Forum

Blommetræet ramt af sygdom?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 8. juni 2018 kl. 20.05

Hej kære havefolk,

Vi har et blommetræ, som har fået nogle mærkelige gevækster på bladene. Kan nogen mon hjælpe med, hvad det er og, hvad vi kan gøre?

Mh Eva

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 8. juni 2018 kl. 21.29

Hej Eva Theil Thomsen

Skadebilledet tyder på uldlus - og det er ikke en helt let fætter at få fjernet....
Prøv med et Pyrethrum-holdigt insektmiddel (der findes øko-godkendte typer på markedet) - følg brugsanvisning og overdoser ikke.
Vær opmærksom på, at hvis dit blommetræ har været gæstet af uldlus der, hvor det er fremavlet, kan der muligvis have været anvendt flere forskellige insektbekæmpelsesmidler (måske også midler, der ikke er godkendt til brug på planter, der dyrkes økologisk). Uldlusene kan være altså være blevet resistente - eventuelt også overfor Pyrethrum-holdige midler.

Uanset om et indkøbt insektbekæmpelsesmiddel virker eller ej kan det være en fornuftig vej frem at sikre blommetræet de bedste vilkår for at "klare sig igennem".
For at uldluse-problemet vender tilbage efter en vinter er nemlig langtfra sikkert - så der er bestemt grund til at håbe, at det "bare" er denne varme forsommer, der har givet gode betingelser for at uldlusen formerer sig lige i dit blommetræ.....

Tjeklisten for gode voksebetingelser for blommetræet er lang - og måske opfylder du allerede alle kriterier ?
Skulle du have brug for at tjekke, kan du starte med denne (ikke udtømmende !) liste:
- jordbunden der hvor blommetræet står er løs ?
- jorden er fugtig ? (Grundvanding max en gang ugentlig ca 30
liter vand pr kvadratmeter - svarer sådan nogenlunde til et areal
med diameteren 100 cm omkring stammen
- der gror ikke græs tættere på stammen end ca 50 cm ?
- jorden omkring stammen er dækket af enten grønt eller brunt
jorddække? Grønt jorddække kan fx være blodkløver eller
boghvede; brunt jorddække kan være kompost, græsafklip fra
plænen eller barkflis (anvendt ikke træflis - når det omsættes
binder det i nogen år i nedbrydningsprocessen det kvælstof,
træet ellers skulle have haft gavn af)
- der er næring nok til sund vækst? Sikres mest enkelt ved at
anvende god havekompost, lavet ud fra vissent løv, ukrudt,
græsafklip, en smule tang og gerne nogle håndfulde luzernemel
eller nogle skovlfulde hønsemøg / komøg.
- stopper du med at tilføre kompost eller andre former for
plantenæring i august måned ? (Det er vigtig for at alle nye skud
kan modne inden vinteren).
- har insekterne gode vilkår i din have? Mariehøns, hvis larver
gerne æder larverne af uldlus, overvintrer under bark, bag
stenene i stengærde eller i udhuse. Snyltehvepse, der bruger
bl.a. uldluselarver som føde for egen yngel har brug for
blomstrende planter, som de voksne individer kan hente nektar i
hele vækstsæsonen og de har brug for kvasbunker til overvintring
- har fuglene (især mejsefuglene) gode vilkår i din have (adgang
til vand og redeskjul ?

Held og lykke med aflusningen og med træets trivsel fremover !

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Blommetræet ramt af sygdom?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Blommetræet ramt af sygdom?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider