Skrevet af: Marlene Filipsen, 30. marts 2020 kl. 23.07
Hej
Jeg har rod lus i mine jordskokker i min køkkenhave.
Hvordan kommer jeg af med dem?
Der må være en anden værts plante men hvilken?
Skal jeg grave alle jordskokker op? Eller bliver bare andet grønt angrebet?
Nogle forslag.
Mvh
Marlene
Skrevet af: Anonym bruger, 30. marts 2020 kl. 23.59
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Claus K Madsen, 31. marts 2020 kl. 9.56
Jeg har ikke hørt om rodlus i jordskokker før. En hurtig søgning på engelsk siger at det oftest er arten Trama troglodytes (på dansk vist nok "langfods rodlus").
Den lever udelukkende i symbiose med myrer og på planter af kurvblomst familien. Jeg er ikke støt på noget om en egentlig mellemvært.
Der vist ikke rigtig andre økologiske løsninger end at springe et år eller to over med jordskokker. Hvis du har mange prydplanter eller ukrudt af kurvblomst familien vil problemet nok være tilbagevendende.
Skrevet af: Marlene Filipsen, 31. marts 2020 kl. 11.07
Hej
Mange tak for det fine svar.
Det er rigtig at der er mange myre ved jord-lusene. Jeg har haft jordskokkerne i 4-5 år i samme sted, som læhegn i køkkenhaven. Før jeg anlagte køkkenhaven var der mange mælkebøtter og myre i stykket.
Så er det vist tiden til at rydde op for kurvblomstfamilien. Tak for løsningen.
Mvh
Marlene

Skrevet af: Lars Holt, 31. marts 2020 kl. 11.53
Jeg må være uvidende og heldig, for jeg har haft jordskokker samme sted i langt over 20 år, og jeg har aldrig set sygdomme eller angreb af insekter.
Eneste problem her er, at jeg ikke får gennemgravet hele stykket hvert år. Og dermed får spredt knoldene, så de kan gro godt igen.
Jeg har i for mange år koncentreret mig om at fjerne dem i en stribe langs vinen, og vi spiser ikke nok jordskokker - jeg må nok tilbage til at grave flere op, end vi skal bruge, og så forære dem væk. Men det er lidt hårdt for ryggen.
Skrevet af: Claus K Madsen, 31. marts 2020 kl. 20.34
Mælkebøtter kan godt være vært for netop denne rodlus, så det er da nærliggende at tro der er en sammenhæng hvis der tidligere har været mange mælkebøtter i stykket.
Du kan også overveje om du kan gøre noget for at slippe af med myrerne som er nødvendige for rodlusene. Måske er der nogle overflødige fliser som de bor under?
Skrevet af: Marlene Filipsen, 1. april 2020 kl. 13.48
Det lyder som en god ide at holde myrerne væk. Desværre ikke i udenom områderne da der er masser af grusvej og andre ideelle forhold.
Godt at vide at det er kurvblomstfamilien jeg skal flytte. så er der stadig muligt at have lidt køkkenhave. Tak for hjælpen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Rod lus i jordskokker