Skrevet af: Helle *, 26. juni 2016 kl. 15.26
Der har i lang tid været nogle gulepletter i plænen, jeg troede faktisk det var tørken.
Nu har myrerne nogle steder udbygget deres bolig under plænen til også at være ovenpå jorden, og det er i områder med gule pletter i græsplænen.
Kan det være myretuen/er der årsag til de store gule pletter på græsplænen?
Skrevet af: Ayoe B. P., 26. juni 2016 kl. 15.40
Her er nogle af de mest alm. problemer ved gule områder i plænen. Måske de kan give dig en ide til hvad der er galt. ;)
"Gule eller visne områder i plænen kan opstå af flere grunde. De mest almindelige er:
- At græsset mistrives, fordi du klipper det for kort.
- At jorden mangler næringsstoffer eller kalk.
- At jorden er for hårdt pakket sammen, så regnvandet ikke kan løbe væk.
- At filtlaget under græsplænen er så tykt og tæt, at der ikke kommer tilstrækkeligt med luft og vand til rødderne."
Skrevet af: Helle *, 26. juni 2016 kl. 15.59
Hvad er et filtlag?
Kan jorden falde sammen af sig selv? Der ligger ikke vand på jorden. Der har ikke været problemer de sidste 10 år, men myrerne fylder mere.
Jeg prøver at give den noget gødning.
Skrevet af: Ayoe B. P., 26. juni 2016 kl. 16.16
Filtlag er et lag af dødt og levende plantevæv opbygget mellem jorden og græs vegetationen. Det er naturligt forekommende i græsplæner (fra fx. græsafklip).
Filtlag giver græsplæner en svampet følelse, når man går på sin græsplæne. Det begrænser dermed at overfladevand og luft frit kan bevæge sig ned i jorden og mindsker derfor forsyningen af luft og vand til græssets rødder. :)
Og jorden kan sagtens over tid blive pakket ved alm. færdsel på sin græsplæne, men kan delvis afhjælpes med fx. plæneluftning.
Skrevet af: Helle *, 26. juni 2016 kl. 17.09
Hvad gør man så ved filtlaget? Ville man kunne se vandet på overfladen, ved store mængder regn?
Almindelig færdsel? Nu er jeg ikke nogen stor familie og græsplænen bliver mest besøgt af mig 😄 Jeg har svært ved at forstille mig at det er årsagen.
Skrevet af: H. Christensen, 26. juni 2016 kl. 17.59
Ayoe
Lav klippehøjde giver ikke gule pletter.
Så vil min græsplæne være gul.
Det er nok nærmer myrene der dræner vandet væk fra deres bo.
Så græsset tørster.
Filt optræder ligesom om man har lagt en kokusmåtte under græsset.
Filt kan afhjælpes med vertikalskæreing og den korrekte gødskning.
Mvh
Skrevet af: Ayoe B. P., 26. juni 2016 kl. 20.28
@H. Christensen
Jeg har blot citeret fagkundskaben. I dette tilfælde en landskabsarkitekt, fra Bolius. Alt andet lige, så er en sådan også uddannet i grundliggende planteproblemer. ;)
www.bolius.dk/problemer-i-graesplaenen-19140/
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. juni 2016 kl. 20.46
Hos os er det myrer der forårsager gule pletter i plænen, hvor der er et myrebo. Ingen i år Indtol videre?
Ingeborg
Skrevet af: Ayoe B. P., 26. juni 2016 kl. 20.55
Spørgsmålet er vel i såfald:
Er myrene årsag eller symptom på hvad der er galt i plænen? ;)
Dybest set kan myrene fx. også være ude efter stankelbenlarver, som så er den egentlige årsag til pletterne.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. juni 2016 kl. 21.14
Efter de store regnskyl de seneste dage er "vores" myrer også flyttet ud på græsplænen. Min formodning er, at regnen har oversvømmet boet under terrassen og at drænet er bedre i de tørre pletter på plænen. På disse tørre steder er der heller ikke så tæt et væv af græsrødder. Måske en lignende årsag til at dine myrer laver tuer i græsset?
Skrevet af: Helle *, 27. juni 2016 kl. 6.14
Wow, tak for de mange forslag. Det kan altså sagtens være myrer, eller stankelbenslarver. Jeg har en del stankelben, er det dem der laver en lille tue når de graver sig op af jorden.
Jeg kan rigtig godt lide at høre andre menneskers erfaringer. Ja Ayoe sådan skulle jeg nok have spurgt, men det blev jo forstået. Jeg valgte kategorien skadedyr, af samme årsag.
Vibeke, ja jeg er slet ikke i tvivl om at myrerne har haft det for vådt, de vil nok søge ned igen. Mine overvejelser kom, fordi de netop lagde jorden på de gule pletter, altså har en koloni lige
neden under.
Tak, H.Christensen, ved du hvordan man laver denne vertikalskæring?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 27. juni 2016 kl. 8.20
gåsebillelarver og hundepis ka´osse være muligt
Skrevet af: H. Christensen, 27. juni 2016 kl. 16.15
www.deere.dk/da_DK/industry/residential/learn_more/why_use_scarifiers/why_use_scarifiers.page
Man kan leje sådan en i de fleste byggemarkeder hvis man ikke vil købe.
Mvh
Skrevet af: Helle *, 27. juni 2016 kl. 18.52
Ok det ser ud som om den ikke går dybere end en rive? Tidligere på året brugte jeg en rive i de gule områder.
Jeg får som regel ikke klippet den sidste gang før vinteren, så jeg er ude og rive det visne græs op. Mon ikke det er nok?
Tak for linket.
Skrevet af: Niels W, 27. juni 2016 kl. 21.30
Jeg har masser af gule pletter i plænen - og en hund :)
Skrevet af: H. Christensen, 27. juni 2016 kl. 21.34
Det med gule pletter efter hunde tis kan afhjælpes ved at vande lige efter den har tisset.
En vandkande med sprede hoved virker fint.
Mvh
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Gule pletter i plænen