Skrevet af: M S., 7. april 2019 kl. 8.16
Hej
Jeg har et pigeon æbletræ som her til foråret har fået nogle sorte områder på grenen samt nogle grimme skader.
Jeg har ingen ide om havd det kan være eller om træet kan redes, jeg håber nogen her inde kan hjælpe mig?
Skrevet af: Doris Møller, 7. april 2019 kl. 9.28
Hej M.S.
Så vidt jeg kan se, er det frugttrækræft. Prøv at google ordet, så kommer der masser af information.
Jeg mener ikke, at du kan redde træet. Jeg vil mene, at det er bedre at fælde det. Du er nødt til at fjerne det dårlige træ helt fra haven, så smitten ikke bringes videre til andre træer.
Inden du planter et nyt æbletræ, er det en god ide at overveje placeringen nøje. Det er også en god ide at vælge en sort, der er modstandsdygtig over for kræft.
Jeg har selv et æbletræ, som er angrebet på samme måde – ikke på stammen, men på en af hovedgrenene. Jeg har besluttet mig for at kassere træet. I min uvidenhed har jeg valgt en sort, der ikke er modstandsdygtig over for kræft, og jeg har desuden plantet det på vandlidende jord, hvor der tidligt kommer skygge, så fugtige grene ikke når at blive tørre, inden solen går ned.
Men sådan er det jo. Man kan ikke som nybegynder vide alting. Erfaringen kommer lidt efter lidt – og er heldigvis ikke altid dyrekøbt!
Jeg planter et nyt æbletræ et andet sted til efteråret! Det ville jeg også gøre, hvis jeg var dig.
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Sorte grene og skader på grene