Forum

Larver på jordbærplanterne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 22. juni 2005 kl. 12.04

Bladene på vores jordbær er helt gennemhullede, i en sådan grad at planterne vantrives. Der sidder nogle små larver under bladene, de er et par cm lange, bleggule-gennemsigtige, og har "fødder". De var der også sidste år.

Er den nogen der ved hvilket insekt der holder så meget af jordbærblade?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 22. juni 2005 kl. 16.09

Hej Martin

Prøv at tjekke www.havenyt.dk/spoergsmaal/2658.html
Du kan evt. se et billede på www.bioresurs.uu.se/myller/stad/blaniulus.htm samt på www.the-piedpiper.co.uk/th11b(3).htm
Sommerfuglelarver har 3 benpar forrest og 5 gangvorter på bagkroppen. Rovbiller har 3 benpar.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 22. juni 2005 kl. 23.55

Hej Henrik

Tak for svar. Det er i mit tilfælde larver. ikke tusindben. De gnaver heldigvis kun i bladene, men jordbærplanterne kan bestemt ikke lide det. Jeg skal prøve i morgen at tælle ben og gangvorter.

Når du skriver sommerfuglelarver, inkluderer det også natsværmere?

Hilsen
Martin

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 23. juni 2005 kl. 7.46

Hej Martin
Ja, de fleste natsværmere eller småsommerfugle, som de også hedder, har samme antal ben og gangvorter. Men nogle, fx. målere har dog kun to par gangvorter (de skiftevis strækker sig og krummer ryggen, når de bevæger sig). Natsværmere kan i en kraftig lup skelnes fra dagsommerfugle på, at børsterne på deres gangvorter bagest sidder som en krans. Det er lettest at se på de forreste vorter. Deres munddele er som regel fremadrettede, mens dagsommernes er nedadrettede.

Men også bladhvepse kan ligne sommerfuglelarver. Her skal du tælle dét antal frie led, der sidder mellem ben og gangvorter for at bestemme larven. Er der kun ét frit led, er det en bladhveps, hvis den samtidig har mere end 5 gangvorter. Sommerfugle, både dagsommerfugle og natsværmere kendes på to frie led mellem bagben og vorter.

Hvis indsamling ikke er tilstrækkeligt, KAN du, såfremt du ikke vil leve med problemet, sprøjte sommerfuglelarver med Baccillus thurengiensis, der er et mikrobiologisk middel. Det forhandles under navnet DIPEL www.bioplant.dk/bioplantdk/dk/produkt/produkt.htm

Nyt svar til emnet »Larver på jordbærplanterne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Larver på jordbærplanterne

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider