Skrevet af: Troels Kardel, 12. juli 2016 kl. 14.11
Langt ind i efteråret huserede de iberiske skovsnegle også kaldet dræbersnegle i min have. En aften bemærkede jeg, at de elskede en henkastet afgnavet majskolbe. På bare en time havde en halv snes forsamlet sig. Dræbersnegles appetit på majs kan give et fingerpeg om deres hurtige udbredelse selv til steder, hvortil de ikke er kommet vandrende. Fodermajs er blevet en stor international handelsvare i samme periode. Henligger majskolberne på jorden efter høst i et land med disse snegle, vil de kunne trives og formere sig selv under langvarig transport, indtil de bliver læsset af på jorden hos modtageren parat til at vandre ud på markerne.
Den varme og tørre forsommer i år holdt dem længe i skjul, men regn fra Skt. Hans har fået dem frem igen. Nu har jeg bemærket en anden livret: Våde afklippede grønne stilke og blade af guldregn. I aftes samlede jeg 40 stk. uden at flytte mig ud af stedet. I eftermiddag sad to af dem i fuld solskin på afklippet guldregn. Da jeg løftede kvisten var der ti gemt i skyggen.
Selv efter indsamling af synlige snegle var kvistene ribbede for blade dagen efter. Ingen andre snegle gik så hurtigt efter afgnavede majskolber og frisk afskåret løv fra guldregn. Bedre og billigere lokkemiddel findes næppe. Vi har flere guldregnbuske i haven, men nok ikke så længe.
”Dræbersnegl anses for at være en invasiv art, som ønskes bekæmpet eller holdt nede for at værne om den biologiske mangfoldighed.” Sådan lyder det fra Naturstyrelsen. Måske kunne Styrelsen se på, om miseren stammer fra importerede fodermajs. Og for haveejere kan det være hensigtsmæssigt at køre på genbrugspladsen med afklip af guldregn.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 12. juli 2016 kl. 21.59
Vi har bemærket, hvordan sneglene kom i horder fra naboens majsmarker. vi troede ikke vore egne øjne.
Men nu, hvor der ikke mere dyrkes majs i nabolaget er sneglene næsten helt forsvundet igen.
Vi har lokket dem til henrettelses-pladser med lupinblade og stilke og agurkeskiver. Nu skal vi lede efter dem.
Tak for nyttig info.
Anne Marie
Skrevet af: Anonym bruger, 12. juli 2016 kl. 23.29
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Troels Kardel, 13. juli 2016 kl. 9.36
Slettet af administrator 16. juli 2016 kl. 18.46.
Skrevet af: Tine Horsum, 13. juli 2016 kl. 16.54
Nu har vi ikke majs nær os, det er faktisk ved at være 5-6 år siden. Der er korn på marken (rug)- og sidste år var det løg med kanter af byg.
Ikke destomindre har vi et sneglemareridt i år, og når jeg kører af de små veje, er der også i regnvejr mindst 1 snegl pr 50-100 meter.
Den nærmeste majsmark er 2 km væk!
Min konlusion er- at det er bedre min have er et brombær/stor nælde mm krat?
For vi har aldrig haft så mange af de små svin, som i år. Måske skal de bare skygges ihjel?!
Mvh
Tine- helt hjemløs med de der slimede dyr..
Skrevet af: Troels Kardel, 25. juli 2016 kl. 11.03
I det varme tørre vejr uden megen dug flokkes dræbersneglene ved nattetide omkring steder, som er vandet. Vi har plantet nogle nåletræer, som må vandes. Her forsamles sneglene for at tanke op. Vand er endnu et lokkemiddel at tage med på listen.
Naturstyrelsen bør komme på banen med nogle strategier for bekæmpelse af sneglene i havebrug og landbrug. Det er ikke nok blot at udtale, at de bør bekæmpes.
PS Det lykkedes mig ikke at uploaded et billede 13.juli, så jeg har bedt om at et tomt indlæg er fjernet.
Skrevet af: Michael Bæk, 28. juli 2016 kl. 19.07
Jeg tror det er alt for sent at udrydde dem. For mig at se må det være op til den enkelte at kontrollere problemet på egen matrikel - hvis man altså synes der er et problem. De ikke-haveinteresserede er nok ret ligeglade.
På trods af øget brug af meget tykt jorddække (græsafklip, kompost, træflis) i år har jeg væsentlig færre snegle i år end normalt. Det er meget sært.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. juli 2016 kl. 22.00
Sikke da noget vrøvl... Jeg er enig i, at de ikke bliver udryddet, men vi har da alle et ansvar for at holde antallet nede.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. juli 2016 kl. 11.42
@Tine. Hvis du med små svin mener dræbersnegle, så er det altså skygge de elsker, ikke sol og tørre pletter. I et tæt brombærkrat ser du jo ikke sneglene, medmindre de også invaderer planternes toppe.
Vi har meget få dræbersnegle i år. Til gengæld har jeg observeret at vores pindsvin laver " røde pølser". Da vi ingen spiselige røde frugter har p.t. Tror jeg at det er rester af guffede dræbersnegle.
Ingeborg
Skrevet af: Tine Horsum, 31. juli 2016 kl. 19.00
Åh, jo Ingeborg, da jeg ryddede brombærkrat- og med ryddet menes også, at jeg rev vissent løv mv væk. Og der var ganske få snegle under.
Men de svinger vel også i antal efter sæson og nedbør og så videre.
Mvh
Tine- jamen de er nogle svin de slimede kræ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Dræbersnegle elsker majs og guldregn!