.

Hvad så med baby vinbjergsneglene? de kan da sagtens gå ind i fælderne...

vil jeg tro.

hver alder sin charme :-)

@Anne
Nu ved jeg ikke hvilken størrelse fødeemner baby-vinbjergsnegle spiser.
Men den Iberiske snegl spiser en hel "pille" ad gangen og jeg endnu har jeg ikke set nogen bide "pillerne" over.
Iaften - derimod - har jeg set to Iberiske snegle overfalde en vinbjergsnegl.
Det bliver interessant at se i morgen, om den var et fødeemne eller ej (hvis jeg kan følge sporet).

Muligheden for håndfodre den Iberiske snegl er også til stede.
Jeg er netop kommet indenfor efter jeg har håndfodret 15- 20 snegle.
Det vil sige, at jeg ligger en enkelt "pille" foran sneglen, som den så øjeblikkelig indtager.
Blandt radiserne var der en enkelt snegl og da jeg lagde en "pille" gik der ikke ét minut inden den orienterede sig mod "pillen" og så gik der få minutter inden den var ved "pillen" og igang med at indtage den.
SÅ Ferramol ser ud til at være et foretrukket fødeemne.

Jeg er godt tilfreds med produktet og vi er glade for, at være sadlet om fra saks til granulat for en uges tid siden.
Først og fremmest fordi mængden der skal anvendes er meget begrænset.
Én "pille" pr. snegl! Og "pillerne" holder "evigt" under potterne og så er de fuldkommen uskadelige for alt andet end snegle.

Om sneglene drukner eller dør af druk ved jeg ikke, men det virker. Hullerne er på størrelse med en fem krone, jeg laver hul på alle fire sider. Men som jeg skrev er min have kun 400 m2 inkl. hus på 60 m2. Jeg bruger en' øl til to fælder, og sætter 4-6 fælder fordelt i haven. Det er vigtigt at man bruger en mælkekarton med skruelåg så der ikke kommer vand/regn i øllet.

Jeg har haft sneglehegn om haven i 6 år og har ingen snegle.

Min erfaring siger at dræbersneglen er vild med Tagetes - i hvert tilfælde de store høje, som jeg har plantet hvert år. Jeg har lagt Feramol omkring disse planter - og det har så været det mål, som alle snegle havde udset sig.
Kunne man tænke sig at plante en række tagetes som skjold mod videre indtrængen i køkkenhaven? Eller Tagets plantet på andre strategiske steder, så man kunne klippe mange på samme areal?
Ingeborg

Spørgsmålet gik på:
"Skal sneglene være levende når de kommer i glasset tror I? Det ville ikke være ret humant.."
Jeg ville aflive dem først, fremfor at de lider en langsom druknedød. Død er død, så effekten ved at sprede vandet ud skulle jo være den samme, hvis det virker -
Ingeborg