Forum

DYR PÅ LOFTET – MEN HVILKET DYR?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 5. december 2020 kl. 21.05

HJÆLP:
Jeg har et dyr i isoleringen i loftet i garagen.- Men kan umuligt finde ud af, hvad det er for et dyr. Selv rottemanden var i tvivl om, hvad det kunne være for et dyr.
Der er ekskrementer fra en rotte (de er gamle).
Dyrets gebærden består i at slæbe rockwool ned fra loftet gennem en sprække. Dette rockwol lægger den i bunker. Den har dækket et hul i døren til med rockwol. Dyret er ikke ret begejstret for æg, men helt vild med franskbrød. Kan æde en kvart franskbrød på kort tid. Det ser ud som om den har sine ekskrementer i et hjørne i garagen.
Vi har stille to rottefælder an, men dyret er ikke interesseret i det velsmagende mad, som vi har smurt på der.
Jeg har stillet en mårfælde an. En dag var den smækket, men ikke noget dyr i buret. Huller i gitteret er 2 1/2 x 5 cm.
Hvem kan fortælle mig, hvad det kan være for et dyr? Og hvad jeg kan gøre? Jeg har overvejet at købe en fælde med mindre huller

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 5. december 2020 kl. 21.53

@Johannes Nielsen

Meget mystisk og spændende. :-)

Fik rottefængeren ikke noget ud af at se på ekskrementerne i hjørnet.?

Jeg ville nok begynde med at opstille et vildtkamera eller et andet kamera til at overvåge franskbrødet.

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. december 2020 kl. 17.12

Men når ingen andre har lyst til at komme med er bud, så kan jeg ikke dy mig for at gætte på rotter eller mus og en husmår.
Det er typisk husmåren, der går amok på loftet og ødelægger isolering i en nådesløs udryddelsesjagt på mus og rotter.
Husmåren er der nok ikke hele tiden, men vender tilbage til nabolaget med jævne mellemrum for at rydde bulen om igen, hvis der i mellemtiden skulle være kommet flere til.
I pausen spiser rotter eller mus lystigt af franskbrødet.
Fælden har måren nok udløst udefra ved at ruske den.
Hvis isoleringsmaterialet, som er lagt i bunker og tildækker hullet i døren, ikke er tilfældigt, så kan jeg nok ikke forklare det fænomen, uden det kommer til at lyde morsomt.

Håber, du vender tilbage, når du ved noget mere, så jeg måske kan blive klogere og bedre til at gætte næste gang. ;-)

Men hvis der ikke er varme på i garagen, og måren ikke længere gør skaderne meget værre, så ville jeg overveje at undlade at fange den. Det bliver meget vanskeligt at finde en mere effektiv rottefænger end den.
Hvis måren ikke må være der, så bør udfordringen måske blive at gøre garagen både muse- rotte- og mårtæt. I begyndelsen med en kattelem, som kun kan åbnes udad.

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 8. december 2020 kl. 22.25

Vi har desværre haft rotter i lang tid. De samlede isoleringen sammen og lagde den i rottefælden (advarsel til andre rotter!)
Rotter samler ekskrementerne i bunker.
De er mestre i at slikke maddingen af diverse fælder. Nutella blandet med chokoladesovs (for at holde det flydende).
Det lykkedes os at fange 224 rotter i løbet af et år med mange forskellige rottefælder. De store rotter gik hos os ikke i smækfælderne, men i bur-fælderne, som de desværre fandt ud af at komme ud af. Rotter er desværre særdeles intelligente.
Det er umuligt at sikre f.eks. en stald mod rotter; de behøver
bare en lille sprække for at komme ind.
Se godt efter gnavede huller.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 9. december 2020 kl. 20.51

Vi har taget billeder men jeg kan ikke få dem ind

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 9. december 2020 kl. 20.51

Vi har taget billeder men jeg kan ikke få dem ind

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 9. december 2020 kl. 20.54

www.facebook.com/messages/t/1276412025
Det er min messenger side.
Det ligner en højgravid hunrotte af en betragtelig størrelse.

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. december 2020 kl. 22.20

@Johannes Nielsen

Godt gået. :-)

Så kan du vist godt være sikker på, at du i hvert fald har kloge rotter, og det ser ikke ud til, at rottefængerens besøg har virket endnu.
Jeg ved ikke, om en rotte kan æde sig selv ihjel på franskbrød, men du må nok i hvert fald være tæt på at få det til at lykkes. ;-)

Underligt, at du ikke kan indsætte de gode billeder direkte. Måske er det noget med filnavnet, eller fordi du forsøgte at indsætte to billeder i det samme indlæg.
Vil du prøve igen, eller er det ok med dig, hvis jeg afprøver det.?

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.40

Jeg prøver med et ad gangen

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.40

Jeg prøver med et ad gangen

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.40

Jeg prøver med et ad gangen

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.40

Jeg prøver med et ad gangen

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.48

Okay Det blev lidt mange.
Rottemanden har været her og satte yderligere to fælder i en kasse.
Jeg skulle rydde op og feje på stedet, for det kunne stresse rotten, så den lettere går i fælden.
Ja enten har den forædt sig eller også er den gravid.
Min mårfælde er smækket og jeg er overbevist om, at rotten har været der, men er kommet ud igen.
Ufatteligt at sådan en rotte kan komme ud i et hul, der er 2 1/2 x 5 cm. Rottemanden siger, at kan den få hovedet igennem, så kan den også få resten igennem. Det viser vel, at et væsens intelligens ikke er afhængig af hovedets størrelse. (Kun en spøg). Det Alice skriver passer på en prik. Jeg har en ide om, at når den fylder hullet i døren med rockwool, så er det for at fortælle, at den vil have fred til at føde.
Jeg prøver også med høj musik i dag, om det kan stresse den lidt

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. december 2020 kl. 12.51

Den ser da i grunden ikke så ulækker ud, som den fredeligt går omkring. Jeg synes, at den er ubehageligt stor.
FOR JERES INDLÆG!

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 11. december 2020 kl. 18.49

Mit råd er: Fang den rotte NU, ellers er det umuligt at følge med. De tildækkede fælder dur ikke. Rottemanden satte 2 sådanne fælder, og ikke en rotte gik i dem. Køb dig fattig i smækfælder af forskellig type + burfælder; det lønner sig i det lange løb.
Men er rottebekæmpelse ikke anmeldelsespligtig og gratis i Danmark? Her i Sverige dækker forsikringen kun bekæmpelse i beboelseshuse, resten af gården skal forsikres separat.
God jagt!

Nyt svar til emnet »DYR PÅ LOFTET – MEN HVILKET DYR?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > DYR PÅ LOFTET – MEN HVILKET DYR?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider