Forum

Løgrust / dyrkningsfri periode.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: James F., 23. september 2020 kl. 15.00

Jeg har haft et kraftigt rustangreb i div. afgrøder i år, bl.a. i hvidløg, porre og pibeløg.
Hvor lang en dyrkningspause bør jeg holde med disse arter, før jeg atter kan regne med at være fri for rust i haven?
Er der evt. noget der kan hjælpe til med at slippe for sygdommen, - ud over at fjerne alle planter? (Her er rigelig vind og sandjord. Jeg gøder med omsat hestemøg.)
I tidligere år, har her været ganske lidt rust, - så lidt, at jeg ikke har taget det så tungt, - men i år har det været slemt ...

Gode råd modtages med TAK.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. september 2020 kl. 15.31

Overvej om der er nogle flerårige værter i haven. Purløg eller prydløg f.eks. Vejret er også en faktor som vi ikke kan gøre så meget ved.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. september 2020 kl. 15.35

Det ser ikke ud til, at en dyrkningspause er nødvendig
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/143.html

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. september 2020 kl. 16.46

Jeg har rust på hvidløg, porre og løg stort set hvert år, men tilfredsstillende udbytter og holdbarhed.

Jeg har både purløg og prydløg som jeg ikke vil undvære før udbytter eller holdbarhed påvirkes.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 23. september 2020 kl. 19.55

Tak til Lars for referencen til den udmærkede artikel om løgrust.
Hos mig er det kun set på purløg, og jeg vil da holde øje med dannelse af vintersporer, og eventuelt fjerne løv med disse.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 24. september 2020 kl. 7.54

Tak for Jeres overvejelser.
Jeg har læst en del om udfordringen med rust - incl. Sten Porses artikel, - men jeg har ikke fundet nogen steder, at en længere braklægnings periode skulle kunne løse udfordringen, - det havde jeg dog troet/håbet.
Så det lader til, at jeg bare må forlige mig med, at rusten af og til blusser op!?
Næsten hvert år, er der enkelte hvidløgsfed og topløg, der tabes under optagningen. Tilmed er det svært, at få alle blade med rust bort fra et stort bundt pibeløg og af og til lader jeg porre og løg gå i stok for at høste frø (og fodre insekter.) Alt sammen kan muligvis bære rusten ind i den næste sæson. Så jeg må nok bare til at være lidt mere omhyggelig med oprydningsarbejdet. Øv, mere arbejde, igen ... ;)

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. september 2020 kl. 8.40

Normalt skærer jeg purløg ned 2-3 gange om året. Måske er der få rustpletter, men ikke overvældende mange, så det generer. Går rusten i jorden, så den bør udskiftes i plantekassen?
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Løgrust / dyrkningsfri periode.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Løgrust / dyrkningsfri periode.

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider