Forum

Bladlus ønskes!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Viggo, 31. marts 2006 kl. 12.02

Hej

Jeg er ikke en havemand, men har brug for jeres hjælp i en helt anden sammenhæng.

Jeg ejer snart et myreterrarie og jeg vil gerne plante en plante i selve terrariet. Det er meningen at planten skal få bladlus så myrene kan få gavn af bladlusene. Jeg ønsker at studere deres adfærd under forskellige situationer.

Nu ved jeg dog ikke hvilken indendørsplante der egner sig bedst til bladlus. Jeg er meget glad for enhver der kan hjælpe mig med at besvare følgende spørgsmål:

1. Jeg leder efter navne på planter som bladlus "godt kan lide".

2. Det må godt være en plante der ikke dør alt for hutig og som kan leve af indirekte sollys.

3. Hvor får jeg bladlus fra?

4. Planten må ikke være for stor, sådan cirka max. 20 cm i bredden (i selve jorden) og højst 30 cm. høj. Det gør ikke noget hvis den vokser meget og man kan beskære den osv. Det gør heller ikke noget at den er meget bred. Jeg har dog ikke særlig meget plads til rødderne.

5. Hvis en plante har bladlus, er der så en mulighed for at man kan styrke planten ved at give den ekstra substrat osv.? Er der nogle gode tips for hvordan man ligesom kan holde en plante, der har bladlus, i gang i "al evighed" eller er det bare umuligt?

Jeg takker for alle svar og skal nok tage nogle billeder af projektet når det kører :)

Med venlig hilsen
Viggo

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 31. marts 2006 kl. 15.40

Petunia – de har bare altid bladlus, ved så ikke helt hvad de siger til at gro indendørs, men sæt en enkelt i din have og du kan hente forældredyr derfra.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: D.L, 3. april 2006 kl. 1.45

* G* tror det er første gang jeg har hørt om en der søger bladus...

roser har tendensen til bladus, det samme med margurit, petunia en smule også. hvis du/i bor i århus /omegn kan du få en eller flere margeritter fra mig, \"badede dem i sæbevand sidste år, men de bladlus er ikke nemme at sippe af med, så mon ikke du kan være hedig at lusen følger panten...*S*

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørby, 3. april 2006 kl. 18.38

Nu I snakker om bladlus. Der er vel ikke en der kender "opskriften" på insektsæbe. Det er noget med sprit og sæbe, men hvilket forhold og hvilken type sæbe?

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge, 3. april 2006 kl. 23.13

Det må godt nok være dejligt at være humoristisk, uden at vide det – og uden det store savlende grin som ellers altid er medfølgende. Det er humor set her fra. Og så, at det er alvorligt, udenforstående, ærligt ment! Det Humorister, kvaklende, altid forsøger.

Men, Viggo, ønsker du bladlus skal du bestemt lade være med at strød helt vildt omkring dig med tagetes frø. Har du drivhus – med peber groende, så undgå tagets, og du får alle de bladlus planterne overkommer at forsørge.

Er du villig til at indgå en kontrakt med at aftage mine bladlus undlader jeg, i tidforløbet, at dyrke tagetes, selvfølgeligt til en rimelig aftale, bemærk dig den peberede pris frugten besidder.

Sulter dine myrer stadig kan jeg evt. sende dig nogle af mine favorit-ærtefrø og så smasker myrerne sig gevaldigt.

Godt skuldret Viggo, kom frisk igen – på samme uvidende måde, det bliver du ikke til grin af, men elsket. Du udgav selv oplægget.

Jeg slår altid op i ordbogen hvordan jeg skal geberde mig og alligevel er jeg konstant til grin og dadel. Det bliver jeg nok stadig.

Men anskaf dig peberplanter – og en høstkarl.

Undskyld Karna, hvis jeg igen er i den forkerte rubrik, men sådan en chance får jeg nok aldrig mere. Og Viggo fik det jeg kan give. Er det dog ikke hyggeligt?

Tak Viggo. håp

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Viggo, 4. april 2006 kl. 10.50

Tak for alle jeres indlæg :) Der går nok lige en 2–3 måneder før de første myrer boltrer sig i mit terrarie.

Til Hans Åge:

Jeg betragter haven hvori du har sået -
og jeg undres:
Er det mon Iris del Sarkamus der er plantet ved siden af dine planter med peber du så fornemt omtaler? Eller er det forårets hjertevarme lyre, der byder mig velkommen med en tone jeg ikke helt forstår.

Da jeg spiller poker har jeg øvet mig i maskespillets kunst, og behersker det, omend svært overfor mine venner.

Men i ovenstående indlæg har jeg ikke taget maske på – du syntes at tro at, jeg har taget tåbens maske på i uvidenhed.

Og det er meget vel – jeg spiller bedst min rolle, når jeg glemmer min maske. Det er den glade amatørs lod.

Men hvem taler der bag lyrikkens maske? Hvem er det, der giver svar i natten. Jeg ved det ikke, men betragter det smukke svar med tanke på Oraklet fra Delphi.

Svaret er peberplante – og livets mening er 42.

Den ufrivillig komiske skifter maske, og bliver set efter i krogene – en slags forårsrengøring her hvor forårets varme har ramt mig.

Nyt svar til emnet »Bladlus ønskes!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus ønskes!

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider