Forum

Hvid vækst på planter på altanen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: D. Søndergaard, 11. juli 2016 kl. 17.06

Hej!

For et halvt år siden flyttede min kæreste og jeg i en lejlighed med en stor altan, som vi nu er ved at omdanne til en lille "have". Vi har haft stor succes indtil videre, men vi oplever nu en del problemer med flere af vores planter (citronmelisse, timian og roser), da disse får en underlig hvid/blev vækst. Eksempler kan ses her:

goo.gl/photos/XwUDRJkiSZCZGvBC7

Vi har prøvet at klippe roserne helt ned, og de kommer da også fint igen, men bladene får (som vist på billedet) denne vide vækst på sig. Timianen er købt fornylig (to uger siden) og havde helt grønne, fine blade, men bliver nu "plettet". Citronmelissen lader til at lide af samme problem.

Jeg har en teori om at det er svamp forårsaget af fugt, men er som sagt meget ny ud i "haveri", så ville lige høre eksperterne ;-) Hvad kan problemet være - og hvordan kan det undgåes?

Tak på forhånd!

- Dan

P.S. Hele "haven" vandes med 1-2 dages mellemrum og får gødning en gang om ugen, efter anvisning på gødningen.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 11. juli 2016 kl. 23.24

Jeg mener det nok er meldug.
jeg vil tro hvis du læser lidt om meldug der også står noget om behandling af det og hvorfor det kommer. det med fugt er vist ikke helt skudt forbi, men der er også noget med det smitter.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 11. juli 2016 kl. 23.38

Hej O. S. du har fået besøg af en lille larve der suget klorophyl ud af bladene, de sidder på undersiden på bladene. Det bedste du kan gøre er at spule undersiden af bladene for at fjerne de uvelkomne gæster. Planterne tager normalt ikke skade af angrebet. Henry G.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. juli 2016 kl. 12.16

Hvad med en kombination? meldug på rosen og minérfluelarve-noget på de øvrige?

Tjek et blad ved at holde det mod lyset. Du vil kunne se om vævet er tyndt og er du heldig, vil du også kunne finde en larve inde i bladet imellem bladets overside og underside. Larven æder vævet her imellem.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: D. Søndergaard, 12. juli 2016 kl. 18.08

Hej Anne, Henry og Tom!

Det kunne sagtens være en kombination.

Jeg er temmelig sikker på at roserne har meldug, hvilket de har haft før. Der kom en underlig vækst som ikke gav nogen rosenknopper, men bare lange, rødlige stilke, og det samme sker nu (der er kun en enkelt rosenknop). Dengang skar jeg dem helt ned. Skal jeg bare gøre det samme igen og håbe det bedste?

Mht. evt. larve, så har jeg kigget på bladene på citronmelissen og kan se et meget lille flue-agtigt insekt på bagsiden af bladet (dog kan jeg ikke se at der skulle være noget inden i bladet). Jeg kan ikke se noget på bagsiden af timianen.

Nyt svar til emnet »Hvid vækst på planter på altanen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvid vækst på planter på altanen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider