Skrevet af: James F., 26. maj 2016 kl. 8.30
Er der nogen herinde der har gode erfaringer med Gufle sneglefælden (indsats til mælkekartoner) ?
www.plantetorvet.dk/bekaempelsesmidler-gufle_-_sneglefaelde_pakke_m._4_stk.-gufle_-_sneglefaelde_pakke_m._4_stk.-p-7639.shtml
De bitte små snegle 3-5 mm. æder bønner og radisser hurtigere end jeg kan samle dem sammen - og nu er de i gang med dilden... :(
Tak for du deler din erfaring
mvh. Jr.
Skrevet af: Willy N, 26. maj 2016 kl. 9.37
@JR. F.
Den duer. Problemet er blot, at sneglene kan sætte sig fast.
HVordan det sker ved jeg ikke rigtigt. Men jeg tænker, at "klappen" måske står lidt åben og de søger at kravle ud og låses fast.
Og her sidder de så og indtørre og spærre for andre snegle baner sig adgang. Underligt nok har jeg ikke oplevet de fastsiddende snegle er blevet ædt. Men det har måske været et spørgsmål om tid.
Vi er gået væk fra den af to årsager:
Mængden af snegle - 40 i et enkelt område og over 100 i haven - har været stor og enten skulle sneglene stille sig i kø ved mælkekartonen, eller også skulle vi drikke overdreven meget mælk.
Mælkekartoner er ikke kønne at se på. De skal afdækkes og enten fæstnes eller placeres et sted, hvor de ikke kan blæse væk.
Det betyder ikke, at jeg ikke kan finde på at anvende systemet igen. Men antallet af dræbersnegle skal være meget reduceret.
Jeg bruger idag ferramol under urtepotter. De hinde i en hvis grad hussnegle i adgang og holder ferramolen tør.
Ferramol er et granulat der er godkendt til økologisk brug.
Men kun det der er købt i Danmark!!
Det er en meget vigtig pointe. Ferramol købt i udlandet kan indeholde giftstoffer der er skadelig for andre dyr (herunder mennesker). Da bl.a. solsorte spiser dræbersnegle (vasker slimen af i græsset) er Ferramol købt i udlandet farligt at anvende for havens øvrige dyr.
For mit vedkommende ser jeg den største fidus i, at jeg nemt er istand til at holde øje med belastningen med Ferramol. Hvor mange snegle der er i haven og hvor.
En "pille" = en død snegl og jeg flytter simpelthen flest potter derhen hvor belastningen er størst og holder temmelig nøje tal på hvor mange piller jeg ligger ud og hvor mange der er ædt.
Når snegletrykket bliver lavere, kommer jeg simpelthen færre "piller" under. Normalt - ved lavt snegletryk - ligger jeg 5 el. 10 piller under potten.
Det skal bemærkes, at snegle ikke bliver liggende i haven og dør. Men fortrækker til deres "hule" og man ser derfor ikke de døde snegle på anden måde, end det aflæses i snegletrykket.
I år har jeg købt en model som Harald Nyborg sælger og lagt Ferramol i. Men (7-9-13) har jeg endnu ikke observeret dræbersnegle i haven og ved derfor ikke, om de kravler op i denne plastik dims.
Jeg har kun kommet Ferramol i den. Ikke agurker m.m.
Men den er lidt mere diskret end potterne.
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/14703.html#e100184
www.harald-nyborg.dk/p10040/sneglefaelde-sneglejaegeren
Skrevet af: Anonym bruger, 26. maj 2016 kl. 10.08
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 26. maj 2016 kl. 10.11
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. maj 2016 kl. 10.19
Jeg har gjort den erfaring at jeg i det store runde bed, hvor jeg om foråret brænder stikkende haveaffald af ikke har nogen dræbersnegle, til trods for at bålbedet nu er beplantet med Hosta og Tagetes, som normalt er sneglenes yndlingsspise. Mon det skyldes lugten af afbrændt jord?
Forsøgsvis vil jeg nu strø brændeovnsaske på jorden i mine krukker, hvor jeg har observeret snegle.
Ingeborg
Skrevet af: James F., 26. maj 2016 kl. 10.45
Tak Willy for grundig opsummering af dine erfaringer. Sidste år var mit 1. år med snegle udfordringen,- selvom naboerne havde haft den i flere år, - og jeg kan let løbe lidt træt i de mange forslag til at mindske trykket. Så fint med en erfaren haveelskers opsparede erfaring.
Jeg har lige hurtigt lavet 4 små 'øl-fælder', som jeg har 'mineret' radise og bønnebedet med ;)
Ang. Gufle, så kunne jeg være betænkelig ved, om de HELT små snegle ville kunne kravle ud igen!?
Ja, Ingeborg det med asken er jeg også i gang med et forsøg med. Den dejlige varme i luften, betyder så også, at der ikke bliver ret meget aske fra pillefyret i disse uger, - så helt sikker er jeg ikke på virkningen ... endnu...
- MEN, 'noget' tyder altså på, at der ér en virkning! I de bede der HAR fået en lille 'bræmme' af aske, har jeg IKKE set store snegle ... endnu! :P Det mest angrebne bed, har også fået et tyndt lag aske rundt om, men jeg er overbevidst om, at de ganske små snegle på 5mm. må være klækket I bedet, - altså æg lagt sidste år ... Sååeee, forsøget fortsætter. :)
Skrevet af: Anonym bruger, 26. maj 2016 kl. 11.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Fanny Møller, 26. maj 2016 kl. 15.53
kære alle, desværre var der i spørgerens indlæg en henvisning til et produkt- og det støder imod vores regler, her er teksten - uden linket.
mfh Fanny Redaktør
Er der nogen herinde der har gode erfaringer med Gufle sneglefælden (indsats til mælkekartoner) ?
De bitte små snegle 3-5 mm. æder bønner og radisser hurtigere end jeg kan samle dem sammen - og nu er de i gang med dilden... :(
Tak for du deler din erfaring
mvh. Jr.
Skrevet af: James F., 26. maj 2016 kl. 16.21
UNDSKYLD Fanny og Alle andre!
Jeg har så misforstået reglerne. - Det var IKKE mit formål at reklamere for et produkt - specielt ikke, da produktet er helt ukendt af mig. - Men, er det ikke tilladt at spørge til andre haveejeres erfaringer med navngivne produkter...?
- Eller er det, det indsatte link som er skyld i irettesættelsen?
Jeg vil helst opføre mig på en måde, som ikke krænker andre, - men jeg er ikke ufejlbarlig, - men dog overrasket.
mvh Jr.F.
Skrevet af: Tom Andersen, 26. maj 2016 kl. 16.54
James, der så mange der gerne vil snylte på havenyt og dumper links til deres "fantastiske" produkter, for at få højere status i google.
Bare se på dagen i dag, mindst to tilfælde af seo-spam. Elektronikbras til at skræmme skadedyr væk og en der "varmt" anbefaler et ukendt drivhusmærke på baggrund af 2 måneders brug.
Typisk er det brugere, som i deres første besøg på havenyt smider seo-spam, men mere intelligente aktører findes også.
Alle vi haveelskere sætter pris på tips fra ligesindede, som faktisk har en viden om og erfaring med et konkret produkt og sådanne links har jeg aldrig oplevet slettet af redaktøren.
Det sker også tit, at mennesker der keder sig, googler andre brugeres spørgsmål og straks poster søgeresultatet. Det er måske venligt ment, men i de fleste tilfælde, har seriøse brugere brugt lidt tid på selv at finde svar og nu opsøger andres erfaringer.
Du har jo postet mange seriøse bidrag her på havenyt, så det er vel blot en konkret vurdering af dit link, der ligger til grund.
Skrevet af: Mogens; E., 26. maj 2016 kl. 17.53
Frank Chr.
Hvad med en gammel oliefyrs dysse til din rapsolie.
Skrevet af: Anonym bruger, 26. maj 2016 kl. 18.01
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 26. maj 2016 kl. 20.10
@
Nu gider jeg sgu snart ikke mere!
