Skrevet af: Selma Asserbo, 23. juni 2025 kl. 9.46
Hejsa
Mine tomatplanter ser sådan ud: forkrøblede og krøllede blade. Da jeg slog det op fandt jeg denne tråd fra 2021: www.havenyt.dk/forum/ny_bruger.html
De ligner mine meget (det er dog ikke alle mine planter der ser sådan ud), og konklusionen var gødning med herbicidforurening og en henvisning til Haveselskabet med en artikel om fund af rester af clopyralid i flydende organiske gødninger.
Min gødning er købt i 2023 eller 24, og jeg kunne ikke finde nogle tests af præcis min gødning på nettet.
1. Så jeg ville høre om andre har haft lignende erfaringer med den (Leaf organisk drivhusnæring, produceret for XL)? Det er første gang jeg sår og planter tomater, så derfor er det også første gang gødningen bliver brugt regelmæssigt (en gang om ugen).
2. Kan der være en anden forklaring på planternes udseende end gødningen?
3. Kan jeg mon plante nye tomatplanter i den samme jord, som de gamle har stået i?
Hilsen Selma
Skrevet af: Søren Duun, 23. juni 2025 kl. 11.16
Hej Selma.
Jeg ville mene at det er herbicid skader du har på dine tomater. Det er ikke kun den organisk gødning fra XL, der er inficeret med den. Det er en meget stor del af den gødning, som findes på markedet, der er ramt. Også svenskerne og nordmændene har disse problemer.
Jeg syntes at det er utroligt at man ikke har undersøgt sit gødning inden man sender det på markedet . Man tjener i forvejen masser af penge på den slags gødninger og skal kunderne så have ødelagt deres afgrøder gøre det bestemt ikke situationen bedre .
Jeg selv har boycottet denne form for gødning, da noget tyder på at der ikke bliver ryddet op i det og problemet vil være her længe .
Alene det at ingen har ville tage det fulde ansvaret er i selv selv en skandale.
Skrevet af: Lene Skelmose, 27. juni 2025 kl. 7.18
Jeg forsøgte engang med hjemmelavet brændenældeudtræk og var slet ikke klar over hvor stærkt det var. Tomatplanterne klaskede totalt sammen. Heldigvis stod de i baljer så jeg kunne gennemskylle jorden og vaske en del af det ud og planterne rettede sig. Kunne måske være et forsøg værd at omplante i nyt jord og se om de retter sig. Hvis de angrebne blade fjernes skyder de måske igen ??? Jeg ved ikke om de stoffer der nævnes er skadelige at spise ???
Bruger også flydende gødning i opstartsfasen - det skal man åbenbart passe på med. Bliver forarget over at det overhovedet må sælges uden at være kontrolleret. Man sælger jo heller ikke tandpasta der giver huller i tænderne !
Skrevet af: Søren Duun, 27. juni 2025 kl. 11.49
Hej Selma.
Kunne du bruge mit svar daterede den 23 juni ?. Ellers var der ingen grund til at bruge tid på emnet.
I øvrigt kan du læse meget mere om disse skader, forårsaget af herbicider i gødningen, hvis du er på facebook. Forfatteren Lena Israelsson har skrevet rigtig mange artikler om emnet her og der lader til at være et problem i hele Skandinavien. At amerikanerne i bl.a Texas også har problemerne gøre det ikke bedre, tværtimod.
Mit råd er derfor at droppe denne form for naturgødniing så længe at der ikke er styr på det . Jeg vil under ingen omstændigheder være til grin og få ødelagt mine afgrøder.
Skrevet af: Selma Asserbo, 27. juni 2025 kl. 12.38
Hej Søren :)
Ja, mange tak for dine inputs! Jeg vil helt klart også stoppe med den form for gødning nu. Og ja, man skal virkelig være opmærksom som forbruger!
Jeg prøver at passe planterne videre, da det ikke er alle som er ødelagte, og håber på at få bare nogle gode tomater. Jeg læste mig til at det vidst ikke skulle være (så) farligt for mennesker, men er der nogle der ved, om man kan spise tomaterne fra disse planter (hvis der da kommer nogle tomater)?
Hilsen Selma
Skrevet af: Selma Asserbo, 27. juni 2025 kl. 12.41
Hej Lene, tak for svar! :)
Jeg vil helt klart også stoppe med denne form for gødning nu!
Hilsen Selma
Skrevet af: Søren Duun, 27. juni 2025 kl. 13.14
Hej Selma.
Om du kan spise dine tomater så tror jeg ikke at der sker noget ved det, men det er trods alt ikke undersøgt tilstrækkeligt. Jeg syntes at du bevidst skal fravælge organisk flydende gødning, da du ikke får det du forventer, men i stedet betaler for en gødning fuld af gift, hvilket der trods alt ikke er noget af i en flydende kunstgødning. At så den organisk gødning også er fremstillet på kunstgødning er hellere ingen hemmelighed, men hænger hellere ikke rigtig sammen med den økologiske tankegang.
Skrevet af: Selma Asserbo, 27. juni 2025 kl. 13.40
Tak for svar :)
Jeg dropper den form for gødning!
Skrevet af: James F., 27. juni 2025 kl. 15.48
Vælg Ø mærket gødning - den er kontrolleret af myndighederne i DK.
Skrevet af: Søren Duun, 27. juni 2025 kl. 16.32
Hej James.
Du har ret, men grundet til at jeg helst ikke ville nævne den er at den er voldsom dyr i indkøb og ikke så koncentreret som f.eks jeg kunne ønske mig. Dette gøre at ens forbrug af den i sidste ende ender med at give nogle voldsomme dyre grønsager og i dette tilfælde tomater..Det er selvfølgelig ærgerligt, da den måde at denne gødning fremstilles på er helt uden pesticider . Den gødning jeg tænker på er Farmers flydende lupin gødning, men som nævnt dyr i anvendelse. Så tror jeg hellere at Selma er bedre tjent med nogle hjemmelavede gødninger og udtræk af forskellige planter, det må også selv om det er et stort arbejde, dog være billigere for hende.
Hvor hun bl.a kan finde opskrifterne via Havenyt.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. juni 2025 kl. 7.45
Nærmere oplysning om flydende gødning ønskes. Sælges jo overalt i supermarkeder for en 20 pr. Liter. Det burde i dette tilfælde være tilladt at nævne fabrikat og navn + indhold, hvis der ligefrem kan skade vores planter.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 29. juni 2025 kl. 10.12
Hej Ingeborg.
Jeg ved ikke om det strider imod gældende regler hvis jeg nævner disse gødninger med navn her på Havenyt. Tænker på om det er reklame . Men jeg ved bare at stort set alle organiske flydende gødninger bliver fremstillet af den samme producent og at man fremstiller dem ud fra sukkerroe affald. Så hvis man har det i tankerne når man påtænker at ville bruge organisk flydende gødning så risikerer man ikke at få en kedelig oplevelse.
Jeg har dog tilladt mig lige at nævne at farmers flydende lupin gødning er hel perfekt til vores dyrkning. Dels er den 100 økologisk . Der er naturligvis heller ikke anvendt kunstgødning under fremstillingen, hvilket der er i de andre. Problemet er bare at den er svær at opdrive i de forskellige planteskoler, da produktionen er beskeden, så den skal derfor sendes med fragtmand . Den er også dyrere end andre gødninger og ikke så drøj i brug .
Farmergødning har tidligere reklameret for sine produkter her på Havenyt og dermed støttet os så derfor skal han nævnes .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Syge tomatplanter, gødning?