Stort kirsebærtræ – bakteriekræft

Håber på nogle erfarne meninger, før jeg går i gang med noget.

**Træet**
Stort kirsebærtræ (Prunus), over 5 m, i en privat have på Sjælland. Placeringen er forholdsvis beskyttet — ikke udsat for kraftig vind til daglig. Jorden er lermuldet med noget ler i og veldrænet: ingen stående vand eller våde fødder om vinteren. Træet har stået i 14 år og er aldrig blevet beskåret, så det bærer en masse lange, tunge vandrette grene. Der færdes folk under kronen, så sikkerhed er en del af overvejelsen.

**Hvad der sker**
Efter frugtsætningen i år døde en gren tilbage — brune blade, derefter helt død. Ved nærmere eftersyn fandt jeg:

- Ravfarvet harpiksudflod (gummiflod) flere steder på stamme og grene
- Store områder med død, indsunken og afskallende bark, noget af det åbenlyst dødt igennem længere tid
- Kræftangreb ved hovedgaflen, hvor stammen deler sig, med hvad der ligner en begyndende rådlomme

Mit bedste gæt er bakteriekræft (Pseudomonas syringae), muligvis med noget sekundært i det døde væv. Vi har haft en meget varm og tør juli og august, og tilbagedøden dukkede op lige efter frugtsætningen — så tørkestress oveni en stor, ubeskåret krone virker som den mest oplagte udløsende faktor.

**Hvor jeg står**
Jeg er klar over, at der ikke findes en kur, at kirsebær ikke skal beskæres om efteråret eller vinteren, og at hvert eneste snit på et kræftangrebet Prunus er en ny indgangsport. Jeg har fået anbefalet at få gaflen vurderet af en autoriseret træplejer, før jeg foretager mig noget, og det gør jeg også.

Men jeg vil gerne høre nogle uafhængige vurderinger først. For mit øje ser træet solidt ud — den tilbageværende krone er kraftig, og der er ingen hældning, bevægelse eller synlig deformation ved gaflen.

**Spørgsmål**

1. Hvor meget vægt ville I lægge på en rådlomme ved en hovedgaffel på et kirsebærtræ, når træet ellers ser og føles sundt ud? Betyder »det ser solidt ud« overhovedet noget her, eller er det netop den brudtype, der ikke varsler?
2. Hjælper en kronereduktion reelt på en svækket gaffel ved at mindske vippemomentet — eller opvejer sårskaderne på et kræftangrebet træ ikke gevinsten? Træet står beskyttet, så vindlast er nok ikke hovedargumentet her.
3. Hvis reduktion giver mening — etapevis over flere somre, eller ét ordentligt planlagt indgreb?
4. Er der nogen, der har holdt liv i et kirsebærtræ i mange år med betydelige kræftangreb på stammen? Hvad gjorde reelt forskellen — reduktion, dækmateriale, vanding i tørkeperioder, eller bare held?

På forhånd tak.

Flere billeder