Jeg vil ikke bombes tilbage til it-stenalderen og sidde og gætte mig til hvilket produkt der er tale om, fordi en redaktion har paranoia overfor firmanavne. Skulle jeg sidde og gætte mig til hvilke produkter der omtales når det er så nemt som Jr.F. gør det, og indligge et link så det er nemt at se hvad sagen drejer sig om.?
Det gider jeg simpelthen ikke og skulle der være nogen produkter som en haveinteresseret er begejstret over, har jeg altså intet imod at få det at vide. Hverken hvad det er for et produkt eller hvor det kan købes!
Jeg går nødig glip af andres gode erfaringer når det er noget som har min interesse. Og heller ikke af dårlige.
Selv har jeg lagt en link til Harald Nyborg og en beskrivelse af et produkt og hvor det kan købes og det vil være fuldkommen tåbeligt i tekst:
"I år har jeg købt en model som er grøn i toppen og sort for neden. Modellen er rund og har en diameter på - vist nok - omkring 20 cm. Modellen er ikke særlig høj og lavet i kunststof. I toppen sidder der ligesom en forsænket håndtag som gør det muligt, at løfte dimsen med to fingre. Måske tre fingre hvis man har små fingre. Jeg har set den i en forretning med en gul facade uden en hund - en skotte - men som begynder med alfabets 8. bogstav. Hvis du bruger en søgemaskine af et velkendt firmanavn hvis første bogstav er alfabetets 7. bogstav kan du bruge søgeordet snegle og bagefter sætte sådan én der skyder rådyr i jagtsæsonen. Så kan du se hvad jeg mener. Hvis du ikke kan finde det med disse oplysninger, må du lige skrive tilbage".
Bvadr (bvadr er ikke et firmanavn. Men et ord hentet fra Den Danske Ordbog).
Er lidt beklemt over ovenstående - måske - sarkastiske fremturen. Men er det redaktørens linje fremover finder jeg et andet, mere oplysende have forum.
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. maj 2016 kl. 21.16
Er der lavet nye regler, Fanny?
Det har da altid været tilladt at anbefale produkter med et link - bare ikke hvis det er ens egne :)
Skrevet af: Tom Andersen, 26. maj 2016 kl. 21.20
@Willy
Rolig nu :)
En af kvaliteterne ved havenyts forum er netop, at vi kan dele erfaringer og i det hele taget hjælpe hinanden og det kan jeg ikke forstille mig at nogen griber ind overfor.
Sker der ikke en lugning af alt det reklamespam, som også forekommer her på forum, vil det betyde et reelt kvalitetstab. Det er så billigt at reklamere officielt her på havenyt, at alle seriøse virksomheder med havefolket som målgruppe, betaler uden at kny.
Nu siger du, at du vil søge andre fora - hvilke af samme kvalitet kender du da?
(Tak, Fjæsbogen kender jeg godt, men det er en helt anden verden efter min smag)
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 26. maj 2016 kl. 23.33
Willy, du skriver èn "pille"= en død snegl. Det fandt jeg så ud af for et par dage siden, ikke er helt rigtigt. Jeg gik og strøede Ferramol omkring de planter, som jeg ved er favoritter hos sneglene, da jeg fik øje på et par snegle, der kravlede over lidt bar jord. Jeg smed korn omkring sneglene, fordi jeg ikke lige havde min saks i nærheden. Den ene snegl var ca 4,5-5 cm og den anden 1,5-2 cm.
En lille halv times tid senere kiggede jeg lige til stedet, hvor jeg havde smidt kornene, og der så jeg de 2 snegle i fuld gang med at æde. Jeg blev siddende og studerede dem mens de åd.
Den store åd 7 korn (ca 2 minutter pr korn) mens jeg sad og kiggede, og gik i gang med nr 8. Den lille snegl spiste, i samme tidsrum, 2 korn og gang i nr 3. Og så ved jeg jo ikke hvor mange de havde spist før jeg kiggede, og efter jeg gik.
