Forum

Vore kamelier er nu døde allesammen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Thomas Seeberg, 14. januar 2005 kl. 13.16

De er formentlig angrebet af en smitsom (svampe?)sygdom.

Vi har været meget glade for og "gode" til kamelier, ude om sommeren i halvskygge og i kølig lys vinterhave om vinteren. Gennem den sidste halve snes år har vi anskaffet flere og flere, men for et par år siden begyndte den første at få visne blade. Vi fjernede dem, men sikkert ikke radikalt nok. Nu er den sidste gået ud, og alt er væk.

Hvad kan det have været? Hvornår kan vi begynde forfra? Hvad skal vi eventuelt gøre først.

Der kan ikke være tale om dårlig pasning eller fejlernæring.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 14. januar 2005 kl. 23.23

Uden at have set planterne kan man selvfølgelig ikke sige noget bestemt om årsagen eller årsagerne til, at de er døde.

Men efter din beskrivelse lyder det unægteligt som et angreb af det, man kalder "lejlighedssnyltere" blandt de rådsvampe, som altid findes i jorden. I dette tilfælde kan der være tale om arter af Phythophthora, Pythium eller Verticilium. Disse svampe bliver aggressive, når planterødderne er stressede af for dårlige ilt- og varmeforhold i jorden, og med den usandsynligt triste sommer i 2004 er det bestemt ikke usandsynligt, at det netop er, hvad der er sket.

Man kan så spørge sig selv, hvordan sygdommen kan brede sig fra plante til plante, men der skal kun ganske lidt jord flyttes mellem planterne, før det sker, og de ydre betingerlser er altså det afgørende.

For at undgå noget tilsvarende, må I sørge for et 100% effektivt dræn under planterne og for at jorden mellem rødderne er porøs og luftig.

Nyt svar til emnet »Vore kamelier er nu døde allesammen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Vore kamelier er nu døde allesammen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider