Skrevet af: Anna Kornelius, 30. august 2016 kl. 16.53
Jeg fik i forsommeren et to meter højt morbærtræ forærende. Det var meget flot og sundt at se på, men efter det er kommet i jorden har det fået pletter på bladende og ser generelt ret sløjt ud. Det er ikke vokset siden udplantningen.
Det ligner ikke en sygdom jeg kender, så jeg håber, at der sidder nogle eksperter derude, som kan hjælpe mig.
På forhånd tak!
Skrevet af: Lars Holt, 30. august 2016 kl. 18.07
Det ligner ikke umiddelbart en sygdom.
Der er formodentlig tale om, at træet ikke er kommet ordentligt i gang.
Er jorden let og luftig, eller er den tung og stiv?
Hvis jorden er stiv og tung vil jeg anbefale dig at plante træet om, når bladene er faldet af. Og sørg for at plantehullet bliver væsentlig større. Fyld op med havemuld blandet med grus og kompost.
Sørg også for at grundvande.
Hvis jorden er våd kan du prøve at grave et meget dybt hul og fylde det med grus eller sten tæt på eller under træet.
Skrevet af: Anna Kornelius, 30. august 2016 kl. 23.37
Hej Lars,
Tak for svaret.
Jorden er en tør moræne, hård og næringsfattig. Jeg gravede 60 cm i diameter og 60 cm ned! blandede grus, kompost og hønsemøg i hullet. Rødderne var vokset godt sammen i potten inden jeg sat den i hullet. Har passet den lige siden med vandingen. Det eneste jeg har en mistanke om er hønsemøg?! Er det nitrogen, den ikke bryder sig om?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 31. august 2016 kl. 8.31
man skal aldrig bruge hønsemøg til nyplantet - det er alt for stærkt
Skrevet af: Karen Andersen, 31. august 2016 kl. 9.30
glæd dig til næste år da bliver alting meget bedre
jeg satte en sort morbær for 8 år siden på en tidligere gårdsplads
med en del grus og sten ,jeg gøder den ikke,men den er alligevel nok 4til 5 m høj og 4mi diameter så godt dræn og læ tror jeg den kan lide
bladene er begyndt at få brune pletter som på din morbær
den er bare ved at takke af for i år
vi har fået kilovis af bær og vi er meget taknemmelige for det træ
p.s. står den udsat for vind så beskyt den lidt om vinteren de første år
Skrevet af: Anna Kornelius, 31. august 2016 kl. 23.07
Mogens: Det var måske ik så smart med hønsemøg...nu var det ikke mere end en lille damespade fuld jeg kom i, og så noget af det jord, som er meget næringsfattig med også. Jeg ville forøge dens voksevilkår med mere næringsrig jord.
Karen: Så det er betrygende at høre at dit træ klarede det i lignende jordtype. Og nej mit står ikke i læ, og jeg tænker nu om jeg overhovedet har placeret træet rigtigt.
Jeg havde denne gode frie varme mur, der vender mod syd-øst og ville "forære den" til et frugttræ/busk som krævede sol og varme. Muren bager længe efter solen er gået ned, husets absolut varmeste spot. Der er et godt dræn, men træet har ikke skudt siden jeg fik det plantet, selvom det står som om det har fået fat. Det har skudt rødder i breden. Jeg kan kun være misundelig på dit træ. Glæder mig til mit lykkes. ps. købte et andet fra en anden planteskole, som jeg endnu har i potte, det er mindre og skal overvintre i udestuen.
Skrevet af: Anna Kornelius, 31. august 2016 kl. 23.20
Kom til at skrive syd-øst og det er sydvest træet vender i mod.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvad fejler mit morbærtræ?