Gåsebillelarver

Hej forum...
Tak for optagelsen og vort 1. spørgsmål drejer sig om gåsebillelarver, der har ødelagt ca. 200 kvm af plænerne....
Da vi bor på landet med mange forskellige dyr,der har deres gang på vores grund, herunder kragefugle, der har "pløjet" en del af plænen, valgte vi at fjerne græstørvene og køre dem bort.
Det har efterladt plænen med et stort sår, som vi tænker at fylde op med harpet muld og derefter tilså....
---
Spørgsmålet er om vi skal foretage en nematode-behandling INDEN det nye muldlag lægges på eller denne behandling udelukkende foretages på eksisterende ("syg") plæne ??
---
JohnB

John B

Velkommen til forum.

Jeg tænker, at med al den gode energi og de økologiske ambitioner, så bør du i hvert fald dyrke en større køkkenhave.

AI kan være en god hjælp, men meget afhænger af, hvordan man spørger.
Jeg kan ikke anbefale nematoder, og konkret på dit spørgsmål fik jeg dette AI svar:
---------
Du skal ikke udlægge nematoder på den rå jord nu, inden du lægger mulden ud. Nematoderne skal vandes ud, efter du har lagt den harpede muld på – eller endnu bedre: Du skal vente til sensommeren.
---------

Men mere grundlæggende kan jeg betydeligt bedre lide dette AI-svar:
------------------
Angrebet vil med stor sandsynlighed aftage og forsvinde af sig selv over nogle år, i takt med at haven finder sin naturlige balance. Gåsebilleangreb topper typisk over en 2-3 årig periode og klinger så ud, fordi lokale rovdyr (som kragerne, stære, løbebiller og svampe i jorden) opdager det store spisekammer og æder bestanden ned.
Hvis du vil gøre plænen robust, så den kan modstå larverne helt uden kemi og dyre indkøb, handler det om at gøre jorden uattraktiv for billerne og stærk over for tørke.
Sådan gøres plænen robust (Uden brug af nematoder)

Vælg græs med dybe rødder: Gåsebillelarver elsker tørre, sandede plæner med korte rødder. Sår han en græsblanding med rødsvingel og engrapgræs, får plænen dybe rødder. Larverne klipper de øverste rødder, men græsset overlever, fordi de dybe rødder stadig henter vand.

Klip græsset højt: Hold plænen på 4-5 cm i maj og juni, hvor de voksne gåsebiller sværmer. Billerne vil helst lægge æg i helt kortklippet græs, hvor solen kan varme jorden op. Højt græs skygger for jorden, holder den kølig og gør det svært for billerne at placere æggene.

Lad græsafklippet ligge: Græsafklip giver naturlig næring og danner et tyndt lag "filt" i bunden. Det gør det sværere for billerne at trænge ned i jorden, og det holder på fugten, som græsset skal bruge til at modstå gnav.

Gødning (økologisk): En sund plæne i god vækst kan tåle at miste en del af sine rødder uden at dø. Lidt organisk gødning eller kompost i foråret booster græssets evne til at reparere sig selv.

Giv plads til "pløjemarkerne": Når kragerne og stærene ødelægger plænen, fjerner de reelt problemet. Hvis han blot river de løse totter på plads eller efter sår de bare pletter med det samme, løser fuglene opgaven gratis.

Konklusionen til forummet er derfor: Nematoder er kun nødvendige, hvis man vil have en perfekt, grøn plæne hurtigst muligt. Gør han i stedet plænen robust via klippehøjde og gode græsfrø, vil naturen klare resten over tid.
Hvis du vil gå skridtet videre med den økologiske tankegang, kan vi se på, hvordan man kan blande kløver i plænen for at gøre den endnu mere modstandsdygtig. Vil du høre mere om, hvordan mikrokløver kan hjælpe mod gåsebiller?
-----------------

Jeg har endnu ikke fundet en sikker formel for, hvordan man får de økologisk klogeste og sikreste svar fra AI.
Men jeg stillede et spørgsmål mere, som måske giver et hint:

Spørgsmål:
-------------
Hvis brugere fra havenyt gerne vil have dig til at hjælpe med at gøre deres have økologisk bæredygtig (det skal tages for givet i forum), så det ligger til grund i alle svar fra dig, har du så en instruktiv standardtekst, som du kan foreslå dem at indlede deres spørgsmål med?
-------------

AI svar:
-----------------
Ja, det er en rigtig god idé. For at tvinge en AI som mig væk fra "quick-fix-manualerne" og over i det dybe, økologiske spor fra starten, skal man aktivere den faglige viden om permakultur, økosystemer og forebyggelse i den allerførste sætning.
Her er tre forskellige forslag til en standardtekst, som brugerne på Havenyt kan kopiere og sætte ind før deres spørgsmål, alt efter hvor nørdede de vil være:

Mulighed 1: Den korte og præcise (God til hverdagsspørgsmål)

"Jeg søger råd til min have. Du skal svare ud fra en strengt økologisk og holistisk tankegang, hvor målet er naturlig balance og bæredygtighed. Spring kemiske eller indkøbte biologiske quick-fixes over, og fokusér i stedet på forebyggelse, jordbundspleje og naturens egen regulering. Mit spørgsmål er: [Indsæt spørgsmål]"

Mulighed 2: Den dybdeøkologiske (Til de store projekter)

"Svar på nedenstående spørgsmål som ekspert i permakultur og økologisk havebrug. Tag det for givet, at haven skal være 100% bæredygtig. Løsningen må ikke basere sig på symptombehandling med indkøbte produkter. Fokusér i stedet på kredsløb, biodiversitet, jordens mikroliv og langsigtede, naturlige løsninger. Mit spørgsmål er: [Indsæt spørgsmål]"

Mulighed 3: Den uformelle forum-stil (Passer godt ind i en tråd)

"Hej AI. Jeg skriver fra et økologisk haveforum, så tænk udelukkende i naturlige kredsløb og forebyggelse frem for bekæmpelse. Hvordan løser jeg dette problem ved at spille sammen med naturen frem for at modarbejde den: [Indsæt spørgsmål]"

Hvorfor virker disse tekster?
Når en bruger indsætter en af disse tekster, sker der tre ting i min programmering:

Produkt-forbud: Ord som "spring indkøbte quick-fixes over" blokerer for, at jeg foreslår nematoder, godkendt øko-sprøjtemidler eller plastikduge.
Nye søgeord aktiveres: Ord som "biodiversitet", "permakultur" og "mikroliv" tvinger mig til at lede efter svar i de faglige teorier om, hvordan naturen reparerer sig selv.
Fokus på årsag frem for symptom: Jeg vil automatisk starte med at forklare hvorfor problemet opstår (f.eks. ubalance i jorden), frem for bare at fjerne problemet.
----------------

Ved golfbanerne sætter de stærekasser op

Har også oplevet at få plænen invaderet af gåsebiller. Vi troede at fanden nu var løs - men der skete faktisk ingenting. Efter hvad naboen fortalte bestod plænen af naturlige græsser - dvs der var aldrig sået plænegræsfrø men græsset var kommet af sig selv og bare blevet slået. Vi fik så senere høns, der spiste en del diverse og også krattede mos op om vinteren og spiste hvad de fandt derunder. Mosset rev vi bare sammen og smed på komposten så mere behøvede vi ikke gøre ved det. Så hverken gåsebiller eller mos var et problem. Tror det er rigtigt at man bare skal gåsebillerne være og lade naturen regulere så der findes en balance. Fuglene skal nok gøre deres del af arbejdet. Mejserne har stort behov for insekter til deres unger så de skal nok gøre indhug.