Forum

DRÆBERSNEGLE – NU SKAL SLAGET STÅ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jens Christensen, 12. juni 2016 kl. 20.20

Ja, jeg undskylder for de store bogstaver, det var ikke for at råbe

Og så alligevel; jeg ville dele min nylige opdagelse. Det er ufatteligt tørt mange steder og dræbersneglene er virkeligt trængte. Steder der normalt er fugtige er knastørre, og de ganske få steder der stadig er bare lidt fugtig om dagen samles sneglene i meget store mængder i dagtimerne for ikke at udtørre.

- lige til at smide i en spand og give et meget varmt bad

Det er en helt enestående mulighed, jeg har aldrig oplevet noget lignende, så skynd jer ud og kig under blade, sten, plader og henvisnende forårsblomster om dagen inden regnen kommer!

1 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. juni 2016 kl. 20.49

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juni 2016 kl. 21.00

Jeg ved ikke om det er årsagen, men til trods for at vi bor op ad en offentlig uplejet skrænt og to uvirksomme havenaboer, har vi mange vinbjergsnegle og kn ganske få dræbersnegle. Så måske er vinbjergsnegle løsningen?
Ingeborg

3 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. juni 2016 kl. 21.11

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 13. juni 2016 kl. 11.29

Her er en måde hvor snegle bekæmper snegle, så beskyt jeres leopardsnegle, de er uvuderlige i bekæmpelsen af Iberisk Skovsnegl, da de æder dræbersneglens æg. ;)

sneglekamp.dk/bekaempelse-af-draebersnegle/leopardsnegle/

PS.) Leopardsneglen bryder sig ikke om andre leopardsnegle, så de har nærmest territorier og æder gerne sine egne artsfæller også. Derfor kan man desværre ikke øge bestanden i sin have med andet end max. et par stykker.

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. juni 2016 kl. 18.00

Ayoe, det er en sandhed med modifikationer!
Den store grå tager gerne kimplanter i køkkenhave og drivhus, men er ikke så slem, som dræbersneglene.

Alt i alt, så oplever jeg angreb fra alle typer af snegle i køkken- og prydhave og derfor skelner jeg ikke imellem snegle i sneglebekæmpelsen.

Hvis du vil opleve den store grå i aktion og ikke blot referere til fejlbehæftede artikler, skal du ud omkring midnat og senere - der er den mest aktiv. Du vil ofte find den sammen med andre snegle omkring et fælles måltid :) Juni og juli i varm og gerne fugtigt vejr - og efter midnat - er der næsten garanti for at støde på dem og dermed chance for at studere ved selvsyn.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke kan undvære sneglene i det store billede, men de gør ingen gavn overhovedet i køkkenhave og drivhus.

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. juni 2016 kl. 20.50

Det var leopardsnegle, jeg plukkede af chiliplanterne sidste år - op til 20 på den samme plante, der aldrig blev til plante igen :(

Hos mig er de mere destruktive end dræbersneglene og lever fint sammen med dem, så det er da bare en skrøne, at de skulle have nogen som helst effekt over for dræbersneglene...

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 13. juni 2016 kl. 21.46

Jeg har ikke dræbersnegle, men så et indslag her til aften (Sverige 1 i en haveudsendelse) hvor der blev nævnt nogen forslag til at have sin salat osv i højbede i fred.
Om det virker ved jeg ikke, og ej heller om det er langt væk fra økologisk tankegang.
Der blev blandet pulverler i vandglas (natriumsilikatopløsning) til det havde en lidt tykkere konsistens. Det blev så smurt på ydersiden af højbedet med en pensel. Brug handsker da det ætser så længe det er vådt. Efter meget regn skal det smøres igen.

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. juni 2016 kl. 22.04

Anja, har du også set, at den store grå står markant senere op end den iberiske?

Og ja, det er en skrøne, som gentages af skrivebordsgeneralerne :)

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 14. juni 2016 kl. 21.04

Som ny haveejer er bekæmpelse af dræbersnegle en disciplin, jeg er i gang med at lære. Jeg var her til aften ude med børnene, som deltog ivrigt i jagten på bæsterne.

Hvad gør I med dræbersneglene? Klipper man dem bare over, og lader dem ligge, og så kommer der nogle andre dyr og spiser dem - eller risikerer man så, at det er ekstra føde til de dræbersnegle, man ikke har fundet?

Eller samler I dem ind og dræber dem på anden vis?

10 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 14. juni 2016 kl. 21.37

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 15. juni 2016 kl. 11.25

Perfekt. Så slipper man også for at skulle i nærkontakt med dem. Vi klipper dem over med en saks, som er blevet dedikeret til formålet, og min yngste på tre år, kan "ikke holde til det", som hun siger. Jeg synes godt nok også, at det er klamt, og jeg får myrekryb af det, men det må jo gøres.

Vi er heldigvis ikke så plagede (7-9-13). Jeg tror, det er fordi, vi har frøer i haven, og jeg har læst mig til, at frøer spiser sneglenes æg.
Jeg nedlagde et bed med sten rundt om i foråret, hvor det viste sig, at der boede mange frøer, så jeg har genetableret bedet et andet sted i haven, og forsøgte at flytte frøerne med over, og jeg håber, at de bliver boende.

12 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 15. juni 2016 kl. 12.17

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. juni 2016 kl. 12.20

Iben, man kan jo også bekæmpe dem med et middel baseret på jernfosfat (ferramol, sneglefri mfl.)

Disse midler er godkendt til økologisk brug, selvom ikke alle herinde er begejstrede for det.

Hvis du vælger at bruge det bør det spredes når der ikke er udsigt til kraftig regn. Alternativt kan man udlægge det i improviserede fælder som er beskyttet mod regnen. F.eks. under en omvendt dyb tallerken som står på tre små sten.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 15. juni 2016 kl. 12.30

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Christensen, 15. juni 2016 kl. 14.34

interessant erfaringer der kommer på banen, tak for det!

Personligt plejer jeg at grave dem ned efter at have hakket lidt i dem med en håndskovl. På den måde får deres venner ikke gavn af dem og den kan give det tilbage til jorden som de stjal ;)

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 15. juni 2016 kl. 15.26

Jeg synes også, det er godt at høre andres erfaringer på området.

Tak for omsorgen i forhold til ryg og bentøj:-) Jeg er (forholdsvis) ung og frisk, så det betyder ikke noget, at jeg skal bøje mig, og jeg synes, at de er nemmere at fange med saksen, når de er under hæk osv. Ellers et smart redskab.

Nyt svar til emnet »DRÆBERSNEGLE – NU SKAL SLAGET STÅ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > DRÆBERSNEGLE – NU SKAL SLAGET STÅ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider