Skrevet af: Liselotte Kamp, 25. maj 2015 kl. 9.39
Har for 3 år siden plantet en Paradisæblehæk. Det gik fint i starten, men sidste år sprang knopperne på flere af buskene som stod ved siden af hinanden ikke ud og de visnede helt. På planteskolen sagde de det var frost. I år lugede jeg omkring planterne og fandt hårde, hvide belægninger omkring grene, helt nede ved jorden. Der hvor belægningerne fandtes havde buskene det ikke godt, med flere ikke udsprungene grene. Det må være en svamp, men hvad kan jeg gøre og hvor kommer den fra. Har den været på planerne da jeg købte dem? :-( Liselotte
Skrevet af: Liselotte Kamp, 25. maj 2015 kl. 9.44
Sådan ser svampen ud.
Skrevet af: Lone Brems, 26. maj 2015 kl. 8.51
Hej Liselotte Kamp
Det kunne efter billedet ligne rodfordærver-svamp.
Det er en vanskelig svamp at bekæmpe.... (Dens trivsel er bl.a afhængig af jordens surhedsgrad - jo surere jo bedre for rodfordærversvampen).
Planternes modstandsdygtighed mod denne og andre skadevoldere afhænger af mange forhold - vindudsathed, tørkeperioder, indholdet af tilgængeligt plantenæringsstof (for højt kvælstofindhold er en af de mange problematiske faktorer), smittekilder i nærheden osv osv.
Du kan læse om rodfordærver i Havennyt's arkiv (Bare søg på "Rodfordærver" i søgefeltet her på siden)
Der er meget god baggrundsviden om sunde vilkår for bl.a. æbletræer at hente i Hanne Lindhardt Pedersens litteraturstudie fra 2012 "Metoder til forebyggelse af sygdomme og skadedyr" - det finder du ved at google titlen.
Jeg håber du finder de forandringsmuligheder, du kan vælge for at forbedre forholdene for dine paradisæbler.
Men uanset hvad du kan gøre fremover for de paradisæbleplanter der ser sunde ud, så må du igang med at fjerne de angrebne planter. Jorden skal udskiftes - gerne med en trillebørfuld "ny" jord pr plante.
Venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hjælp!