Skrevet af: Bjørn Mølvig, 2. august 2015 kl. 15.05
Kære Havenyt,
Jeg er bange for, om min chiliplante måske er blevet syg. Jeg har vedhæftet et billede af et af bladene. Det er kun de nyeste blade øverst på planten, der ser sådan ud. Det er kommet samtidig med, at chiliplanten er begyndt at blomstre. Jeg har chiliplanten indendørs i min vindueskarm. Bladene føles ru.
Er der nogen der ved, hvad det er? Er det almindeligt og ubetydeligt? Eller hvad skal man gøre ved det?
På forhånd tak for hjælpen :-)
Skrevet af: Henry G., 3. august 2015 kl. 8.41
Hej Bjørn prøv at søge efter væksthusspindemider så kan du se om det ligner og læse hvordan man kan bekæmpe dem. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Bjørn Mølvig, 3. august 2015 kl. 14.23
Hej Henry, tak for dit svar. Jeg prøver at skaffe mig en lup og kigge nærmere på det. Jeg har dog min tvivl, da det er en hjemmedyrket chili fra frø, som kun har befundet sig inde på mit kollegieværelse - jeg kan ikke se, hvor den skulle være blevet smittet fra.
Skrevet af: Lars Holt, 3. august 2015 kl. 14.25
Spindemider kommer flyvende hver eneste år.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Billede: Er min plante syg?