Men de har åbenbart en god appetit.
Så når du lægger 10 korn er det ikke sikkert du har 10 døde snegle-måske er det kun èn.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 26. maj 2016 kl. 23.43
Ps, jeg har ikke kunnet finde informationer nogen steder, om èt korn iøvrigt er nok til at gøre en stor snegl ukampdygtig.
Skrevet af: Willy N, 26. maj 2016 kl. 23.44
@Tom
Jeg er ikke på Facebook. For første gang har jeg hørt den Danske oversættelse. Den er sød, den med Fjæsbog ;) Reklamespam og uønskede reklamer tager jeg afstand fra og anvender derfor også Firefox browser.
Men jeg syns den unden .... ... at det er for langt ude, at vi ikke i forum indlæg kan indsætte alle de links vi har lyst til, for dokumentere indholdet.
Jeg har set - vistnok også du - har angrebet forumindlæg der med meget lidt motivation og respons har lagt kommercielle links ind.
Men vi er sgu voksne mennesker og istand til at sortere selv og ellers gøre redaktøren opmærksom på, hvis der er disse umotiverede links som skamroser et produkt uden nærmere motivation og uden besvare spørgsmål.
Men jeg synes det er sjældent at der dukker nogen op.
Tilfældigvis så jeg et firma - Mortalin - der har 4 sneglejægere til 150,- kr. mens en enkelt hos Harald Nyborg koster 89,- kr.
Det vil - hvis jeg skulle have flere - være ganske naturligt i dette forum at spørge, om nogen vidste om det var samme fabrikat. Eller om sneglejægeren var af andet fabrikat og måske af en ringere kvalitet hos Mortalin.
Jeg har haft stor glæde af Havenyt og forum og de mange engagerede mennesker der bidrager (dig iberegnet ;).
Jeg har haft Internet siden '93 og fik den første opkobling til min bank i '96 og jeg elsker den fantastiske mulighed for indsætte links.
Hele mit frøarkiv er indtastet i regneark (nævner ikke producenten) og med produktnummer og links til producentens hjemmeside med præcis den pose frø, som jeg har købt.
Solsikken er ikke helt god til beholde tidligere års frø på hjemmesiden mens jeg f.eks. endnu ikke har oplevet Bingenheimersaatgut har fjernet poserne. Men det kommer måske. Ellers er det jo supernemt at indsætte links i regnearket med copy/paste selvom adressen er lang og kryptisk: ex www.bingenheimersaatgut.de/de-barbentane.html?MODsid=b55da1b2a10ae9749b75a4dca7829760&csrf_token=e8cfcc9e01d76bb562c15ba7367d361b6fa047b0
(kan sikkert ikke virke her med linjeskift).
Links gør verden sjovere, nemmere og mere forståelig :)
Skrevet af: Willy N, 26. maj 2016 kl. 23.56
@Anne-Grethe
Det kan jeg selvfølgelig ikke modsige.
Ferramol skulle virke således, at sneglene mister appetitten efter de har indtaget en "pille". Herefter trækker de sig tilbage til deres skjul og dør af sult (antager jeg).
Det er de iagttagelser jeg har gjort mig.
Men i løbet af sommeren rigger jeg et video camera til. Så kan der komme lidt system i optællingen.
Det skal jo ikke gå hen og være foder til ingen verdens nytte.
Så kan jeg lave granulatet selv og i en størrelse, så jeg er sikker på, at sneglene bliver mæt af et enkelt korn. Ellers kan jeg ikke holde øje med belastningen.
Skrevet af: Willy N, 27. maj 2016 kl. 0.07
@Anne-Grethe.
Jernvitriol - som er det aktive stof i Ferramol (mener jeg) er i enhver henseende dræbende for sneglene. Maler du f.eks. et brædt med jernvitriol vil snegle ikke kravle over, så længe brædtet er vådt. Er de tvunget til det, dør de.
Sidste år lavede jeg et forsøg på et af mine højbede: www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/15325.html#e100831.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Gufle sneglefælde, – dur den…?