Hvad fejler min bøgehæk

Bladene i toppen af vores ca. 30-årige bøgehæk har i år antaget en smuk rødlig farve, som desværre ved nærmere eftersyn viser sig at være tegn på sygdom.
Vi kan se at naboernes tilsvarende bøgehække har samme problem - dog hist og her afbrudt af områder med raske planter.
Problemet begrænser sig indtil videre til at dække hele den vandrette flade på toppen og ellers et par centimeter ned langs siden vist og her - hækkens sider ser p.t. fine ud.
Hækken er 1.80 m. høj og 0.5 m. bred og har aldrig hidtil været angrebet af sygdom.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Aage Faurholt

Frostskade er mit bud - det ser ud som om det er de allernyeste skud, der er skadet.

Prøv at pille lidt i de nyeste (skadede) skud tættere på den lidt ældre kvist, de er groet ud fra. Hvis barklaget der er friskt, så er der håb & hold også øje med ny skudvækst fra de lidt ældre kviste - hækplantene vil forøge at regenerere fra uskadte dele af de øverste / yderste kviste.

Venlig hilsen
Lone

Gælder det generelt for buske og træer at der er et hold reserveknopper for de knopper, der fryser tilbage? Jeg tænker på blade, ikke blomster og frugtanlæg.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Mange tak for kommentarerne!
Vandmangel tvivler jeg på idet hækken må have dybe rødder efter at have stået samme sted i +35 år - sidste sommer, som jo var meget tør, stod hækken flot og grøn.
Frostskader lyder nok mere sandsynligt idet hækken jo til en start fremstod grøn, og barken på kvistene ser heldigvis frisk ud - så der er håb om automatisk genoprettelse.
Dette er første gang vi har oplevet fænomenet, så tvivler på at årsagen er import af (billige) frø fra sydeuropa - så havde vi nok set lignende tilfælde tidligere.
Igen : Mange tak for kommentarerne!
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Ingeborg

Kommentar til dit indlæg nr 3:
Ja det gælder for løvtræer og løvfældende buske at de har et "beredskab" af sovende knopper, som kan udvikles til nye skud og blade. Beredskabet aktiveres af de hormonelle processer der går igang i busken eller træet når der sker skade på løv, kviste, grene eller stammer, uanset om skaden skyldes frost, tørke, gnav og andre vildt-aktiviteter eller beskæring...
Viden om disse forhold har i tidligere tiders mere nøjsomme landbrug været udnyttet til de former for beskæring, som kendes som stævningsskov.
Man har udnyttet unge træer og buske til gavntræ af forskellig slags (gærder, værktøjsskafter) og til kvægfoder, hvor de bladrige kviste til tørres i forsommeren til såkaldt løv-hø. Ved at lade en stub på 30 - 50 cm stå tilbage har man sikret genvækst - netop fra de sovende knopper.
Nogle træer/buske har virkelig mange sovende knopper - Hyld er et rigtig godt eksempel.

Når det komme til nåletræerne er billedet mere nuanceret. Eksempelvis kan taks og lærk tåle meget hård beskæring og starte frodig nyvækst fra sovende knopper, mens enebær kun tåler beskæring i den grønne, ikke forveddede del af grenene.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone
Tak for et meget fyldigt svar. Det blev jeg meget klogere af og forstår nu også vendingen “væksten følger saksen” .
Ingeborg