Skrevet af: Finn Petersen, 24. februar 2018 kl. 19.23
Jeg har fået en stor del kartofler med en sort del indeni kartoflen uden at man kan se noget udvendig på kartoflen. Man kan med forsigtighed få emnet ud og efter nogle dage tørrer det ind og er hårdt, men i kartoflen er det ikke til at mærke når man skærer den over. Resten af kartoflen smager ikke godt, selv om det ser fint ud.
Skrevet af: Lone Brems, 26. februar 2018 kl. 10.44
Hej Finn Pedersen
hmmm - mit bud er, at der på dyrkningsstedet har været en skæv balance mellem kvælstof og kalium. Kaliummangel kan give det symptom, som ses på billedet.
Men kartoffelsygdomme er der mange af, så jeg er ikke sikker.
Hvis du i urtehaven dyrker kartofler:
Anvend i forbindelse med lægning af kartoflerne overfladekompost blandet af en almindelig havekompost tilsat halvomsat husdyrgødning - det er en nogenlunde sikker vej at gå. Næringsstofferne frigives efter en kurve, som nogenlunde følger temperaturen, og den kurve passer med kartoflens vækstkurve).
Forspiring ( 3 - 6 uger ved 15 - 20 grader et lyst sted) eller varmebehandling ( 14 grader i 14 dage) inden lægning er vigtig.
Brug altid kontrolleret læggemateriale! Ikke kun af hensyn til dig selv men også for at begrænse smittespredning til andres kartoffelstykker - det være sig små eller store arealer.
Det er vigtigt at der på dyrkningsstedet er gode fysiske forhold i jordbunden, så plantens rødder kan udvikle sig optimalt. Løs jord i en dybde af ca 50 cm & en god indblanding af sand, hvis jorden er meget lerholdig er et godt udgangspunkt.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Karsten Petersen, 27. februar 2018 kl. 19.01
Vi har i 2016 haft noget ligende
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. februar 2018 kl. 10.15
Det symptom kan opstå hvis knoldene oplever iltmangel. Typisk hvis marken har været vandlidende eller ligefrem oversvømmet i en periode.
Skrevet af: Tom Andersen, 28. februar 2018 kl. 15.38
Det er nok svært at overse, hvis din mark / have har været oversvømmet. Meget varme kan også give noget der minder om det du ser:
www.ag.ndsu.edu/publications/crops/internal-physiological-disorders-internal-heat-necrosis-and-blackheart
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. marts 2018 kl. 11.00
Ja, det kan skyldes flere ting. Jeg antog bare at det var en dansk kartoffel fra 2017 ;-)
Skrevet af: Tom Andersen, 1. marts 2018 kl. 18.23
Ja, så kan vi godt udelukke varmen som årsag :)
De eneste skader jeg selv har oplevet er skurv og gnav. Den afbillede kartoffel kan da virkelig tage appetitten, hvis den først opdages på tallerkenen :(
Skrevet af: Lars Jensen, 5. marts 2018 kl. 12.15
wow, tak for de mange tips
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Sort masse inde i den kogte kartoffel